1. kvartal 2015


Næsten 200 til generalforsamling
Erhverv Norddanmark samlede næsten 200 medlemmer, samarbejdspartnere og andre relationer, da organisationen holdt generalforsamling 19. marts 2015.
Inden Anders Hjulmand i sin egenskab af afgående formand aflagde beretning, blev podiet traditionen tro indtaget af en gæstetaler. Denne gang var det Coloplasts administrerende direktør Lars Rasmussen, som var blevet opfordret til at give gode råd i forbindelse med Nordjyllands bestræbelser på at tiltrække virksomheder. Om end det er 30 år siden, han har boet i regionen, har Lars Rasmussen ikke glemt, at man ikke skal give nordjyder gode råd, men hellere fortælle, hvad man selv har gjort og vil gøre. Det gjorde Lars Rasmussen med en god portion humor - og gav forsamlingen nogle enkle anbefalinger i deres virke: Hav høje ambitioner. Lad andre se på dine kunder, for du kender dem for godt. Pas på med komplicere tingene. Se på forretningsmodellen. Kun med et supergodt produkt har du licence to operate. Og tal med medarbejderne, så de kommer med i processen. (Foto: Louise Dybro)

Galleri_2015/Generalforsamling2015


SENIORGRUPPEN

Tirsdag den 24. februar 2015 besøgte medlemmer af SENIORGRUPPEN med ledsager virksomheden Alfa Laval i Aalborg.
HR-direktør Lone Broberg fortalte med overskriften "En industriel rejse i Aalborg".
Et spændende oplæg:
Fra Aalborg Værft til at en moderne højteknologisk produktions virksomhed
Fra en Aalborg virksomhed til at spille på det Globale marked
Fra Koncernhovedkvarter til at blive Datterselskab. (Foto: Fini Ryming)

Galleri_2015/AlfaLaval


Nytårskur 2015 med Aalborgs borgmester

300 medlemmer var mødt op, da Thomas Kastrup-Larsen 7. januar 2015 for anden gang i sin periode som Aalborgs borgmester så tilbage på året, der er gået, gav en status på det arbejde, der fylder i hans hverdag, og indviede forsamlingen i sine tanker om de udfordringer, der venter forude. Det traditionsrige borgmestermøde, der denne gang fandt sted i Musikkens Hus, var samtidig medlemmernes mulighed for at gå i dialog og stille spørgsmål til Aalborgs politiske topchefs prioriteringer af erhvervsrelaterede emner. (Foto: Tove Koch)

Galleri_2015/Nytaarskur2015



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html