Tyskland


26-11-2017

Tysk opsving tager fart

Af Reiner Perau, adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer

Der er ingen tegn på afmatning i det tyske opsving. Tværtimod ser væksten ud til at stige mere end tidligere forventet.

Lave renter, Tysklands internationale konkurrenceevne og stigende beskæftigelse sørger for, at opsvinget i den tyske økonomi fortsætter. Det er resultatet af en rundspørge blandt 27.000 virksomheder, som de tyske handelskamre for nyligt har publiceret. Det økonomiske klima er så positivt, at virksomhedernes investeringsplaner i Tyskland rammer et rekordhøjt niveau det kommende år. Det er dermed i stigende grad Tysklands indre marked, som driver økonomien. Med et forventet eksportplus på 4,5 procent til 2018 vil udenrigshandlen også bidrage til et forventet vækst på 2,2 procent i 2018.

Mens den stigende beskæftigelse sørger for støt stigende private forbrug i Tyskland, bliver flaskehalse på arbejdsmarkedet den største trussel for opsvinget. Flere virksomheder end nogensinde før er bekymrede for, om de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft efter behov. Mere end halvdelen af de tyske virksomheder forventer, at det vil blive sværere at finde medarbejdere med den rigtige viden til virksomheden. Og med en forventning om 600.000 nye jobs i løbet af næste år, kan det meget vel blive endnu sværere at tiltrække de rigtige medarbejdere. I det store billede er denne bekymring dog ikke nok til at lægge en dæmper på de meget positive forventninger til tysk økonomi i det kommende år.

Med de tyske handelskamres undersøgelse som baggrund har Dansk-Tysk Handelskammer spurgt danske eksportører om deres forretning i Tyskland. Undersøgelsen viser, at de er mere optimistiske end sidste år. Undersøgelsen viser også, at pris og kvalitet er de vigtigste succesfaktorer på Europas hårdeste marked, Tyskland.

Link til engelsk version af de tyske handelskamres undersøgelse: http://www.handelskammer.dk/fileadmin/ahk_daenemark/update/2017/DIHK-Economic_Survey_Autumn_2017.pdf

24-9-2017

Tyskland går til valg

Af Reiner Perau, adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer

24. september går tyskerne til forbundsdagsvalg. Kansler Merkel genopstiller og udfordres af Martin Schulz, formand for det socialdemokratiske SPD.

Siden forbundsvalget i 2013 har en stor koalition mellem den kristelige-demokratiske union med Angela Merkel i spidsen og socialdemokratiet dannet regering. Koalitionen har gennemført arbejdsmarkeds- og pensionsreformer med mindsteløn (8,84 EUR fra 1. januar 2017) og pensionsalder på 63 år for folk, der har været på arbejdsmarkedet i 45 år. Erhvervsorganisationer har været kritiske over for tiltagene, idet de ser dem svække konkurrenceevnen.

Det politiske billede har ændret sig siden valget i takt med, at det nye parti AfD (Alternative für Deutschland) vinder indflydelse. Det er sandsynligt, at den næste Bundestag med AfD og FDP (de liberale) får to partier mere end den seneste. Regeringsdannelsen kan blive kompliceret også fordi, valgets aktuelle emner er flygtningesituationen, sikkerhed og fordelingspolitik.

Umiddelbart er flere regeringskoalitioner mulige: GroKo (Union og SPD), Jamaica (Union, Grüne og FDP), Rot-Rot-Grün (SPD, Linke og Grüne) eller Schwarz-Gelb (CDU og FDP).

Martin Schulz indledte sin valgkamp med et brag og i april lå SPD og CDU side om side, men luften er langsomt gået ud af ballonen for socialdemokraten. Siden foråret har han tabt vigtig terræn til Merkel og står i dag til 24 % af stemmerne mod Merkels knap 40.

For danske virksomheder vil resultatet af valget ikke få en stor betydning. Bliver det en sort-gul regering, vil deres mærkesag være skattesænkninger. Det vil stimulere det private forbrug yderligere, hvilket vil åbne for danske konsumprodukter. Kommer de grønne med i regeringen, kan det betyde flere midler til miljøvenlige initiativer. Her kan danske virksomheder byde ind med innovative løsninger - alt lige fra fjernvarme til vindmøller.

5-6-2017

Tyskerne er mærkelige - det er danskerne også

Af Reiner Perau, adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer

Danske erhvervsfolk mærker hurtigt i samtale med deres tyske samarbejdspartnere, at der foruden de mange fællestræk er store forskelle. De mange klichéer rammer delvist, men fortæller ofte kun den halve sandhed.

Hvorfor er tyskerne så mærkelige? Svaret er, at de er opvokset med andre værdier. Et kendt studium foretaget af professor Geert Hofstede viser dette. Han har på baggrund af omfattende spørgeskemaer i mange lande defineret seks kulturdimensioner og har gjort opmærksom på deres økonomiske betydning. Disse dimensioner er 'magtdistance', 'individualisme', 'maskulinitet', 'usikkerhedsundvigelse', 'langtidsorientering' og 'overbærenhed/selvbeherskelse'. De beskriver, hvordan man i et samfund håndterer problemstillinger.

Undersøgelsen er nærmere beskrevet i Erhverv Norddanmarks magasin udgivet 5. juni 2017 - hent det her og gå frem til side 26.

Hvordan håndterer man de kulturelle forskelle? Undgå at bedømme udenlandske medarbejdere ud fra dine egne værdier. Normalen i Tyskland er anderledes end i Danmark. I yderste konsekvens kan det betyde, at man mister sin forretning eller medarbejdere, hvis man bedømmer ud fra sin egen kultur.

