Storbritannien


5-6-2017

Skilsmisse, men hvordan?

Af CEO Gareth Garvey, British Chamber of Commerce in Denmark

2016 var et historisk år for Storbritannien. Trods usikkerheden efter folkeafstemningen voksede økonomien robust med 1,8 % i årets løb. Desuden var væksten på 0,7 % i sidste kvartal af 2016 højere end forudsagt og beskæftigelsen nåede også en ny rekord med 2,7 millioner ere i arbejde end i 2010. En af de vigtigste drivkræfter bag væksten er privatforbruget, der er steget med 3,1 % siden sidste år. Privatforbruget er derfor fortsat en af de vigtigste drivkræfter for økonomien, og den største del af det samlede BNP. Samlet set var året præget af stabil vækst og stærk fremgang i forbruget samt af en forholdsvis lav og stabil inflation på gennemsnitligt 0,7 %.

I forårsbudgettet fra marts 2017 forudsagde Office for Budget Responsibility optimistisk en vækst på 2 % i 2017, med husholdningernes og virksomhedernes udgifter stærkere end forventet tilbage i november 2016. På grund af pundets fald i 2016 forventes inflationen at stige til 2,3 % i 2017, hvilket kan få betydning for tempoet i privatforbruget og de private investeringer. I august 2016 udvidede Bank of England det kvantitative lempelsesprogram, hvilket sendte den toneangivende rente ned på 0,25 %, hvor den forbliver nu. Bank of England leverede dermed en velkommen stimulering til erhvervsklimaet på et afgørende tidspunkt og dette burde bidrage til at øge investeringerne i hele 2017.

Regeringens længe ventede Brexit-hvidbog, udgivet i slutningen af januar 2017, erklærede, at "implementering af nye indvandringsordninger for EU-borgere og den støtte, de modtager, vil være kompleks". Selvom hvidbogen forpligter regeringen til at nedbringe indvandringen, er betragtningen at "der kan være tale om en gradvis proces med implementering til at forberede de nye ordninger" et af de centrale punkter i papiret. Denne form for overgangsordning giver virksomhederne tid til at planlægge ud fra den nye forordning, hvilket er resultatet af lobby- isme fra britiske virksomheder. Det giver god mening, når man tager den betydelige ind ydelse på økonomien i betragtning. Hvis overgangs- ordningen på den anden side betyder, at der ikke er nogen synlig effekt på indvandringen i den periode, hvor den er gældende, vil vælgernes pres på regeringen stige med krav om at den udviser ægte vilje til at reducere immigrationstallet.

EU's chef-Brexit-forhandler Michel Barnier er indstillet på at kræve 50 mia. GBP fra den britiske regering som led i skilsmissen fra fællesskabet - et beløb, der blandt andet dækker ubetalte budgetbevillinger, pensionsforpligtelser og fremtidige kontraktmæssige og udgiftsforpligtelser. Finansminister Philip Hammond sagde i marts, at "hvis vi har regninger, der skal betales, vil vi naturligvis behandle dem". Omfanget af den endelige regning vil være øverst på dagsordenen for forhandlingerne, for Theresa Mays regering kan ikke forvente at indlede drøftelser om en ny handelsaftale med EU, før der er opnået enighed om vilkårene for skilsmissen.

www.bccd.dk 

17-3-2017

Den britiske regerings grønbog for industriel strategi

I slutningen af januar 2017 offentliggjorde premier- minister Theresa May grønbogen for Storbritanniens industrielle strategi - et høringsdokument udstedt inden strategien introduceres endeligt, hvori regeringen indbyder "alle med interesse i planen" til at deltage i en online-undersøgelse.

I forordet til grønbogen skriver premierministeren, at Brexit-afstemningen ikke blot var en afstemning om at forlade EU, men også en instruks til regeringen om "for evigt at ændre den måde, som landet fungerer på".

- Så vores plan for Storbritannien er ikke bare en plan for at forlade EU, men en plan for at forme en ny fremtid for det land, vi vil være, når vi har forladt EU. Det er en plan for at bygge et stærkere, mere retfærdigt Storbritannien, der virker for alle, ikke kun de privilegerede få. Det er en plan for en nation, der er opsat på at lykkes på lang sigt. Og det er en plan for et land, hvor kommende generationer har mulighed for at gøre det bedre end deres forældre og bedsteforældre. Vores industristrategi er en kritisk del af planen for Storbritannien efter Brexit. Det vil hjælpe til at skabe en stærkere økonomi og et mere retfærdigt samfund, hvor velstand og muligheder er spredt til alle lokalsamfund. Det vil hjælpe vores unge til at udvikle de færdigheder, de behøver for at kunne udføre de højt betalte, højt kvalificerede job i fremtiden. Og det vil styrke Storbritannien på lang sigt ved at skabe de betingelser, hvor succesfulde virksomheder kan opstå og vokse.

I forbindelse med offentliggørelsen af grønbogen siger Greg Clark, der er minister for erhverv, energi og industristrategi:

- Formålet med den industrielle strategi er at forbedre levestandarden og den økonomiske vækst ved at øge produktiviteten og drive væksten i hele landet. Vi starter fra en position af betydelig styrke. Vi er den femtestørste økonomi i verden, til trods for at vi kun har den 22.-største befolkning. Vi har opnået højere beskæftigelse end nogensinde før i vores historie - faktisk er 2,7 millioner ere i arbejde end i 2010. Vi har virksomheder, forskningsinstitutioner og kulturelle resultater helt i top. Og af alle disse grunde tiltrækker vi investeringer og talentfulde mennesker fra hele verden. Men der er udfordringer, som vi skal tackle, nu og i de kommende år. Den første er at bygge videre på vores styrker og udbygge vores ekspertise.

Regeringen understreger, at grønbogen er et oplæg til en moderne industriel strategi - ikke det endelige svar på, hvordan en sådan skal være, men en invitation til dialog. Grønbogen kan hentes (PDF) her:

http://kortlink.dk/bccd/pufu


4-12-2016

Kompleks situation kompliceres yderligere

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Det seneste år er den økonomiske vækst i Storbritannien bremset lidt op. Ikke desto mindre har 2016 været stabil - i modsætning til de mange eksperters forudsigelser inden Brexit-afstemningen. Den britiske økonomi har set et løft i november efter et møde mellem premierminister Theresa May og Nissans CEO Carlos Ghosn. Nissan har fremrykket beslutningen om fremtidige investeringer i bilfabrikken i Sunderland - den største i Storbritannien - på jagt efter forsikringer om, at de ikke vil lide skade af en Brexit-aftale, der kan føre til takstændringer. Nissan-fabrikken sikrer 7.000 arbejdspladser i fremstillingssektoren og er afgørende for økonomien i den nordøstlige del af England.

3. november 2016 fastslog Landsrettens dommere, at regeringen ikke kan indlede formelle forhandlinger om at forlade EU uden en afstemning i Parlamentet. Dette er måske den mest uventede drejning i Brexit- historien til dato, men der kan sagtens komme mere. Straks efter dommen sagde en Tory-talsmand: "Regeringen er skuffet over dommen og vil appellere den". Høringen vil nde sted i Højesteret med deltagelse af alle 11 dommere og under ledelse af formanden, Lord Neuberger. Sagen begynder 5. december og forventes at vare fire dage, men afgørelsen foreligger sandsynligvis først i det nye år.
Selvom landsretsdommen ikke forhindrer regeringen i at arbejde videre med Brexit, åbner det for, at Theresa May kan blive tvunget til at forhandle en "blød Brexit", da medlemmer af parlamentet sandsynligvis vil insistere på, at Storbritannien forbliver en del af EUs indre marked. En gruppe ledende MP'er, herunder den liberale leder Tim Farron og Labours ledelsesudfordrer Owen Smith, har allerede meddelt, at de vil stemme imod en udløsning af artikel 50 - dette til trods for folkeafstemningens resultat. Det er fortsat usandsynligt, at Parlamentet vil stemme imod lovforslaget, idet Labours Overhus-leder, Baroness Smith, har påpeget, at kollegerne vil "granske" og "undersøge" forslaget snarere end at forsøge at blokere det.

Efter Theresa Mays oprindelige meddelelse om, at artikel 50 ville blive udløst før marts 2017, har den officielle europæiske reaktion på landsretsdommen været mindre begejstret. Selvom premierministeren insisterer på, at tidsplanen for Brexit stadig er på rette spor, har EU-diplomater udtrykt bekymring om dommens konsekvenser. Frygten blandt EU-embedsmænd er, at afgørelsen ikke kun vil forsinke Brexit- processen, men yderligere komplicere en situation, der allerede er meget kompleks.


