Integration af flygtninge er et fælles ansvar


retur

Af formand Steen Royberg - sendt til Nordjyske Medier 3-2-2016

Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal "nyankomne udlændinge (have) mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund." Det er baggrunden for, at alle nyankomne indvandrere og flygtninge får et tilbud om undervisning i dansk og danske samfundsforhold - og at det er et krav til flygtninge, der modtager integrationsydelse eller kontanthjælp, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som en konsekvens heraf har erhvervslivet et (med)ansvar for, at flygtninge bliver integreret i virksomhederne. Og som Aalborgregionens tværfaglige erhvervsnetværk med den primære opgave at give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling har Erhverv Norddanmark naturligvis også en rolle at spille, når det gælder integration af flygtninge. Vi fokuserer løbende på mærkesager af betydning for erhvervsudviklingen. Aktuelt sker det inden for hovedområderne Uddannelse og beskæftigelse, Samarbejde med det offentlige samt Infrastruktur. Og i lyset af den seneste tids udvikling på flygtningeområdet vil vi nu også rette blikket mod at flygtninges evner og ressourcer kommer bedst muligt i anvendelse på arbejdsmarkedet.

Vi kan i sagens natur ikke pålægge vores medlemmer at handle på den ene eller den anden måde, men vi kan i de fora, hvor vi repræsenterer erhvervslivet, være med til at sætte dagsordenen. Det vil vi blandt andet gøre i Aalborg Erhvervsråd, når det mødes igen om kort tid. Med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ord har de seneste årtiers forsøg på at få flygtninge i arbejde været "katastrofalt ringe". Der er ingen tvivl om, at landets økonomi og fortsatte sammenhængskraft afhænger af, om vi evner at finde nye veje til at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeren sagde for nylig, at "vi skal have fuldt fokus på fra starten af finde et realistisk job til hver en flygtning, der har fået opholdstilladelse. Al indsats skal have det mål, at flygtninge hurtigst muligt skal være selvforsørgende. Så må undervisning i dansk, samfundskundskab og andet komme sideløbende. Men jobbet skal komme først."

Vi kan kun være enige med ministeren i, at det er afgørende, at flygtningene bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet, hvis integrationen skal lykkes. Men tingene hænger sammen. Virksomhederne har brug for arbejdskraft, der har de rette kvalifikationer og derfor kan man ikke se stort på, om en flygtning taler dansk eller ej. Man må i den forbindelse ikke glemme, at næsten 40 procent af eksempelvis de syriske flygtninge har ringe eller ingen skolegang, mens kun godt en tiendedel har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesmæssig baggrund med i bagagen.

Ifølge de seneste tal fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal Nordjylland i år modtage næsten 2.500 flygtninge. Omkring 35 procent (855 personer) skal til Aalborg, mens alle andre nordjyske kommuner - på nær Læsø (11) og Morsø (92) - modtager mindst 100 flygtninge hver. Og hvis vi synes det er mange, skal vi holde det op mod de forventeligt 17.000 flygtninge, som i 2016 skal fordeles landet over.

Jo flere af disse mennesker, der kan komme i arbejde, desto bedre. Det er der tre årsager til. For det første er det ikke værdigt for den enkelte at leve i et samfund, hvor han eller hun ikke kan deltage som en ydende borger. For det andet er det en udbredt opfattelse blandt borgerne, at det er positivt at yde, mens det er negativt (kun) at nyde. Og endelig er der den landsøkonomiske side af sagen. Her taler tallene deres tydelige sprog: Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der en samfundsmæssig gevinst på 229.000 kr. hver gang en flygtning på 30 år eller derover får et job med en årsløn på 310.000 kr. og dermed overgår fra ledighed til arbejde. De 110.000 kr. stammer fra sparet integrationsydelse og udgifter til aktivering, mens de 119.000 kr. er øgede indtægter i form af skatter, afgifter og moms.

Hvis vi forudsætter, at blot 20 procent af de knap 2.500 flygtninge, der kommer til Nordjylland i år, kan komme i arbejde, betyder det et positivt regnestykke på over 100 mio. kr. Kommer de omvendt ikke i arbejde, kan man jo selv indsætte det modsatte fortegn.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html