Ens egen opførsel og optræden over for tyske forretningspartnere behøver man ikke nødvendigvis at tilpasse. Når det kommer til stykket, forventer tyskerne, at den danske forretningspartner også har en dansk adfærd. Jeg anbefaler, at man informerer sig om forskellene, og at man ellers forbliver autentisk.

www.handelskammer.dk 

17-3-2017

Dansk eksport til Tyskland stiger 3-5 % i 2017

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Dansk-Tysk Handelskammer forventer, at dansk eksport til Tyskland stiger 3-5 % i 2017. Tyskland har haft en bedre end forventet start på 2017 og væksten er opjusteret fra 1,2 til 1,6 %. Et stigende privatforbrug i Tyskland og øget eksport smitter positivt af på dansk eksport.

Tysk økonomi har haft en bedre-end-forventet start på 2017. Det er resultatet af de tyske handelskamres konjunkturrundspørge i januar blandt 27.000 virksomheder, som blev offentliggjort i februar. Derfor er vækstforventningerne for 2017 opjusteret fra 1,2 pct. til 1,6 %.

Virksomhedernes nuværende situation er bedre end i efteråret 2016. Også forventningerne til de kommende måneder ser lysere ud. Og det gælder til trods for den større usikkerhed med hensyn til Brexit og USA's tendenser til mere protektionisme. Til gengæld stiger virksomhedernes investeringer nu og ligger betydeligt over det langfristede gennemsnit. De robuste konjunkturer smitter også af på beskæftigelsen, som ventes at stige med 350.000 personer i 2017. Den lave ledighed bliver til Tysklands luksusproblem: Mangel på kvali ceret arbejdskraft ses som den største risiko for videre vækst.

Eksporten er tilbage som vækstmotor. Forventningerne har ikke været så høje de sidste tre år. For 2017 forventes en stigning på 3 %. Importen skal stige en anelse hurtigere - 4 %.

Parallelt med den nye konjunkturprognose blev tallene for dansk eksport til Tyskland offentliggjort. Den faldt 10 % i 2016 til 100 mia. kr. Det skal sættes i perspektiv.

For 2017 forventer Dansk-Tysk Handelskammer igen en stigning i dansk vareeksport til Tyskland på 3-5 %. Danske virksomheder står traditionelt set stærkt i Tyskland. Danske styrker som kvalitet og en unik eksibilitet gør virksomhederne i stand til at differentiere sig fra konkurrenterne.


9-2-2017

Bedre end forventet

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Tysk økonomi har haft en bedre-end-forventet start på 2017. Det er resultatet af de tyske handelskamres konjunkturrundspørge i januar blandt 27.000 virksomheder, som blev offentliggjort i går. Derfor er vækstforventningerne for 2017 opjusteret fra 1,2 pct. til 1,6 pct.

Virksomhedernes nuværende situation er bedre end i efteråret 2016. Også forventningerne til de kommende måneder ser lysere ud. Og det gælder til trods for den større usikkerhed mht. Brexit og Amerikas tendenser til mere protektionisme. Til gengæld stiger virksomhedernes investeringer nu og ligger betydeligt over det langfristede gennemsnit. De robuste konjunkturer smitter også af på beskæftigelsen, som ventes at stige med 350.000 personer i 2017. Den lave ledighed bliver til Tysklands luksusproblem: Mangel på kvalificeret arbejdskraft ses som den største risiko for videre vækst.

Eksporten er tilbage som vækstmotor. Forventningerne har ikke været så høje de sidste tre år. For 2017 forventes en stigning på 3 pct. Importen skal stige en anelse hurtigere - 4 pct.

Parallelt med den nye konjunkturprognose blev tallene for dansk eksport til Tyskland offentliggjort. Den faldt 10 pct. i 2016 til 100 mia. kr. Det skal sættes i perspektiv. Over en 6-årig periode har det tyske marked udviklet sig lidt bedre end hele EU-markedet.

For 2017 forventer jeg igen en stigning i dansk vareeksport til Tyskland på 5 pct.


4-12-2016

Tyske servicevirksomheder fravælger Danmark

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Produktivitetskommissionens første anbefaling (af tre underpunkter) var, at Danmark skal "styrke konkurrencen, dynamikken og internationaliseringen". Kommissionen har ret. Lav konkurrence giver lav produktivitetsvækst. Og for en lille økonomi som Danmarks er det vigtigt at tiltrække udenlandske udbydere, ellers havner man med monopoler, oligopoler og høje priser.

Det afgørende område er services, da industrivirksomheder mere naturligt er udsat for konkurrence og fordi services udgør mere end 80 % af den danske økonomi. Men desværre er der ingen tegn på, at det bliver nemmere for udenlandske virksomheder at udføre projekter i Danmark. Det er derfor ikke nemt for os at overbevise tyske servicevirksomheder om at gøre forretning her i landet.

Især virksomheder, som vil arbejde i Danmark i en kortere periode, møder to udfordringer:

  • Bureaukrati: RUT-registret er konkurrenceforvridende og giver ulemper for udenlandske virksomheder. Det gør det nemt for både fagforeninger, myndigheder og konkurrenter at overvåge markedet. Virksomhederne har også svært ved at klare korrespondancen med danske myndigheder, da det meste foregår digitalt og på dansk.
  • Overenskomster: Mens overenskomster de jure ikke er bindende for udenlandske virksomheder, er virksomheder de facto nødt til at indgå i overenskomster. Dels for at få ro i forhold til hovedentreprenører eller bygherrer, dels for at få arbejdsro for fagforeninger. Overenskomsterne er skabt til det danske arbejdsmarked, ikke til et fælles indre marked. De tager ikke højde for udenlandske virksomheders lovpligtige, ufravigelige forpligtelser i hjemlandet. Virksomheder kan således ende med at betale dobbelt, for eksempel når det gælder feriepenge og pension.
    Alt sammenlagt opstår der en stor opstartsbyrde for udenlandske virksomheder. Nogle af dem har blacklistet Danmark efter en opgave i landet. For at løfte produktiviteten, skal vi derfor arbejde på at minimere opstartsbyrden for udenlandske serviceudbydere.

24-9-2016

Dansk eksport til Tyskland skuffer fælt, mens Tyskland fortsat boomer

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Det går ikke godt for dansk eksport og Tyskland er ingen undtagelse. I første halvår eksporterede Danmark 14 procent mindre til Tyskland end i første halvår 2015.
Danmarks eksport har de senere år ikke været en succeshistorie. I årets første seks måneder skrumpede den samlede eksport 4 procent og det går endnu værre for eksporten til Tyskland: Den skrumpede med hele 14 procent.

Det er ikke den konjunkturelle situation i Tyskland, der er det store problem for danske eksportører. Med en BNP-vækst på 0,4 procent lå Tysklands økonomi igen over gennemsnittet i EU. Analytikere havde ellers forventet 0,2 procent vækst. Sammenlignet med andet kvartal 2015 lå BNP 3,1 procent højere, hvilket er den største tilvækst i fem år.

Det er den stigende beskæftigelse - over en halv million flere mennesker var i arbejde i forhold til året før - kombineret med stigende lønninger samt udgifter til flygtninge, der driver udviklingen.

Stemningen hos de tyske virksomheder er fortsat god. Brexit og terrortruslen har åbenbart ikke ændret på de tyske virksomheders opfattelse af, at deres verden fundamentalt er i orden og stabil.


5-6-2016

Dansk eksport til Tyskland stærkt afhængig af tysk vindindustri

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Dansk eksport til Tyskland var i 2015 ikke den store succeshistorie. Da især eksporten af vindteknologi faldt, giver det mening at nærstudere det tyske vindenergimarked. Vindindustrien har drevet dansk eksport til Tyskland de sidste par år. I år vil eksporten af vindteknologi drive eksporten ned med fem procent. Derefter vil den danske eksport til Tyskland stige igen - men væksten vil være overskuelig og det vil ikke være vækst med medvind.

2014 var et rekordår for tysk onshore vindindustri. Året efter faldt tallet, men det var stadig det næstbedste resultat nogensinde. Offshore vindindustrien havde sit højdepunkt i 2015. Offshore-resultatet fra 2015 er baseret på indhentningse ekter af 1.340 MW. Når man fratrækker efterslæbet, får man en årlig præstation af cirka 1.000 MW, og 2014 var således højere end 2015.

Den samlede udbygning af vindenergi nåede også et rekordniveau i 2015. På grund af indhentningseffekterne svarer den tyske vindenergis højpunkt ikke til den danske eksport.

De tyske brancheforeninger BWE og VDMA forventer en årlig udbygning af onshore vind på mellem 2.900 til 3.000 MW frem mod 2019. Det tyske erhvervs- og energiministerium er lidt mere optimistisk udbygning og repowering på 4.400 MW frem mod 2035. Branchen forudser de kommende år en årlig offshore vækst på mellem 700 og 900 MW og samme vækstrater efter 2020.

Markedet for regenerative energier i Tyskland skal reformeres i 2016. Godtgørelsen skal ikke længere fastsættes for 20 år, men beregnes ved hjælp af licitationer på marked. På den måde bliver prisen bestemt af et auktionssystem. Ifølge de tyske brancheorganisationer indskrænker reformen vindindustriens udbygning enormt på grund af systemets manglede planlægningssikkerhed.

Men hvor stor er vindenergiens andel af elforsyning i Tyskland egentlig? I af 2015 producerede vindkraftanlæggene 13,3 procent af Tysklands el (12 procent på land og 1,3 på havet). Andelen har mere end fordoblet sig siden 2010. Andelen af regenerativ el i Tyskland ligger nu på 30,3 procent og målet er mindst 80 procent i 2050.

130.500 fuldtidsstillinger i onshore vindindustrien og 18.700 viser, at vindindustrien er blevet en stærk branche i Tyskland.


20-3-2016

Optimismen i tysk erhvervsliv
er vendt tilbage, men dansk eksport halter

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Dansk eksport til Tyskland skuffede i 2015 - og med et stagnerende marked for vindturbiner bliver vækst ikke nemt i år.

De tyske handelskamres seneste konjunkturrundspørge viser, at optimismen i tysk erhvervsliv er vendt tilbage efter en mere pessimistisk periode i efteråret. Optimismen er en følge af et ganske fornuftigt år for tysk økonomi. Den er vokset med 1,7 % i 2015 og ligger dermed over det 10-årige gennemsnit (1,3 %). Det var også den største vækst siden 2011. Væksten er drevet af det private forbrug, som bidrog med 1 % i 2015. Eksporten har dog ikke sku et med en tilvækst på 6,4 % i forhold til 2014. Importen steg lidt mindre (4,2 %). Tysk økonomi lander med et nyt rekordhandelsoverskud på en kvart billion EUR (247 mia. EUR).

Udviklingen i beskæftigelsen er stadig Tysklands store succes. I fjerde kvartal af 2015 kom der yderligere 400.000 personer i arbejde. Til gengæld er der færre selvstændige/virksomheder. Det bekymrer de tyske handelskamre, fordi virksomhe- der er vigtige for den fremtidige beskæftigelse.

