3. kvartal 2020


Trademark: Nygårdsminde Vingård - Vinsmagning & Parkgolf
Tirsdag den 15. september 2020 havde Trademark Future Lounge æren af, at besøge Nygårdsminde Vingård, hvor vinbonden Jan Lunde var vært for en tur i vinmarkerne samt en konkurrencepræget omgang parkgolf.
Humøret var højt og vejret var helt i top, hvilket gjorde runderne på golfbanerne og turen i vinmarkerne til en sand fornøjelse.
De deltagende blev ligledes klogere på hvad det kræver, at drive dansk økologisk vinproduktion - hvorefter der også selv var mulighed for at smage på de våde varer.

Trademark_Galleri/NygaerdsmindeVin

Seniorgruppen: Virksomhedsbesøg ved Beredskabscenter Nordjylland
D. 2. september 2020 besøgte Seniorgruppen Beredskabscenter Aalborg, der slog dørene op til et spændende virksomhedsbesøg. Forsynet med kage og kaffe var der først oplæg fra beredskabschefen om, hvad arbejdet på stationen indebærer samt en efterfølgende rundvisning rundt på stationen. Her blev der gennemgået lidt af beredskabscenterets historie og der var mulighed for at se brandbilerne og beredskabsbilerne, der (heldigvis) holdt sikkert parkeret i garagen, mens Seniorgruppen var på besøg.

Galleri_2020/Senior_BeredskabscenterNordjylland

Fra Forestillingskraft til Handlekraft - Hvordan lykkes du med digitalisering?
Den 1. september kunne Erhverv Norddanmark invitere til arrangement med digital forestillingskraft og handlekraft øverst på dagsordenen. Morgenen bød på flere spændende oplæg, der stillede skarpt på de muligheder, som digitaliseringen medfører samt den omstillingskraft det kræver for virksomheder, ledere og medarbejdere for at kunne lykkes med digitalisering.

Galleri_2020/DigitaliseringForestillingskraft

God Ledelse og Mental Sundhed
Spar Nord var vært, da der d. 21. august 2020 blev inviteret til Erhverv Norddanmarks første fysiske arrangement efter coronanedlukningen.
Her var der sat 3 virksomheder i stævne, der på forskellig vis kom ind på værdien af god ledelse og mental sundhed. Frank Poulsen fra Zenbusiness fremhævede, hvordan god mental sundhed bl.a. indebærer at være til stede i sine omgivelser, huske at koble af og ikke mindst prioritere 8 timers søvn for at kunne træffe de bedste beslutninger i løbet af en arbejdsdag. Hanne Jørgensen fra Kongerslev Kalk kom ind på værdien af godt lederskab og hvordan en god ledelsesstil kan skabe udvikling i virksomheden og ikke mindst øge medarbejdertrivslen. Marianne Reenberg fra Mekoprint kom med konkrete værktøjer til, hvordan virksomheden kan definere hvad god ledelse er, for at gøre det til et værdiskabende redskab for virksomhedens ledere.
Slutteligt var der en god debat og livlig diskussionslyst blandt medlemmerne, der kom vidt omkring de emner oplægsholderne havde været inde på.

Galleri_2020/GodLedelseMentalSundhed



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest