Uenige i "blokade" af Ryanair


retur

Igennem pressen er vi blevet bekendt med, at et flertal i Aalborg byråd bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har udtrykt ønske om at forhindre Aalborg Kommunes ansatte i at benytte Ryanair.

Erhvervsrepræsentanterne i Aalborg Erhvervsråd bestående af:

  • Peter Rindebæk, Dansk Industri
  • Torben Søgaard, Dansk Industri
  • Ole Bæk Pedersen, Dansk Byg
  • Niels Jørgen Kristensen, Dansk Erhverv
  • Steen Royberg, Erhverv Norddanmark
  • Svend Aage Suhr, Aalborg Håndværkerforening
  • Gert Kristensen, Nibe Erhvervsråd

vil med nærværende skrivelse tilkendegive, at vi er uenige i denne form for "blokade" overfor en virksomhed, som udøver lovlig virksomhed i Aalborg.

Vi har noteret os, at Aalborg Kommune som væsentlig aktionær i Aalborg Lufthavn har accepteret Ryanair som ny operatør i Aalborg Lufthavn. Beslutningen er helt i overensstemmelse med erhvervsplanens mål med at forbedre rammebetingelserne for virksomhederne for globalisering og vækst med en styrket international lufthavn i Aalborg. Derfor er det helt uacceptabelt, at Aalborg Kommune med den ene hånd byder Ryanair velkommen, og med den anden hånd vil forhindre kommunens ansatte i at benytte Ryanair.

Paradokset er dog ikke eneste problem med den beslutning som ønskes gennemført. Det er vores opfattelse, at beslutningen sender et helt forkert erhvervspolitisk signal - til såvel etablerede virksomheder i regionen som til virksomheder som overvejer at flytte til regionen.

Vi er bekendt med, at Ryanair og fagbevægelsen i Danmark ikke har kunne nå til enighed om en overenskomst for Ryanairs ansatte i Danmark. Vi har samtidig noteret os, at Ryanair fortsat driver lovlig virksomhed i Danmark uden overenskomst. Det er vores opfattelse, at Aalborg Kommune ikke bør vær aktiv part i en uenighed mellem en virksomhed og fagbevægelsen, herunder pålægge sine ansatte at flyve med andre - og måske dyrere - flyselskaber.

Politikere i Aalborg fortjener stor ros for igennem en årrække, på tværs af politiske partier, for enighed om retningen for udvikling og vækst i Aalborg Kommune. Dette er sket ud fra en fælles vision om, at Aalborg skal være en global, attraktiv og konkurrencedygtig videns- og industriby.


At være en del af en global verden medfører, at man skal acceptere at "de fremmede" kan have andre normer og adfærd end vi har i Danmark. Danske love og regler skal naturligvis respekteres ved erhvervsudøvelse i Danmark. Det er vores opfattelse, at der med beslutningen ligger en "fordømmelse" af udenlandske virksomheders lovlige virksomhedsdrift i Aalborg. Og det er helt uacceptabelt.

Vi skal opfordre til, at beslutningen ikke gennemføres som signaleret i pressen.

På vegne af erhvervsrepræsentanterne i Aalborg Erhvervsråd.

Niels Jørgen Kristensen




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html