Dansk eksport kunne ikke realisere den samme fremgang som tidligere år. Den samlede eksport steg 0,1 %, og mens vindmølleeksporten fremviste et sort nul, kom de andre industrigrene ud med et rødt nul. Årsagen er, at markedet for vindenergi er stagnerende efter nogle gode år med store stigninger. Planen for udbygningen med hensyn til den grønne omstilling er sket hurtigere end forventet, og derfor vil vi i bedste fald se et stagnerende marked for danske producenter og underleverandører. Vores prognose for dansk eksport til Tyskland lyder derfor på 0 % stigning i 2016.



12-2-2016

Tysk erhvervsliv kræver åbne grænser

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Flygtningekrisen bliver ikke kun diskuteret blandt politikere i Tyskland, men også hos erhvervsfolk. Virksomhederne har brug for mere arbejdskraft og ser derfor chancer i flygtningestrømmen. Desværre bliver det ikke nemt. De fleste flygtninge har ikke de rigtige kvalifikationer og skal lære tysk. Men de tyske handelskamre er allerede i gang med et program, som skal hjælpe flygtningene og virksomhederne gennem rådgivning, praktikpladser og kvalificering.

Det andet, som optager virksomheder i denne sammenhæng er Schengensamarbejdet. Tysklands industrivirksomheder har organiseret værdikæder, som vil lide skade, hvis Schengen suspenderes. Tysk erhvervsliv vil være 'open for business' og kræver derfor åbne grænser.

De kræver også en velfungerende og effektiv grænseoverskridende infrastruktur. Når det gælder dansk-tysk infrastruktur, så er der nogle vigtige projekter i Nordtyskland. Langs Jyllandskorridoren skal Rader Hochbrücke prioriteres højt og udvides til seks spor. I Danmark venter vi også på en vigtig beslutning: Hvordan fortsætter man med Femern Bælt, når tidsplanen ikke holder, og konsortiernes tilbud udløber til maj? For at minimere forsinkelser og bevare momentum for projektet er det nødvendigt, at udbudsprocessen afsluttes nu. At få tilbuddene forlænget eller starte en ny udbudsrunde er for dyrt og skader projektet. Vi tager stilling til de vigtige infrastrukturprojekter i vores holdningspapir til dansk-tysk infrastruktur.

Regeringen lancerede i sidste uge sin nye strategi for Tyskland (læs den her). For det første er det godt, at der er en strategi. Det er også godt, at man ikke kun satser på Sydtyskland. Markedet er nemlig hårdere end i Norden. Og det afhænger af hver enkelt virksomhed, hvilket område der bør satses på.

I øvrigt var dansk eksport til Tyskland i 2015 ikke den store succeshistorie. Efter to gode år med vindmølle-dreven vækst blev det til et sort nul. I den store Energiewendeplan er udbygningen af vindkraft sket hurtigere end planlagt. Det har virket som doping på dansk eksport i 13/14, og det gentager sig ikke.

Der er dog en god nyhed for mange danske Tysklandseksportører: Købekraften stiger betydeligt og dermed tysk import. Danske producenter af forbrugsvarer vil profitere af det. Men det bliver desværre ikke til et stort eksportvæksteventyr i 2016.


4-2-2016

Gratis adgangskort til CeBit

Dansk-Tysk Handelskammer tilbyder igen sine medlemmer gratis adgangskort til CeBIT.
CeBIT er den digitale branches vigtigste begivenhed og finder i år sted 14.-18. marts. Hovedtemaerne for 2016 er: d!conomy, Security & Privacy, The Internet of Everything og Disruptive Technologies. Læs mere om CeBIT her.

Du kan bestille dine billetter hos Sandra Bækby på sbh@handelskammer.dk frem til 22. februar 2016. Husk at angive det ønskede antal partoutkort til CeBIT.


21-12-2015

Et godt år for dansk-tysk samarbejde

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Det var et godt år for dansk-tysk samarbejde. Samhandlen steg til nye højder. Mens dansk eksport igen profiterer af den tyske Energiewende og stiger 3 %, vokser tysk  eksport lidt mindre (2 %). Når statistikken for 2015 er opgjort, vil den samlede handel lande på 230 mia. kr.. Det tyske opsving holder og Energiewende og forbrugslysten er de vigtigste drivkræfter. Danske eksportører vil derfor opleve 5 % fremgang til næste år.

Nogle danske succeshistorier i Tyskland finder man endda ikke i handelsstatistikken. Vores vinder af Dansk-Tysk Erhvervspris 2015 - Arla Foods - har investeret stort i Tyskland og tredoblet omsætningen fra 2011. Størstedelen af deres salg kommer fra tyske Arla-mejerier. Lignende gælder for mange store danske virksomheder som Vestas, Grundfos, Danfoss, Rockwool og Velux. De har alle stor produktion i Tyskland. Omvendt er der tyske virksomheder, som har en betydelig omsætning fra deres danske produktion. Siemens med vindmølleproduktion i Jylland og Deutsche Bahn med deres datterselskab Arriva - som kører busser og tog samt har delebiler - er gode eksempler.

Femern-forbindelsen bliver forsinket. Surprise, surprise. Det skal man ikke ærgre sig over for længe. Når jeg kigger ud af mit kontor på Kgs. Nytorv, ser jeg en 180 meter-bro, som skulle have været færdig for tre år siden. Det vigtige er, at forbindelsen kommer. Danskerne må ikke være i tvivl: Tyskland gennemfører alt som planlagt. Der findes en kontrakt fra 2008 og Tyskland overholder sine kontrakter.

