Høje forventninger til ny erhvervsplan


retur

Debatindlæg sendt til Nordjyske Stiftstidende 16-9-2014

Som medlem af Aalborg Erhvervsråd er Erhverv Norddanmark med til at udvikle indholdet i erhvervsplanen for landets fjerdestørste by. Et arbejde, som vi glæder os over at være en del af - og en fælles indsats som vi har høje forventninger til.

Vi har i et tidligere debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende henvist til den årligt tilbagevendende kortlægning af erhvervsklimaet fra Dansk Industri (DI), hvori man blandt andet kan læse, at Aalborg har taget en glidetur fra en 25.-plads blandt de 96 kommuner, der deltager i undersøgelsen, til nu at være nr. 43. Vi er ganske enige med DI i, at der i vækstlokomotivet Aalborg er sat mange gode ting i gang, men desværre lever den kommunale sagsbehandling inden for visse sektorer ikke op til det ønskede niveau. Det vejer også tungt i den negative vægtskål, at Aalborg i kraft af kommunale skatter, afgifter og gebyrer fortsat er en dyr by at drive virksomhed i.

Vi har i forbindelse med det sidstnævnte punkt opfordret til, at Aalborg retter blikket mod en afviklingsplan for dækningsafgiften. Men nu skal det hele ikke handle om skatter og afgifter. Vi vil derfor fra Erhverv Norddanmarks side gerne understrege en absolut positiv betragtning: Der er afgjort god grund til at rose Aalborg Kommune for et godt udkast til erhvervsplanen, der vil være en vigtig brik i den fremtidige udvikling. En plan, som Erhverv Norddanmark bakker op om og som vi ser frem til realiseringen af.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html