24-9-2016

Storbritannien efter Brexit

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Den historiske afstemning om at forlade EU har affødt enorme politiske omvæltninger i Storbritannien. Trods meningsmålingernes indikation af, at afstemningen ville være meget tæt, er resultatet stadig kommet som et chok for mange i Storbritannien og i hele verden. I kaosset efter premierminister David Camerons tilbagetræden annoncerede indenrigsminister Theresa May sit kandidatur til ledelsen af det konservative parti og viste sig hurtigt som en frontløber. Og 13. juli blev hun den kun anden kvindelige premierminister i Storbritannien. Hun satte hurtigt sit præg på kabinettet ved at fjerne seks af Camerons ministre i en støtte rokade.

Det andet kvartal af 2016 viste temmelig stabile væksttal på 0,6 procent i Storbritannien. En af de vigtigste vækstdrivere er privatforbruget, der fortsætter den betydende rolle siden nanskrisen. Imidlertid er det blevet pointeret, at det ikke nødvendigvis er en god ting, hvis forbrugerne bruger deres opsparing og optager lån, idet det kan udgøre en fremtidig trussel. Desuden er pundet blevet nedskrevet betragteligt efter Brexit-afstemningen. Fra midten af 2014 til udgangen af 2016 vil pundet være faldet med anslået 25 procent mod den amerikanske dollar, hvilket potentielt vil give et løft til britisk eksport. Dette kan dog begrænse privatforbruget på mellemlang sigt, når in ationen stiger og reallønnen falder.

Handelsdata for dansk eksport er tilgængelige frem til slutningen af juli. Tallene ser bestemt stabile ud og kan sammenlignes med sidste års tal; de vigtigste komponenter i den danske eksport synes således ikke på dette tidspunkt at være påvirket af Brexit-afstemningen. De langsigtede konsekvenser af afstemning forbliver dog ukendte, da så meget med relation til den fremtidige aftale mellem Storbritannien og EU stadig er står hen i det uvisse.

Storbritannien har længe været et af verdens førende centre for international handel og investeringer. Hvorvidt City of London vil forblive det nansielle knudepunkt i Europa, afhænger i høj grad af, hvilken aftale Storbritannien og EU vil indgå og om artikel 50 vil blive udløst. Artikel 50 er den del af EUs regelsæt, der omtaler retningslinjerne for et medlemslands udtræden af fællesskabet.

Såfremt Storbritannien bevarer sit medlemskab af det indre marked, kan landet muligvis fortsat fungere som et europæisk knudepunkt for finansielle tjenesteydelser. Men ender Storbritannien med en tredjelandsstatus, vil landet miste sine privilegier. Dette vil kunne betyde udflytning af mange finansielle institutioner til Frankfurt, Dublin eller Paris - og nogle vil måske ikke engang afvente resultatet af forhandlingerne.

I det seneste århundrede har London på trods af to verdenskrige og to økonomiske depressioner bevaret sin position som et af verdens finansielle centre. Storbritannien står nu over for endnu en krise og det er et åbent spørgsmål, hvordan landet vil komme igennem den.


20-3-2016

Britisk offshore vind i danske fodspor

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Offentliggørelsen af at Dong Energy - allerede den største operatør inden for offshore vindenergi i Storbritannien - har givet grønt lys til opførelsen af den kæmpemæssige Hornsea Project One offshore vindmøllepark ud for Yorkshires kyst, er et rettidigt boost til den vedvarende energiindustri, nu hvor den britiske regering beskærer subsidierne til denne energiform.

Ved færdiggørelsen vil Hornsea ikke blot være den største o shore vindmøllepark i verden, men også det første o shore projekt, der overstiger en kapacitet på 1.000 MW. Placeret cirka 130 km o shore vil de 240 møller være produktionsklare i 2020 og kunne forsyne 800.000 hjem med strøm.

Danmark har vist vejen ved at investere i offshore vind. Storbritannien vil nu følge i Danmarks fodspor og dermed stå over for mange af de samme udfordringer. Anholt vindmøllepark ud for kysten ved Grenå er den største offshore vindmøllepark i Danmark. Erfaringerne hos danske virksomheder inden for vedvarende energi kan være uvurderlig i Storbritannien, når man skal tackle udfordringerne ved etableringen af verdens største offshore vindmøllepark.

Danske virksomheder med base i Grenå etablerede Djurs Wind Power (DWP) for at kunne dække behovet i forbindelse med Anholt-parken - fra konstruktionsfasen frem til drift og vedligehold af møllerne. Den danske forretningsmodel med delt viden og samarbejde er ekstremt innovativ og giver køreplanen til succes og det er en fremgangsmåde, som virksomhedernes kolleger i Storbritannien gør klogt i at følge. DWP anerkendte, hvor vigtigt det er for mindre, lokale virksomheder med interesse i at udnytte mulighederne i Anholt vindmøllepark at forbinde forskellige forretningsområder inden for vedvarende energi.

Forretningsmodellen muliggjorde det for DWP at udvikle sig til en one-point-of-contact organisation, der var i stand til at håndtere kravene fra store producenter såsom Siemens. Resultatet blev at DWP har hjulpet mange lokale virksomheder til spektakulær vækst.

Hos British Chamber of Commerce in Denmark anerkender vi potentialet ved at anvende denne viden i Storbritannien og derfor arrangerede vi et besøg i Grenå for repræsentanter for erhvervslivet i Green Port Hull, så de ved selvsyn kunne konstatere succesen i et område, der tidligere var i et dødvande. Humber-regionen i Storbritannien har i mange år måttet kæmpe med nedgang i traditionelle industrier såsom fiskeriet, hvilket har ført til støt voksende økonomisk afmatning. Den bedste mulighed for at vende denne tendens kan ligge i at følge det danske samarbejdseksempel, så man ad den vej opfylder de strenge standarder fra centrale aktører inden for offshore vindindustrien.


2-2-2016

UK Market Report

We are pleased to publish the new UK Market Report from our business partner, The British Chamber of Commerce in Denmark (BCCD).

The report contains macro and micro economic data based on Oxford Economics. The data is accompanied by the BCCD analysis of the economy and political landscape that is relevant for businesses. There is also a focus on market opportunities that are of particular interest for Danish industries and companies. This reports series will be updated on a quarterly basis.

For any queries, please contact James Gordon-Orr at jgo@bccd.dk.

Download the UK Market Report here.


29-11-2015

Det britiske dilemma: Exit eller reform?

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Kommer der en britisk folkeafstemning om EU-medlemskabet i 2016 eller 2017? Det var en udbredt opfattelse, at den britiske premierminister David Cameron ville annoncere datoen for en folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab på dette års konference i det konservative parti i oktober, men han har ikke gjort det endnu. Han er nødt til at finde et passende tidspunkt, hvor han kan varetage britiske interesser i forhold til det kommende franske præsidentvalg (marts/april 2017) og det tyske valg (september 2017) - især da vi stadig ikke ved, om kansler Angela Merkel vil gå efter en fjerde periode.

David Cameron kan også håbe på, at det skotske valg i maj 2016 kan fungere som en indenlandsk Brexit-afledning. Hvis den skotske folkeafstemning danner præcedens, vil det nødvendige lovgivningsarbejde tage omkring ni måneder, hvilket i sig selv vil føre os ind i 2017. I så fald kan det mest ideelle tidspunkt være lige før de tyske forbundsstaters valg i efteråret 2017.

Ifølge avisen The Independent er David Cameron nu overbevist om, at de europæiske ledere vil imødekomme behovet for forandring og at de ønsker, at Storbritannien skal fortsætte med at spille en ledende rolle i EU. Der synes at være mere fremdrift end nogensinde tidligere for Storbritanniens kampagne for en EU-reform. Hvis dette er sandt, er der troværdighed for Storbritannien i at tilpasse en EU-folkeafstemning til valgene i Tyskland og det franske formandskab. Det kunne også forklare, hvorfor Storbritanniens kansler George Osborne ventes at kickstarte en række europæiske hovedstadsbesøg med en todages tur til Paris for at præsentere Storbritanniens reformer for franskmændene.

Valgkommissionen - altså den uafhængige valgvagthund - spillede en vigtig rolle som mægler mellem de engelske og skotske regeringer i tiden op til folkeafstemningen om skotsk uafhængighed i 2014. En konservativ regering med et klart flertal vil muligvis insistere på selv at sætte spillereglerne. For eksempel kan stemmeretten for en EU-folkeafstemning svare til den, der gælder for et folketingsvalg. Med andre ord kan britiske, irske og Commonwealth-borgere såvel som britiske expats, der har boet i udlandet i mindre end 15 år, få mulighed for til at stemme, mens EU-borgere baseret i Storbritannien ikke vil få det.

Så konkluderende: Vil Storbritannien forlade EU eller vil den britiske regering vinde troværdighed blandt vælgerne gennem en reform? Hvis de seneste meningsmålinger er korrekte, er pro-EU's føring for nylig faldet med 16 procent. Pro-EU-siden nåede så højt som 61 procent i 2000 (med kun 27 procent for et britisk exit), mens den senest ifølge en "Ipsos Mori"-meningsmåling er faldet til 45 procent for og 38 procent imod (i henhold til en "ICM"-meningsmåling 1. oktober 2015). Samtidig indikerer to nylige "YouGov"- meningsmålinger, at Brexit-stemmerne nu er lidt foran i forhold til pro-EU-siden. Dette kan muligvis forklares ved den fortsatte migrantkrise i Middelhavsområdet i sommeren og efteråret 2015.

En britisk premierminister uden en reel reformdagsorden kan meget vel stå over for en større udfordring end ved den skotske folkeafstemning i 2014. Og det kan være Storbritanniens reelle dilemma: Reform eller vælgerne vil forlange exit.

www.bccd.dk  

Brexit er en sammentrækning af ordene "British" og "Exit" - og dækker over Storbritanniens mulige udmeldelse af EU. En række britiske partier støtter en folkeafstemning om EU-medlemsskabet. Storbritannien har i lighed med Danmark været medlem siden begyndelsen af 1970'erne.

David Cameron, der har været medlem af parlamentet siden 2001, blev premierminister i 2010, dengang som leder af en regering bestående af konservative og liberale demokrater. Han forsatte som premierminister i maj i år, nu i spidsen for en konservative regering.


20-9-2015

BCCD understøtter dansk vedvarende energi

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Tirsdag 22. september 2015 lancerer British Chamber of Commerce in Denmark (BCCD) og Hull Humber Chamber of Commerce "Green Port Hull Desk". Det sker med henblik på at hjælpe danske virksomheder inden for relevante industrier med at se og udnytte eksportmuligheder i Storbritannien og etablere sig i Hull-regionen.

Storbritannien er i dag det største europæiske marked inden for offshore vedvarende energi. I marts 2014 investerede Siemens og ABP (Associated British Ports) 310 mio. GBP (næsten 3,2 mia. DKK) i vindmølleproduktions- og installationsfaciliteter i Hull Humber-regionen i Storbritannien.

Beslutningen om at etablere produktionsfaciliteter til offshore vindmøller i Storbritannien er et element i Siemens' globale strategi og det har tiltrukket sig opmærksomhed fra mange danske virksomheder, der opererer inden for denne sektor. Regionen er nu ved at opbygge en leverandørklynge for denne voksende industri med betydelige muligheder for etablerede aktører.

I samme ånd indledte Hull Humber Chamber of Commerce sidste år et samarbejde med BCCD med henblik på at bringe beslutningstagere, investorer og operatører i forsyningskæden - såvel inden for fremstillings- som servicesektoren - til regionen.

Om Green Port Hull
Den samlede investering foretaget af Siemens and ABP vil skabe både direkte og indirekte investeringsmuligheder, ligesom initiativet vil skabe nye partnermuligheder i forsyningskæden.

Green Port Hull-projektet har været under udvikling i cirka fire år og er resultatet af en stor holdindsats med deltagelse af Storbritanniens regering, erhvervslivet og mange Siemens-medarbejdere i Storbritannien, Danmark og Tyskland.

Der er tale om de første produktionsfaciliteter til Siemens' nyeste generation af vingeteknologi, designet til virksomhedens SWT-6.0-154 6 megawatt vindmøller med vinger på 75 meters længde.

Siemens' beslutning om etablering i Hull-området understreger den centrale rolle, som regionen spiller inden for servicering af Storbritanniens energibehov, såvel i dag som i fremtiden. Der er nu mulighed for at investere i Green Port Hull for at sikre, at denne spændende nye industri når sit fulde potentiale. Både Danmark og Tyskland har stor erfaring inden for denne sektor.

I takt med at den britiske sektor for vedvarende energi tager fart, vokser Humber- flodmundingen i betydning i kraft af dens nærhed til nogle af de største offshore vindmølleparker ud for Storbritanniens østkyst. De fleste befinder sig inden for 12 timers sejlads fra havnen i Hull, der er én af de tre havne i Humber-flodmundingen.
Siemens-projektet er under konstruktion og forventes at være fuldt operationelt næste år.

Yderligere information om Green Port Hull Desk kan fås hos British Chamber of Commerce in Denmark på gph@bccd.dk


24-6-2015

From Deo Delaney, Business Development Manager, British Chamber of Commerce in Denmark

We are pleased to announce the release of BCCD's White Paper for Q2 of 2015, A Balancing Act "TTIP's Investment Protection and ISDS". This paper follows our sucessful TTIP ISDS conference that was held on 16 April, in Copenhagen in collaboration with Rønne & Lundgren.

The event attracted a range of participants and speakers from the European Commission, Businesses, Corporate Europe Observatory, Diplomats, Academics and Civil Society (including protesters).

This White Paper covers essential elements of the conference, our analysis of the major themes and opinion on how businesses could further facilitate the TTIP negotiations . This is a part of BCCD's new Business and Politics consultation initiative. It is available to download here.


7-6-2015

Eksportmuligheder for danske SMV'er

Af President & CEO Mariano A. Davies, British Chamber of Commerce in Denmark

Af de cirka 300.000 danske virksomheder er omkring 99 % små og mellemstore (SMV'er). Med hensyn til SMV'ernes internationalisering ligger Danmark over EU-gennemsnittet, men en mere aggressiv ekspansi- onsstrategi kunne medføre endnu bedre resultater. Erkendelse af de problemer, der begrænser væksten, er afgørende for at finde de rette løsninger.

SMV'ernes bidrag til den danske økonomi er over EU-gennemsnittet (63,5 % mod 58,1 %). Det gælder også beskæftigelsen (66,9 % mod 65,5 %). Danske SMV'er er nogle af markedets førende inden for deres specialisering med innovation som et væsentligt element i deres succes. "Tænk småt"-princippet er imidlertid fremherskende i Danmark og mange SMV'er tager kun relativt små skidt frem for at forsøge sig med spring fremad. Det har resulteret i etableringen af et stort antal nye virksomheder i Danmark. Det er et åbent spørgsmål om dette tankesæt hindrer danske SMV'er, når det handler om at træffe store beslutninger.

I et land med kun godt fem mio. indbyggere er lokal efterspørgsel ikke tilstrækkeligt til at kunne understøtte alle de nye virksomheder, der kommer til. Når danske virksomheder etablerer sig på hjemmemarkedet, bør en aktiv global ekspansion være en del af deres strategi. Det kræver adgang til kapital og ekspertise. SMV'er- nes kreditomkostninger er meget høje sammenlignet med EU-gennemsnittet, omend Danmark tilbyder nogle af de billigste lån i EU. Statslige kreditfaciliteter såsom Investeringsfonden for Udviklingslande og Markedsmodningsfonden spiller en vigtig rolle og sikrer støtte til SMV'er, der ønsker at vokse og ekspandere til nye områder. De åbenlyse bagdele ved disse programmer er, at de rummer forpligtelser, idet de er fastlagt ud fra statens politik. Og for at gøre tingene værre underminerer de udviklingen af et sofistikeret finansielt marked. Når danske SMV'er nu og da er desperate efter kapital til ekspansion, må de ofte vælge mellem dyre banklån uden betingelser eller billig statsstøttet finansiering med meget specifikke restriktioner.

Storbritannien er Danmarks tredjestørste samhandelspartner og markedet er fyldt med muligheder. Den lethed hvormed man kan gøre forretning i Storbritan- nien, er en af de ting, der gør markedet attraktivt. En anden væsentlig faktor er skatteniveauet, der er markant lavere end i Danmark.

Det er vanskeligt at underdrive betydningen af det britiske marked med 69 mio. indbyggere og et BNP pr. borger på 39.100 USD.

For de virksomheder, der høster succes i Storbritannien, er der også mulighed for yderligere ekspansion til det kæmpemæssige amerikanske marked. I kraft af de mange forbindelser, der er mellem Storbritannien og USA, er det en gennemprøvet vej til et marked, der måske synes fjernt. Storbritannien har også i kraft af bilaterale handelsaftaler tætte forbindelser med de 53 Commonwealth-lande. Dette stærke netværk giver danske virksomheder adgang til et meget stort antal forbrugere - eksportmulighederne er næsten ubegrænsede for de SMV'er, der vil forsøge sig med det britiske marked.

Adgang til finansiering for SMV'er, der giver sig i kast med det britiske marked, understøttes af forskellige skattelettelser. Ud over dette, der direkte understøtter de mindre virksomheder, skal man huske, at Londons rolle som Europas finansielle hovedstad betyder, at der er langt færre begrænsninger med hensyn til virksomheders vækstfinansiering. Når man ret betænker, at 20 % af de SMV'er, der søger om ekspansionsfinansiering, bliver afvist - hovedsageligt på grund af bankernes reducerede udlånsvilje de seneste år - er denne adgang til kapital uvurderlig for mindre virksomheder.

Der er også mange skattefordele til rådighed for virksomheder i Storbritannien. Først og fremmest skal man være opmærksom på, at virksomhedsskatten i 2015 er på 20 %, hvilket er blandt de laveste i G20-landene. For yderligere at understøtte virksomhederne er der beskatnings- og andre fordele inden for en lang række områder, herunder investeringskapital, jobskabelse, forskning og udvikling samt ejendomsudvikling. Den britiske regering er meget erhvervsvenlig og udvalget af støttemuligheder for virksomheder afspejler dette.

Det er helt afgørende for danske SMV'er at søge ekspertise for at sikre det størst mulige udbytte af mulighederne på det britiske marked. For eksempel er der - trods de overordnede ligheder mellem det britiske og det danske retssystem - mangfoldige specifikke forskelle, der kan være potentielt problematiske. Det er dog ikke kun på retsområdet, at eksperthjælp er påkrævet. UK Trade & Invest- ment stiller en vifte af gratis services til rådighed for SMV'er med ønske om at komme ind på det britiske marked - en støtte, der kan give virksomhederne et springbræt til eksport og global vækst.

Vigtigheden af markedsdata og heraf følgende indsigt kan ikke overvurderes. At lægge vægt på hårde data snarere end instinkt eller noget mindre håndgribeligt, er ikke nødvendigvis naturligt for SMV'er, når de begiver sig ud på et nyt marked.

Samlet set berettiger det væld af muligheder, der er for danske virksomheder med tanke på at tage springet ind på det britiske marked, til at se meget nærmere på, hvad der er muligt. Alene størrelsen af markedet kan meget vel virke skræmmende, men der er et omfattende støttenetværk til rådighed for SMV'er, der kan dæmpe deres frygt.


20-5-2015

Fra Det Britiske Handelskammer i Danmark

We are pleased to announce the release of our first White Paper for 2015, "The UK Market - Export Opportunities for Danish SMEs."

In the first quarter of this year, the BCCD, in collaboration with Danske Bank Aarhus, held a successful conference on the theme above. The event was attended by industry experts, gazelle businesses, the UK Government and academics. This White Paper covers essential elements of the conference, recaps the major themes and includes a pitch as to the way forward. This is a part of BCCD's new industry cluster consultation initiative.

Download from here.


30-3-2015

Rigtig gode muligheder for øget eksport til Storbritannien

Af Mariano A. Davies, President & CEO Det Britiske Handelskammer i Danmark

Små og mellemstore virksomheder udgør 99,7 % af det danske erhvervsliv. SMV'erne i Danmark udviser generelt stor innovation og kvalitet, både når det gælder services og produkter. De har faktisk et stort potentiale for at optræde mere i statistikkerne for dansk eksport.


På nuværende tidspunkt er Sverige og Tyskland danske virksomheders fore- trukne eksportmarkeder. Det er gode markeder og det giver mening for danske virksomheder. Men jeg vil gerne foreslå også at kigge ud over Nordsøen - til Storbritannien, der er Danmarks tredjestørste eksportmarked. For i forhold til den nærmest eksplosive vækst, der foregår på det britiske marked, burde der være et væsentlig større fokus her.


Jeg mener, at vi skal være stolte af de danske SMV'er. Jeg mener, at de er blandt de mest innovative i Europa med produkter, som vil interessere markeder langt større end hjemmemarkedet - heriblandt Storbritannien. Der er med andre ord rigtigt gode muligheder for øget dansk eksport til Storbritannien, og de, der tager springet over Nordsøen, vil ikke blive skuffede.


Storbritannien er kommet stærkt igen efter krisen. Lige nu ser vi en årlig vækst i BNP på 2,6 %. En vækst der er spået at fortsætte mindst 10 år. Så der er ingen tvivl om, at briterne for alvor er tilbage. Arbejdsløsheden er nu på 5,4 % mod 8,1 % i 2012, og borgere på overførselsindkomster er faldet fra 4,8 % i 2012 til nu 2,3 %. Briterne har derfor fundet købelysten igen, og markedet er yderst dynamisk.


Frihandelsaftalen mellem EU og USA (The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)) har været undervejs længe, og hvis aftalen bliver underskrevet - hvilket jeg forudser, at den gør - vil det betyde, at amerikanske produkter får nemmere adgang til det danske marked og vice versa. Konkurrencen vil blive hårdere, og for mange virksomheder vil det ikke længere være nok at operere på det danske marked.


TTIP er en unik mulighed for innovative og dynamiske danske virksomheder, der vil øge deres fremgang ved at etablere en base på det britiske marked, og derefter bruge denne tilstedeværelse til at gå i land i USA.


30-11-2014

Storbritannien er godt på vej ud af krisetiderne og byder nu på store muligheder for vækst både inden for specifikke produktionsområder og i servicesektoren.

Storbritannien har en befolkning på 63 mio. mennesker, som ifølge Verdensbankens beregninger vil være vokset til 71 mio. i 2050. Til sammenligning forventes der inden for samme periode at ske et fald i Tysklands befolkning fra 80 til omkring 70 mio. mennesker. Forudsat at disse forudsigelser er korrekte, vil Storbritannien i 2050 være Europas største økonomi. Selvom det britiske BNP kun havde en vækstrate på 1,7 % i 2013, er det Verdensbankens forventning, at der vil være en udvikling i den årlige gennemsnitlige vækst på 2,6 % over de kommende 10 år.

Inflationen i Storbritannien er ganske lav, idet den ligger på 2,6 % (Customer Purchase Index, 2013), mens ledigheden er på omkring 7 % af den aktive arbejdsstyrke.

På top fem blandt Storbritanniens eksportvarer er mineralske brændstoffer med 17 %, mekaniske apparater med 11 %, motorkøretøjer med 9 %, lægemidler med 8 % og elektronisk udstyr med 7 % af den samlede omsætning. For importens vedkommende gælder, at top fem består af motorkøretøjer med 19 %, mekaniske apparater med 12 %, farmaceutiske produkter med 8 %, elektronisk udstyr med 8 % og endelig plastprodukter med 4 %. (Kilde: ONS 2014 - Office for National Statistics).

Hvis man betragter disse officielle tal i lyset af den aktuelle britiske debat for og imod fortsat medlemskab af EU, fortæller de en interessant historie. Storbritanniens top tre-markeder, når det gælder eksport, er nemlig 49,2 % til andre EU-lande (med den største del til Tyskland, Holland og Frankrig), derefter 13,7 % til USA og 3,5 % til Kina. For importen til Storbritannien gælder, at det største marked er andre EU-lande med 49,7 %, Kina med 7,7 % og USA med 7,3 % (Kilde: ONS 2013).

Kontakt Det britiske handelskammer i Danmark for information om hvilke sektorer, der aktuelt er de hurtigst voksende - og hvad forventningerne er til udviklingen over de næste fem år (Kilde: Oxford Economics).

I erkendelse af de vækstmuligheder, som danske virksomheder har i Storbritannien, holder Det britiske handelskammer i Danmark en konference for små og mellemstore virksomheder. Yderligere information om konferencen, der finder sted i Aarhus 5. marts 2015, følger på www.bccd.dk og www.erhvervnorddanmark.dk.


Indenlandsk økonomi
  • BNP forventes at vokse 2,6 % over de kommende 10 år.
  • 10 % of BNP hidrører fra fremstilling af ikkevarige og varige forbrugsgoder, investeringsgoder og mellemprodukter (koks og kemikalier). Forventes at falde til omkring 9 % inden for de næste 10 år, mens tjenesteydelser, der i dag tegner sig for 79 %, vil vokse til tæt på 81 %.
  • Industriproduktionen (fremstilling, udvinding og forsyning) har en samlet værdi af 194 mia. GBP og forventes at være vokset til 223,9 mia. GBP i 2023. Forsyning, fødevarer og metalprodukter (halvfabrikata) tegner sig for 38 % med forsyning som det største område.
  • Byggeri tegner sig for 6 % af BNP og forventes at stige med 3 % i løbet af de næste 10 år.
Vækstområder
  • 2013 (i prioriteret orden): Jern og stål, lædervarer, reparation og installation af maskiner, rumfart, motorkøretøjer, karosserier og dele til motorkøretøjer, trykkerivirksomhed og indspillede medier, sæbe og rengøringsmidler, anden fremstillingsvirksomhed, værktøjer
  • De kommende fem år (i prioriteret orden): Karosserier og dele til motorkøretøjer, værktøjer til maskiner, motorer (ikke til køretøjer), andre maskiner til særlige formål, andre maskiner til generelle formål, landbrugsmaskiner, motorkøretøjer, glas, elektriske komponenter, gummi og plast.

Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:

  • The British Chamber of Commerce in Denmark
    www.bccd.dk  





Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:

Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html