Det er nemt at være pessimistisk for det europæiske samarbejde, også fordi danskerne stemte imod at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det var jo en no-brainer, set udefra. Men her kommer et optimistisk syn: De lave renter og billige ressourcer holder opsvinget i gang i 2016. Europas store problembørn Frankrig og Italien vil vokse pænt. Og det gør det nemmere at finde løsninger på nogle europæiske problemer.

www.handelskammer.dk


29-11-2015

Dansk eksport til Tyskland stiger 5 procent i 2016

Af adm. direktør Reiner Perau, Dansk-Tysk Handelskammer

Ifølge Dansk-Tysk Handelskammers Eksportbarometer forventer danske eksportvirksomheder stigende eksport til Tyskland i 2016. Virksomhederne vinder fortsat markedsandele, hvilket vidner om konkurrencedygtige produkter og services. Eksportørerne profiterer af Tysklands stigende private forbrug.

Af de adspurgte virksomheder forventer seks ud af 10, at deres 2016-omsætning på det tyske marked bliver bedre end i år, mens blot én ud af 10 regner med tilbagegang. Danske eksportører oplever fremgang, fordi de er konkurrencedygtige - 80 procent svarer, at den forventede vækst på det tyske marked i 2016 skyldes, at de vinder markedsandele. De virksomheder, som forventer en ens eller dårligere omsætning, angiver, at det skyldes tilbagegang eller stagnation i branchen. Eksportørerne er også positive, hvad angår deres omsætning i år: 86 procent svarer, at deres 2015-omsætning enten bliver bedre eller som sidste år.

Danske eksportører ser afsætningspotentiale i hele Tyskland de kommende fem år - 31 procent ser flest chancer i Nordtyskland og 27 procent i de sydlige delstater.

De danske eksportørers konkurrenceevne og de robustere konjunkturer i Tyskland gør, at Dansk-Tysk Handelskammer forventer en stigning i dansk vareeksport til Tyskland på 5 procent i både 2015 og 2016 til henholdsvis 115 og 121 mia. kr.

Eksportørerne angiver kvalitet, rigtige samarbejdspartnere, konkurrencedygtig pris samt fleksibilitet og tilpasning som de mest afgørende faktorer til succes. Mere end hver sjette eksportør ser kvalitet som den vigtigste succesfaktor. Hver fjerde virksomhed vurderer også rigtige samarbejdspartnere plus fleksibilitet og tilpasning som vigtige faktorer. Derimod ses mærkatet 'Made in Denmark' ikke som en succesfaktorer - hver fjerde ser det som ikke vigtigt.

40 procent af de danske eksportører mener, at Danmark skal tilslutte sig euroen og dermed en fastkurspolitik. Hver tredje mener, at Danmark skal blive udenfor, mens 30 procent mener, at det er uden betydning om Danmark er med eller ej. Det viser, at virksomhederne ikke nødvendig ser euroen som vejen til øget eksport.

Download Dansk-Tysk Handelskammers Eksportbarometer 2015 her: bit.ly/1Ozpyzv

www.handelskammer.dk



20-9-2015

Tysk vækst igen i overhalingsbanen

Af Dansk-Tysk Handelskammer

Øget eksport og voksende forbrug driver væksten i Tyskland. Efter en lille stigning i første kvartal (+0,3 %) steg Tysklands BNP 0,4 % i andet kvartal. Danmarks sydlige nabo er således tilbage i vækstsporet, og det gavner dansk eksport, at der er kommet mere gang i væksten.

For 2015 som helhed forventer hovedorganisationen for de tyske handelskamre en BNP-vækst på 1,8 %. For 2016 lyder prognosen også på 1,8 % - det tyske opsving fortsætter altså. Billigere olie, faldende priser på energi og højere lønninger styrker det indenlandske forbrug, som er den primære drivkraft bag væksten. Men også eksporten er en vigtig faktor - en svækket euro gør, at eksporten stiger mere end importen.

Et bredt funderet opsving er ikke kun til gavn for tyske virksomheder, men også for danske. Derfor forventer vi også, at dansk vareeksport i 2015 stiger 5 % til et nyt rekordniveau på 115 mia. kr. Efter to stærke år oplever danske virksomheder igen pæn fremgang.

Opsvinget i Tyskland er bredt funderet og byder på chancer i en lang række brancher. Men der er dog én branche, som adskiller sig: Energiewende-branchen. Denne branche har været drivkraften i Danmarks eksport til Tyskland de seneste to år og væksteventyret er langt fra afsluttet. Og det er ikke kun vindmølleproducenter, som kan profitere. Danske virksomheder med grønne løsninger og teknologier har stadigvæk eksportpotentiale og kan bidrage til den grønne omstilling i Tyskland.

Dansk-tysk samhandel nærmer sig balance
Tyskland har siden 2003 kørt med et overskud på den dansk-tyske handelsbalance, men afstanden er gradvist mindsket. Dansk-Tysk Handelskammer forventer, at dansk eksport i 2016 og 2017 igen stiger med 5 % til henholdsvis 121 og 127 mia. kr., mens tysk eksport stiger 2 %. Fortsætter denne tendens, vil Danmark igen have overskud på samhandelsbalancen. 


24-6-2015

Det går godt for de tyske virksomheder i Danmark

Af Dansk-Tysk Handelskammer

Det går godt for de tyske virksomheder i Danmark: Fire ud af fem forventer stigende omsætning i 2016. Både konjunkturerne og rammebetingelserne er bedre. De tyske selskaber vinder markedsandele og ansætter i 2016. De er fortsat konkurrencedygtige og er med til at skubbe gang i dansk vækst. Det viser vores aktuelle rundspørge hos de tyske datterselskaber i Danmark - se resultatet her.

Men selvom Danmark er vurderet mere attraktivt af de tyske virksomheder, er alt ikke rosenrødt. Vi spurgte til de faktorer, som hindrer dem i at investere og de svarede: omkostninger, omkostninger og omkostninger.

Danmark er 38 % dyrere end EU-gennemsnittet (Tyskland ligger 2 % over gennemsnittet), også fordi landet har den største offentlige sektor i OECD. På den ene side giver den offentlige sektor dansk økonomi store overheads og på den anden side er der en stor del af økonomien, som producerer uden konkurrence og derfor dyrt. Det bekymrer mig derfor, at den nye regering formentligt vil aftale årlige stigninger i de offentlige udgifter.

Min anden bekymring er grænsekontrol. Selvom man kan organisere det med få gener for erhvervslivet, er det et dårligt signal til Europa: Danmark lukker sig inde. Det er ikke den bedste måde at tiltrække investeringer.


30-3-2015

Tyskland tilbage i vækstsporet gavner dansk eksport

Af Dansk-Tysk Handelskammer

Essensen i mange artikler om Tysklands økonomi i slutningen af 2014 var, at vækstmotoren var gearet ned - en dårlig nyhed for Danmark og Europa. Men de pessimistiske meldinger var et øjebliksbillede, for nu er væksten tilbage: Forventningerne for 2015 er 5 %-eksportplus til Tyskland.

Der er selvfølgelig nogle faktorer, som udfordrer tysk økonomi: En mindsteløn på 8,50 EUR, som blev indført 1. januar 2015, en bølge af 'efterlønnere', der forlader arbejdsmarkedet og en Energiewende, som delvist er en Blindflug, der belaster de tyske virksomheder. Spørgsmålet er, om det er nok til at ødelægge otte års opsving, kun afbrudt af krisen i 2009?

De to fundamentale faktorer, der udfordrer, er omkostninger og beskæftigelse. Tysklands konkurrenceevne målt i enhedslønomkostninger er forringet siden 2010. Lønningerne stiger mindre i andre lande og Tysklands forspring skrumper. Selvom omkostningerne i eksempelvis Danmark, Frankrig og Italien er vokset støt siden 90'erne, vil det stadig tage lang for tid for Tyskland at indhente disse lande. Tyskland er stadig et lavomkostningsland.

Den bedste bedrift har imidlertid været på arbejdsmarkedet. Fra lavpunktet i 2004 er der i dag næsten fire mio. flere i arbejde - næsten et helt Danmark. Der- med er en 40-årig trend knækket. Det betyder et stort plus i skatteindtægter og et stort minus i sociale udgifter. Det kan også tolkes som en massiv reduktion i overheads for den tyske økonomi.

Tyskland står stadig stærkt og opsvinget er intakt. Derfor vil vi fortsat se vækst de næste år. I denne måned opjusterede Bundesbank sine vækstforventninger fra 1 til 1,5 % for 2015. Bundesbanks forventning ligger dog stadig i den konserva- tive ende af spektret, mens flere institutter forventer BNP-vækst på op mod 2 %. Tysk økonomi vækster hurtigere end forventet. Økonomien drives blandt andet af lavere oliepriser og en svækket euro. Det vurderes, at de faldende oliepriser giver et boost til BNP'et på 0,3 % eller 20 mia. EUR i år. Det frigør ikke kun midler til virk- somhederne, men også de private forbrugere.

En brummende tysk vækstmotor øger også afsætningsmulighederne. Danske eksportører solgte i 2014 varer for 109 mia. kr., og det er 7,4 % mere end året før. Med 102 og 109 mia. kr. i hhv. 2013 og 2014 sætter dansk tysklandseksport rekord med de højeste eksporttal for anden gang i træk. Godt gået! Og det skal ses i lyset af, at dansk eksport samlet set faldt 0,5 % fra 2013 til 2014. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks største og vigtigste marked, som aftager af 18 % af den samlede eksport.

Eksporten vil forsætte med at vokse. Vi forventer, at danske virksomheder vil afsætte yderligere 5 % i både 2015 og 2016 - i faktiske tal 115 og 120 mia. kr. Eksportvæksten skyldes, at danske virksomheder er konkurrencedygtige og igen vinder markedsandele på Europas hårdeste marked. De høje vækstrater vil også mindske Tysklands overskud på handelsbalancen i år. I 2016 forventes det, at Danmark har overskud på handelsbalancen til Tyskland, dog forudsat, at kronen stadig er bundet til euroen. Dansk eksport til Tyskland vil i 2015 vokse mere end tysk eksport til Danmark. Her forventer vi en vækst på 2 % til 116 mia. kr.


10-3-2015

Energiewende er tysk, men powered by Denmark
Dansk eksport til Tyskland ramte i 2014 en ny rekord. Siden 2012 er eksporten til Tyskland steget med 18 %, mens den samlede eksport er stagneret (0,3 %) og eksporten til Sverige er faldet 9 %. Eksportvæksten kan især tilskrives én branche: Energiewende-branchen. Det er alt, som sparer energi eller producerer og fordeler grøn energi. Danmark er stærk på disse områder, og det har Tyskland lagt mærke til.

De nyeste branchetal tegner et klart billede: Mens eksporten til Tyskland i 2013 steg knap 10 %, voksede grønne løsninger mere end 50 %. Danmarks eksportstruktur til Tyskland ændrer sig hurtigt. I 2012 udgjorde grøn eksport knap 13 % og i 2013 mere end 17 %. Vindbranchen er frontløber for grøn dansk eksport. Vestas' omsætning i Tyskland steg alene sidste år 150 % til knap 11 mia. kr.

Fortsætter det grønne eksporteventyr? Svaret er ja! Energiewende er langt fra afsluttet og frem til 2050 vil investeringerne i energiinfrastruktur nå op mod 500 mia. euro. Og danske virksomheder starter i pole position til at få del i de mange ordrer. Tysk Energiewende er "powered by Denmark" og dansk eksport til Tyskland er "powered by Energiewende". Også de næste mange år.


18-2-2015

Dansk eksport til Tyskland i 2015: + 5 pct.
Dansk eksport til Tyskland rammer for andet år i træk et rekordniveau. Danske virksomheder er konkurrencedygtige og vinder fortsat markedsandele i Tyskland. Derfor forventer Handelskammeret, at eksporten til Tyskland i år stiger yderligere 5 % i forhold til 2014.
Danske eksportører solgte i 2014 produkter for 109 mia. kr., og det er 7,4 % mere end året før. Med 102 og 109 mia. kr. i hhv. 2013 og 2014 slår dansk tysklandseksport rekord med de højeste eksporttal to år i træk. Og det i lyset af, at dansk eksport samlet set faldt 0,5 % fra 2013 til 2014. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks største og vigtigste marked, som aftager af 18 % af den samlede eksport.

Der er fortsat et stort potentiale for danske virksomheder på det tyske marked. Vi forventer, at danske virksomheder vil afsætte yderligere 5 % i 2015 til 115 mia. kr. og for mere end 120 mia. kr. i 2016. Eksportvæksten skyldes, at de danske virksomheder er konkurrencedygtige på et ellers hårdt marked. En brummende tysk vækstmotor øger også afsætningsmulighederne. Tyskland overraskede med sit positive resultat i 4. kvartal, hvor økonomien oplevede en vækstimpuls, og tendensen fortsætter i 2015. De tyske økonomer forventer for 2015 en vækst på mellem 1 og 2,9 %. Tyskland profiterer af de faldende oliepriser, som giver økonomien et boost på 0,3 % eller 20 mia. EUR i år. Det kommer danske virksomheder til gavn i form af mere investeringslystige virksomheder og højere privat forbrug.

Tyskland kører stadig med overskud på handelsbalancen, men afstanden mindskes igen i 2015. I 2016 forventer vi, at Danmark har overskud på handelsbalancen til Tyskland, dog forudsat, at kronen stadig er bundet til euroen. Dansk eksport til Tyskland vil i 2015 vokse mere end tysk eksport til Danmark. Her forventer Handelskammeret en vækst på 2 % til 116 mia. kr.
Mens eksporten til Tyskland siden 2012 er steget med knap 18 % er den danske samlede vareeksport (ekskl. Tyskland) faldet 3 %. Tyskland er Danmarks vigtigste Emerging Market.


8-1-2015

Tysk vækstmotor gearet ned
Den tyske vækstmotor er gearet ned, og det er en dårlig nyhed for Europa og Danmark: Det har været essensen i mange artikler om Tysklands økonomi de seneste måneder.

Lige nu er der nogle faktorer, som udfordrer tysk økonomi: En mindsteløn på 8,50 EUR blev indført 1. januar 2015, en bølge af efterlønnere forlader arbejdsmarkedet og Energiewende er delvist en Blindflug, som belaster de tyske virksomheder. Spørgsmålet er, om det er nok til at ødelægge otte års opsving, kun afbrudt af den værste krise i 2009?

Konkurrenceevnen målt i enhedslønomkostninger er forringet siden 2010. Lønningerne stiger mindre i andre lande og Tysklands forspring skrumper. Men ser man på omkostningerne over en årrække, bliver det klart, at det vil tage rigtig lang tid for Tyskland at tabe det terræn, som er vundet siden 90'erne. Der er fortsat tale om et lavomkostningsland.

Tysklands bedste bedrift har været på arbejdsmarkedet. Fra lavpunktet i 2004 er der i dag næsten 4 mio. flere i arbejde. Dermed er en 40-årig trend knækket. Det betyder et stort plus i skatteindtægter og et stort minus i sociale udgifter. Det kan også tolkes som en massiv reduktion i overheads for den tyske økonomi.

Tyskland står stærkt, og vi vil stadig se vækst det næste par år. Det vil gavne dansk eksport i 2015 og derefter. I år vil eksporten til Tyskland stige fem procent. Og danske virksomheder vil igen vinde markedsandele på Europas hårdeste marked. Der er ingen tegn på, at Tyskland holder op med at være interessant for danske virksomheder.


30-11-2014

Tyskland - et emerging nærmarked

Tyskland er et attraktivt marked for danske virksomheder, og nabomarkedet byder på et utal af muligheder og lavthængende frugter - særligt i forbindelse med det tyske Energiewende.

Det går godt for danske virksomheder i Tyskland. De har de senere år profiteret af et bredt funderet tysk opsving på det, som nærmest betragtes som et udvidet hjemmemarked. 2013 var det første år, hvor dansk eksport overgik rekordåret 2008 med 101 mia. kr. - vareeksporten steg næsten 10 % i forhold til 2012.

Investeringslysten blandt de tyske virksomheder har konsolideret sig på et højt niveau, og de tyske handelskamre forventer nu en BNP-vækst på 0,8 % for 2015, selvom tysk økonomi har gearet ned i forhold til opsvingsårene 2012-13 og nu befinder sig i et langsommere modus. Alligevel vil danske virksomheder profitere af Tysklands stærke eksportevne, stigende importbehov af forbrugsvarer og de forbedrede konjunkturer. Derfor tegner 2014-15 sig også til at blive gode år for danske produkter på det tyske marked.

