2. kvartal


MOTIVATION OG LIVSGLÆDE MED LARS CHRISTIANSEN
Over 200 deltagere var samlet i Gigantium 8. juni 2016 til foredraget 'Motivation og Livsglæde' med Lars Christiansen. Arrangementet bød både på grin og mere alvorlige snakke samt gode råd til, hvordan man tager ansvar for sin egen motivation og glæde i dagligdagen.

Galleri_2016/LarsChristiansen

SENIORGRUPPEN HOS BLUE WATER SHIPPING
24. maj 2016 var Seniorgruppen på virksomhedsbesøg hos Blue Water Shipping. Her fortalte direktør Ole Ulriksen om koncernens rejse fra 1972 og frem til i dag. Han kom bl.a. ind på, hvordan virksomheden har arbejdet med at omdanne visioner til virkelighed og fortalte om forventningerne til fremtiden.

Galleri_2016/BlueWater

DET NY DANFOSS MED NIELS LUNDE
11. maj 2016 holdte vi i samarbejde med Redmark og Curia Management arrangementet 'Det Ny Danfoss', hvor forfatter og erhvervsjournalist Niels Lunde gjorde os klogere på strategi- og forandringsprocesser. Indlægget tog udgangspunkt i Lundes bog 'Det Ny Danfoss', der beskriver de seneste års udvikling i Danmarks største industrivirksomhed. Arrangementet fandt sted hos Redmark i Hasseris Bymidte.

Galleri_2016/NielsLunde

MØD BESKÆFTIGELSESMINISTEREN FRA MORGENSTUNDEN
Erhverv Norddanmark havde morgenfriskt besøg af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen 18. april 2016. Overskriften for ministerens indlæg var 'Hvilke udfordringer står Danmark foran i en globaliseret verden og et Europa i hastig forandring?' - og han kom ind på emner som hvordan Europa klarer sig i vækstkapløbet, globalisering i et dansk og internationalt perspektiv samt fremtidens demografiske udfordringer. Desuden berørte ministeren den integrationsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter for nylig har indgået om rammerne for, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og dermed nærmere selvforsørgelse. Arrangementet fandt sted i NORDJYSKE Mediers kuppelsal, Langagervej 1 i Aalborg Øst.

Galleri_2016/Minister

ARBEJDSGLÆDE OG ARRANGEMENT
7. april 2016 spurgte vi medlemmerne, om de ville have sat ekstra tryk på arbejdsglæde og engagement? Det var der dejligt mange, der ville og de tilmeldte sig derfor det arrangement, som gav stof til både eftertanke og handling. Trine Holm fra Progreso kom i en blanding af foredrag og workshop ind på centrale emner som betydningen af et positivt fokus, ting der skaber arbejdsglæde i hverdagen, det konkrete udbytte af høj arbejdsglæde, forskellige persontypers forskellige tilgang til arbejdet samt konkrete værktøjer, der kan være med til at skabe større trivsel og arbejdsglæde. Arrangementet fandt sted hos Redmark i Hasseris Bymidte.


Galleri_2016/Progreso



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html