- Vi ved godt, hvor skoen trykker


retur

Dette års gæstetale i forbindelse med generalforsamlingen holdes af Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen (PMJ). Erhverv Norddanmark-formand Steen Royberg (SR) har mødt ham til en snak om samarbejde og udvikling.

SR: Jeg tror ikke, der er mange, der vil modsige, at Aalborg Universitet er det mest erhvervsrettede i landet. Men ikke desto mindre hører vi i Erhverv Norddanmark ofte, at virksomhederne kan have vanskeligt ved at finde ind til universitetet. Er det et billede, du kan genkende?

PMJ: Jeg tror, folk har ret, når de siger, at vi er svære at nå. Universitetet består af rigtig mange mennesker og det har rigtig mange indgange, så det er stjerneklart, at det er problematisk at finde ud af for den, der ikke er i systemet. Derfor har vi også besluttet, at der skal ske ændringer i organiseringen af samarbejdet med det omgivne samfund. Vi sigter efter en løsning med one-point-of-contact, hvor de første, du er i kontakt med, følger dig hen til de helt rette og ikke slipper dig, før der er den forbindelse, der skal være. Det er vores opgave ved det første møde at være endnu mere troværdige og informerede om de problemstillinger, som virksomhederne har - der skal være tale om en ligeværdig kontakt. Vi er udmærket klar over, at det er de første fem minutter på det første møde, der afgør, om virksomhederne orker at samarbejde med os. Vi ved godt, hvor skoen trykker. I øjeblikket er kontakten til erhvervslivet forankret i ét fakultet og det skal vi have løftet op på universitetsniveau. Og så skal vi i langt højere grad pumpe vores cykel og cykle ud til virksomhederne.

SR: Du beskriver det som om, det er universitetets problem mere end erhvervslivets?

PMJ: Det er det da også. Masser af undersøgelser har vist, at nøglen til vækst og udvikling i en lille eller mellemstor virksomhed er at ansætte en akademiker eller at samarbejde med et vidensinstitut. Det faktum til trods gør de det ikke. Og hvorfor ikke? Man kan jo sige, at problemet er inde i folks hoveder, når de ikke ansætter eller samarbejder med akademikere. Her er det nødvendigt med en holdningsændring og den må vi fra universitetets side arbejde på at skabe grobund for. Det handler jo ikke om, at lederen af den lille virksomhed skal ansætte en, der er klogere end vedkommende selv, men en, der er bedre uddannet. Det drejer sig i al korthed om, at vi skal hjælpe erhvervslivet med at se nye muligheder. Som eksempelvis da vi hjalp en virksomhed i Billund, der producer reolsystemer. Den kom ligesom så mange andre i krise efter 2008, men så foreslog virksomhedens samarbejdspartner på universitetet at lægge et bakteriedræbende lag på hylderne og dermed var der skabt et helt nyt marked for virksomheden.

SR: Med 20.000 ordinære studerende og godt 1.000 Ph.D.-studerende kan man vel hævde, at jeres kernekunde er netop de studerende og ikke erhvervslivet?

PMJ: Lad mig svare ved at citere fra vores mission: Vi skal gennem forskning, forskningsbaseret uddannelse, myndighedsbetjening og vidensamarbejde bidrage til det globale samfunds vidensopbygning og til udvikling af det danske samfunds velstand, velfærd og kultur. Og i den forbindelse skal vi uddanne de stu- derende til fremtiden og basere vores aktiviteter på et dynamisk og forandrings- skabende samarbejde med det omgivende samfund. Ligesom virksomhederne må tilrette deres produkter til markedet, må vi evne at tilpasse os i forhold til de studerende. Vi må imødekomme dem, der hvor de er og derfor kan vi ikke drive universitet, som da jeg studerede. Det er ikke de studerendes problem, at de studerer anderledes, end jeg gjorde, men vores opgave at imødekomme dem. Der sker store ændringer inden for uddannelser i disse år og hvem siger, at alt behøver være, som det altid har været? Man kunne for eksempel forestille sig en ordning med kandidater med halv tid i en virksomhed og halv tid på universitetet. Det praktiseres med held blandt andet mange steder i USA.

SR: I er ind imellem blevet klandret, at det i højere grad er de store - nationale - virksomheder, der samarbejder med jer end virksomhederne i jeres geogra ske nærområde.

PMJ: Af vores strategi for perioden 2016-2021 fremgår det, at vi fortsat skal sam- arbejde med større videntunge virksomheder og o entlige myndigheder. Vi skal dog samtidig vedkende os vores forankring i et samfund domineret af små og mellemstore virksomheder, der ikke i lige så høj grad har tradition for samarbejde med universitetet. Vi skal derfor have et særligt fokus på samarbejde med små og mellemstore virksomheder, så vi bidrager til at øges deres innovationsevne.

SR: Nu kan det jo være sin sag at føre ens planer ud i livet, hvis man bliver pålagt at spare - sådan som I for nylig er blevet det?

PMJ: Vi skal finde besparelser på vores uddannelsesbudget på to procent om året i indeværende år og de næste tre år, hvortil kommer, at den danske del af forskningsmidlerne bliver reduceret, så vi alt i alt kommer til at mangle 100 mio. kr. i 2016. Et beløb der øges væsentligt i de kommende år. Vi arbejder med at nde passende svar på disse besparelser. Det skal gøres gennem e ektiviseringer, omlægninger og lokalisering af alternative indtægtskilder eller en kombination af disse ting. Jeg er ikke tilhænger af akutte opbremsninger og da vi i økonomisk forstand har haft et par gode år, kan vi tillade os at bruge foråret på at finde gode modeller for den fremtidige situation. Jeg forventer, at vi melder en plan ud til sommer. Jeg kan ikke udelukke, at enkelte uddannelser kan forsvinde eller blive slået sammen, men der vil ligge klare strategiske overvejelser bag. Det vil naturligvis være et selvmål at afskaffe et eller flere fag, som virksomhederne har stort behov for.


  • Aalborg Universitet har i dag over 20.000 ordinære studerende - ved etableringen i 1974 var der knap 2.000. Dertil kommer over 2.000 deltidsstuderende og godt 1.000 Ph.D.-studerende.
  • Universitetet beskæftiger ere end 2.100 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, mens der er cirka 1.000 videnskabelige medarbejdere på deltid og godt 1.300 administrative ansatte.
  • Der blev i 2014 udgivet over 5.300 forskningspublikationer og universitetet havde samme år en egenkapital på næsten 235 mio. kr., mens den samlede finansiering i 2014 var knap 2,7 mia. kr.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest