Sammen med gode samarbejdspartnere indbyder vi endnu engang til Nordjysk Åbningsdebat


retur
Sammen med Aalborg Universitet og vores andre gode samarbejdspartnere - Dansk Erhverv, Dansk Industri, ErhvervsNetværk 9220, FH Nordjylland, KKR Nordjylland, Region Nordjylland, Tech College, UCN, TV2 Nord og Aalborg Handelsskole - indbyder Erhverv Norddanmark endnu engang til Nordjysk Åbningsdebat.

Denne gang finder arrangementet sted mandag 25. september 2023.

Vi har år efter år kunnet glæde os over solid opbakning fra de nordjyske medlemmer af Folketinget. Det håber vi selvsagt også, vil være tilfældet i år - ikke mindst fordi vi holder traditionen ved lige ved at forny den:

Denne gang finder Nordjysk Åbningsdebat sted i for os ganske nye rammer hos CREATE - Aalborg Universitets afdeling på den centrale havnefront i Aalborg. Det er også nyt, at vi samarbejder med TV2 Nord. Og endelig vil vi gennem indbydelse af studerende fra universitetet, Aalborg Handelsskole, Tech College og UCN bringe mere ungdom ind i debatten.

Vi arbejder endnu på fokusområderne for Nordjysk Åbningsdebat 2023, men det ligger fast, at det overordnede tema fortsat vil være "Danmark i balance - Nordjylland i balance". Denne gang vil der være særligt fokus på, hvordan vi bedst tiltrækker, fastholder og uddanner unge, så deres kompetencer kan være med til at løfte innovationshøjden i nordjysk erhvervsliv.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest