Fuldt hus til borgmestermødet


retur
Endnu en gang kan Erhverv Norddanmark melde om fuldt hus til det traditionsrige arrangement med Aalborgs borgmester. Det finder denne gang sted onsdag 6. januar 2016 i DGI-Huset i Nordkraft og der er på nuværende tidspunkt udsigt til, at flere end 300 vil deltage.

- Vi får for tredje gang besøg af Thomas Kastrup-Larsen, der nu er midtvejs i sin første periode som borgmester i Aalborg. Den mere præcise dagsorden for arrangementet er borgmesterens, men vi ved, at han vil bruge lidt af tiden på at se tilbage på de første to år som kommunens førstemand. Hans primære fokus vil dog være tiden frem mod næste kommunalvalg, blandt andet med et indblik i de tanker, som Thomas Kastrup-Larsen gør sig om den fortsatte erhvervsmæssige udvikling af Aalborg-regionen, fortæller sekretariatschef Anita Møller, Erhverv Norddanmark.

Der vil i lighed med tidligere være rig lejlighed til at stille spørgsmål til borgmesteren, der også denne gang har lovet at give svar på tiltale.

Borgmesterarrangementet indvarsler endnu et travlt år for Erhverv Norddanmark, der i 2015 stod bag omkring små og store 35 arrangementer med godt 3.000 deltagere. På programmet i det nye år er velkendte aktiviteter som organisationens generalforsamling og Nordjysk Åbningsdebat med de folketingsmedlemmer, der er valgt i Nordjylland.

- 21. januar har vi nytårskickoff med salgstræner Jesper Christensen og 4. februar følger tredje og sidste morgenmøde i rækken Modern Marketing, hvor Konxion vil give os en indføring i big data. Dertil kommer en længere række af arrangementer, der er under planlægning i øjeblikket, siger Anita Møller.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html