I Dansk-Tysk Handelskammers rundspørge blandt danske eksportører forventer 6 ud af 10 virksomheder en omsætningsvækst for 2015. Danske virksomheder er konkurrencedygtige, fulde af selvtillid og tager markedsandele på et hårdt tysk marked. Den danske væksthistorie i Tyskland er stadig intakt. Og danske virksomheder ser muligheder i både syd og nord. Vores forventninger til dansk eksport i 2014-15 til Tyskland er klar +5 % pr. år.

Men potentialet for danske eksportører er langt større end 101 mia. kr. I 2013 var dansk vareeksport til Sverige 74,86 mia. kr., svarende til 7.800 kr. pr. svensker. Eksporterede vi for samme beløb til Tysklands 81,9 mio. indbyggere, burde den danske eksport til nabomarkedet være mere end 630 mia. kr. Det vidner om et stort uudnyttet potentiale for danske eksportører. Overordnet set er der uopdyrkede muligheder for alle produkter og løsninger og for virksomheder i alle størrelser. Det handler mere om produktet og tilgangen til det tyske marked. Eksempelvis lokker et købestærkt Sydtyskland og 23 mio. forbrugere. Bayern og Baden-Württemberg er to vækstcentre midt i Europa med en stærk industri. De to sydlige delstater er også hjemsted for nogle af verdens mest kendte virksomheder som Daimler, Bosch, Siemens, SAP og Würth. Automobilindustrien og dens underleverandører, men også metal- og maskinindustrien, er nogle af de mest betydningsfulde brancher. Derudover er der også en blomstrende industri inden for grøn teknologi, hvor ekspertise og viden "Made in Denmark" har gode chancer, også særligt i forbindelse med Tyskland omstilling til grøn energi.

Energiewende står for et paradigmeskifte i tysk energipolitik, som for alvor tog fart i 2011. Omstillingen er ikke kun at afskaffe atomkraften senest i 2022, men indeholder langt flere ambitiøse mål. Tyskland vil indtil 2020 hæve andelen af vedvarende energi fra 20 til 35 %, reducere strømforbruget med 10 % og sænke varmeforbruget i bygninger med 20 %. Desuden skal CO2-udledningen reduceres med 80 % inden 2050 og det samlede energiforbrug skal sænkes med 25 %. Og sidst, men ikke mindst skal 80-95 % af al energi være grøn i 2050. Den gennemgribende omstilling af den tyske elforsyning betyder mange muligheder for danske virksomheder, som beskæftiger sig med alt fra vindenergi til Smart Grid, energilagring, byggematerialer og fjernvarmeteknologi.

Målene inden for vedvarende energikilder åbner for muligheder for den danske vindmølleindustri, specielt inden for offshore. Danske virksomheder kan byde ind med viden og innovative, fleksible løsninger til hele værdikæden. Men omstillingen er ikke blot udskiftningen af atomkraft. Et andet interessant område er intelligente strømnet. Her forventes investeringerne frem mod 2020 at nå 20 mia. EUR. Den grønne omstilling beskæftiger sig også med teknologier, som er aktuelle i en overgangsfase. Det kan for eksempel være at omstille eller opføre miljøvenlige gaskraftværker, optimere kulkraftværkerne og udvide produktionen af fjern-/kraftvarme. I Tyskland er det gennemsnitligt kun 14 % af alle husholdninger, der er forsynet med fjernvarme - til sammenligning er 63 % i Danmark tilsluttet fjernvarmenettet. Et andet område, hvor dansk knowhow og løsninger har potentiale, er ved optimering af den bestående bygningsmasse og inden for energirigtigt nybyggeri. Ikke kun det offentlige sætter fokus på energisparende teknologier - også de tyske forbrugere investerer i energirigtige produkter. Det estimeres, at det samlede investeringsvolumen i Energiewende frem mod 2020 beløber sig til 250 mia. EUR.


Tre gode råd til succes i Tyskland
  1. Få styr på de basale krav
    Få det basale på plads forud for markedsintroduktion i Tyskland. Hvilke krav stiller markedet til produktet eller serviceydelsen? Er der behov for certificeringer, kræves der relevante referencer, hvordan er prisniveauet på markedet osv.? Det er vigtigt at have svar på de helt fundamentale spørgsmål, før I kan brillere med jeres unique selling points.
  2. Identificer kunder og partnere
    Identificer hvem jeres kunder er, og hvor de er. Hvem er beslutningstageren? Nu kan I kan fortælle, hvordan jeres produkt eller ydelse gavner den potentielle kunde eller partner.
  3. Netværk som genvej
    Relevante netværk og konsulenter med ekspertise kan oftest være en genvej til at trænge igennem på det tyske marked. Der er mange tyske netværk og organisationer, som I med fordel kan drage nytte af.

Dansk-tysk samhandel
Tyskland er Danmarks største handelspartner og et meget væsentligt marked for danske virksomheder. Cirka en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. Eksporten til Tyskland er generelt fordelt på alle varegrupper, men en væsentlig andel falder inden for kategorierne maskiner, fødevarer, energi og industriprodukter.

Underleverancer til den tyske eksportindustri har stor betydning, idet en lang række små og mellemstore danske virksomheder herigennem indirekte deltager i eksport til de nye store vækstlande som for eksempel Kina og Indien. I 2013 fordelte vareeksporten til Tyskland sig på 27 % maskiner og transport, 24 % fødevarer, 12 % energi og råstoffer, 12 % halvfabrikata, 10 % pharma og kemikalier samt 16 % færdigvarer. Ud over klima- og energiområdet er sundhedssektoren samt forsknings- og innovationssektoren inde i en positiv udvikling.

Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:






Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:

Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html