Dækningsafgift fortsat en væsentlig rammebetingelse

Debatindlæg sendt til Nordjyske Stiftstidende 31-8-2016:

Da borgmester Thomas Kastrup-Larsen talte for omkring 300 erhvervsfolk i forbindelse med Erhverv Norddanmarks borgmestermøde - en fast tilbagevendende begivenhed ved årets indgang - lovede han en analyse af de rammebetingelser, som Aalborg Kommune byder virksomhederne. For få dage siden forelå så undersøgelsen og det er der helt overordnet grund til at rose borgmesteren for. Det er nu godt at få bekræftet, at et ord er et ord og en mand er en mand. Dernæst finder vi anledning til at rose kommunen for at have lagt opgaven med at gennemføre undersøgelsen hos Aalborg Universitets Institut for Økonomi og Ledelse. Det borger for en forskningsmæssig kvalitet i arbejdet.

Undersøgelsen belyser 11 af Aalborgs konkrete rammebetingelser set med det private erhvervslivs øjne. Over 800 virksomheder i kommunen har medvirket og på den baggrund har forskerne rubriceret de 11 rammebetingelser inden for fire temaer: Infrastruktur, adgang til kompetencer og viden, kommunens rolle i form af udbud af velfærdsydelser og erhvervsservice samt afgifter og gebyrer.

Ikke overraskende skiller områderne "Digital infrastruktur" og "Adgang til arbejdskraft" sig markant ud blandt de 11 rammebetingelser - det er er billede, som vi nemt kan genkende hos Erhverv Norddanmark.

Det er ingen hemmelighed, at vi gennem mere end 10 år har opfordret byrådspolitikerne i Aalborg til at se på dækningsafgiften. Den er i vores medlemmers optik en særskat, der vedbliver med at lægge hindringer i vejen for udvikling af erhvervslivet, fordi den giver dårligere konkurrencevilkår - og fordi den kan være med til at skræmme nye virksomheder og dermed arbejdspladser væk. Som vi har påpeget mere end én gang, er der hos vores medlemmer ingen tvivl om, at de efterhånden snart 100 mio. kr., som erhvervslivet årligt betaler i dækningsafgift, vil kunne gøre langt mere gavn for alle, hvis de blev i virksomhederne. Her vil de kunne bruges til at udvikle nye produkter, markedsføre og opsøge nye kunder - alt sammen med det resultat, at virksomhederne kan medvirke til at bevare Aalborgs arbejdspladser og tiltrække nye.

Umiddelbart kan det overraske, at dækningsafgiften er blandt de nederst placerede af de 11 udvalgte rammebetingelser. Det er der dog en grund til og den synes vi ikke, bør være ufortalt. Vurderingen af en given rammebetingelses betydning afhænger i sagens natur af, hvor bevidste den, der svarer på undersøgelsen, er om det pågældende emne. Og det har forskerne ikke spurgt deltagere om. Til gengæld har virksomhederne haft mulighed for at svare "ved ikke" og det giver en indikation af, om svareren har set sig i stand til at give et kvalificeret svar. Her skiller især dækningsafgiften sig ud, for én ud af fire af de adspurgte kan ikke svare på denne specifikke afgifts betydning for virksomheden. Men - og det er nok værd at pointere - det er altså ikke det samme, som at det er uden betydning for virksomheden.
Det hører med til billedet, at en stor del af erhvervslejerne - og dem er der flest af i erhvervslivet - ikke kender dækningsafgiften og derfor svarer "ved ikke", fordi denne udgift af deres udlejer er lagt ind som et tillæg til huslejen under "andre driftsudgifter". Med andre ord er man, uanset om man er den lille detailhandelsvirksomhed i Aalborg Midtby eller en større erhvervslejer, der bor til leje på for eksempel Aalborg Havn, pålagt denne omkostning.

Som man spørger, får man svar, hedder det jo. Og således også her. Forskerne har spurgt på en bestemt måde og fået et bestemt svar - vi har i flere omgange i Erhverv Norddanmark spurgt vores medlemmer på en anden måde og fået et andet svar. På det grundlag tør vi godt fastholde, at dækningsafgiften er af stor betydning for erhvervsvirksomhederne.

I Aalborg er det de totale indtægter, der finansierer de totale udgifter. Dækningsafgiften er dermed ikke øremærket noget bestemt formål og man kan ikke uden videre konkludere, at ændring eller fjernelse af afgiften vil betyde, at der skal spares andre steder. Bliver der rørt ved afgiften, skal politikerne foretage en ny prioritering af drift, anlæg og eventuelle andre indtægtsmuligheder. Og det er jo præcis, hvad borgerne vælger politikerne til.

Så meget desto mere håber Erhverv Norddanmark, at Aalborgs politikere langt om længe tager initiativ til at se på dækningsafgiften. Og vi vil gerne slå fast, at vi ikke nødvendigvis plæderer for en fuldstændig fjernelse af denne særskat, men at politikerne i det mindste tager hul på en konkret drøftelse af, hvordan dækningsafgiften ændres. Vi har sagt det før, men gentager gerne, så der ikke er nogen tvivl om vores holdning: Man kan sagtens forestille sig, at en del af dækningsafgiften bliver fjernet og dermed giver direkte besparelser for erhvervslivet, mens en anden del bliver omlagt til en erhvervsfond. En sådan fond - med repræsentanter for både erhvervslivets interesseorganisationer og kommunen - kunne så få til opgave at anvende disse midler alene til fremme af erhvervsudviklingen. Det ville der være mere mening i end blot at opkræve en særskat, fordi der er tradition for det.