Meget stor interesse for eksklusivt møde med Anders Fogh Rasmussen


retur

Erhverv Norddanmark kan melde om endog meget stor interesse for arrangementet med tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen mandag 11. maj 2015.

- Vi har på nuværende tidspunkt bestilling på 325 billetter og med det tempo, der har været på de seneste dage, er det næppe for optimistisk at tro, at vi kommer et pænt stykke på den gode side af 350. Dermed er der tale om vores mest velbesøgte arrangement inden for det seneste årti, så vi kan kun være tilfredse, siger sekretariatschef, Anita Møller.

Tilmeldingerne til arrangementet kommer i sagens natur for hovedpartens vedkommende fra Nordjylland, men der er også indløbet en række bestillinger fra blandt andet København og Aarhus.

Anders Fogh Rasmussens taler under overskriften "En stadig mere kompleks verden - risici og muligheder".

- Han vil fortælle om den nye kompleksitet i verden, der kræver et solidt fundament for at afbalancere risiko og udbytte. Med et stærkt fokus på krydsfeltet mellem multinational forretningsdrift og samhandel, sikkerhed og stabilitet, økonomisk vækst, innovation og ledelse vil han udforske det aktuelle geopolitiske miljø. Vi får ikke på forhånd kendskab til de konkrete emner, som Anders Fogh Rasmussen vil komme ind på, men det skulle undre mig meget, om ikke udviklingen i Mellemøsten - herunder Islamisk Stats fremmarch - vil være blandt emnerne. Jeg tror og håber også, at han vil komme ind på Kinas stadig stærkere rolle på den verdenspolitiske scene, ligesom det vil være oplagt, at berøre forholdet til Rusland. Det kan Anders Fogh Rasmussen om nogen fortælle om, for der er vel næppe en vestlig leder, der har mødt Vladimir Putin så mange gange som netop den tidligere danske statsminister og NATO-leder, siger Anita Møller.

Arrangementet finder sted i Musikkens Hus i Aalborg. Efter Anders Fogh Rasmussens oplæg, der forventes at vare en time, er der afsat god tid til en runde med spørgsmål og svar, hvilket sker under ledelse af den tidligere DR- og TV2/Nord-journalist Jørgen Pyndt.

Tilmelding til arrangementet her.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html