1. kvartal 2017


GENERALFORSAMLING 2017
Årets generalforsamling fandt sted onsdag den 22. marts på Comwell Hvide Hus. Under overskriften "Sådan bliver Aalborg Danmarks bedste iværksætterkommune" bød dagen på oplæg af Morten Sandlykke, der stiftede virksomheden Targit, Rolf Kjærgaard, investeringsdirektør ved Vækstfonden og Lisa Dalsgaard CEO for GoodiePack. Efterfølgende var der debat mellem de tre indlægsholdere og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, faciliteret af lektor ved AAU Kjeld Nielsen. Afslutningsvist aflagde formand Steen Royberg beretning. Se video fra arrangementet her.

Galleri_2017/Generalforsamling2017

DEBATMØDE MED PREHN & GADE
Idet vi nærmer os 2-års dagen for sidste valg og derfor måske er halvvejs i valgperioden indbød vi to nordjyske MF'er til at gøre status. Det skete fredag den 17. marts hvor Rasmus Prehn (S) og Søren Gade (V) holdte oplæg om aktuel politik med efterfølgende debat om bl.a. infrastruktur, erhvervsudvikling og udflytning af statslige arbejdspladser.
Se video fra arrangementet her.

Galleri_2017/PrehnogGade

HVOR SKAL ARBEJDSKRAFTEN KOMME FRA?
Onsdag den 15. marts gennemførte Erhverv Norddanmark i samarbejde med Ankestyrelsen, Aalborg Kommune og Dansk Handicap Forbund et morgenmøde om, hvordan man ansætter fastholder eller afskediger en person med handicap. Redmark sponsorerede morgenmad og lokale ved arrangementet.

Galleri_2017/DHF2017

FREMTIDENS PRODUKTION - BESØG HOS M-TECH
I samarbejde med Aalborg Universitet inviterede vi mandag den 13. marts medlemmerne indenfor ved Institut for Mekanik & Produktion under overskriften "Fremtidens produktion", hvor de helt eksklusivt fik mulighed for at opleve instituttets nye laboratorium.
Se video fra arrangementet her.

Galleri_2017/MTECH

SENIORGRUPPEN BESØGER HOSPITALSBYEN
Erhverv Norddanmarks seniorgruppe besøgte den 28. februar 2017 den nye hospitalsby, hvor projektchef Niels Uhrenfeldt og byggeleder Poul Arendrup holdte oplæg om planerne for det nye universitetshospital.

Galleri_2017/Senior_supersygehus

MODERN MARKETING ORCHESTRATION
Erhverv Norddanmark var samarbejdspartner ved Modern Marketing Orchestration 2017, der fandt sted Fredag den 27. januar 2017. Her var 750 deltagere samlet i Musikkens Hus for at høre om digitale trends, digital transformation, the next gen. TV, big data, small data og meget meget mere. Key note speakers var Christiane Vejlø - Elektronista.dk, Daryn Mason - Oracle, Lars Bo Granath - Microsoft, Ole Fruekilde Madsen, Stofa og Martin Lindstrøm - brand ekspert.
Dagens afsluttedes med et brag af et afterparty i Musikkens Spisehus.

Fotograf: Delsted Productions

Galleri_2017/MMO17

NYTÅRS-KICKOFF MED HENNING KERN, DYRBERG/KERN
Onsdag den 25. januar 2017 var ca. 60 deltagere samlet hos Redmark til årets nytårs-kickoff, hvor Henning Kern DYRBERG/KERN fortalte om sin vej fra iværksætter til virksomhedsleder.

Galleri_2017/HenningKern

SENIORGRUPPEN BESØGER TL BYG A/S
Mandag den 23. januar 2017 mødtes seniorgruppen under Erhverv Norddanmark til et virksomhedsbesøg hos TL BYG A/S. Her blev de vist rundt på adressen og direktionen fortalte om virksomhedens lange historie og visioner for fremtiden.

Galleri_2017/Senior_TLBYG

NYTÅRSKUR MED BORGMESTEREN
Torsdag den 5. januar 2017 samledes over 300 deltagere i DGI Huset Nordkraft til Nytårskur med borgmesteren 2017. Det var fjerde gang borgmesteren gik på scenen til Erhverv Norddanmarks årlige nytårskur. Han kiggede tilbage på året 2016 og fortalte om de udfordringer der venter i 2017.
Se video fra arrangementet her.


Galleri_2017/Borgmestermode2017



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html