Grøn infrastruktur må ikke gå uden om Nordjylland
11. oktober 2022
retur
Af formand Rasmus Haugaard
Kaare Dybvad udgav i 2015 - seks år før han blev indenrigsminister - en debatbog med titlen "Udkantsmyten - Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft".
Dybvad har med afsæt i bogen flere gange fremhævet Nordjylland som et eksempel til efterfølgelse, fordi denne del af landet - modsat Lolland-Falster, Vest- og Sønderjylland - fik etableret afgørende infrastruktur (motorveje og lufthavn) og et universitet på internationalt højt niveau. Derefter fulgte en positiv erhvervsudvikling.
Beklageligvis er der fra et nordjysk perspektiv igen grund til at komme med et højt og utvetydigt opråb. Sagen er, at centrale dele af den grønne infrastruktur går uden om Nordjylland og derfor risikerer vi at gå glip af store erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer. Særligt den hastige elektrificering af samfundet præsenterer to betydelige nordjyske udfordringer: Udbygning af elnettet og jernbanenettets overgang til el.
Ifølge den nationale klimaaftale om grøn strøm og varme skal produktion fra solceller og landbaseret vindmøller firedobles frem mod 2030. Det er en fin ambition, men den står desværre i skærende kontrast til, at processerne i forbindelse med tilkobling til transmissionsnettet kan tage op til otte år. Eller sagt på en anden måde: Det vil gå næsten et årti, fra et elbehov er dokumenteret og frem til det dækkes.
Men det er faktisk værre end som så: En screening, som Aalborg Universitet i år har foretaget for Business Region North Denmark, konkluderer nemlig, at "kapaciteten i transmissionsnettet ikke står mål med kommunerne og virksomhedernes planer frem mod 2030". Og at "så snart der er tale om el-intensive processer, såsom Power to X, så opstår der problemer i transmissionsnettet."
Har det nordjyske transmissionsnet ikke kapacitet til el-intensive virksomheder, bliver potentialerne for at understøtte erhvervslivets grønne omstilling og for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser skævvredet. Og uden tilstrækkelig kapacitet er vi ikke i stand til at udnytte Nordjyllands unikke styrkepositioner og gunstige forhold såsom et universitet med 400 energiforskere, store arealer til virksomheder og produktion af grøn strøm samt mulighed for modning og skalering af teknologier inden for Power to X og CO2-fangst, -anvendelse og -lagring.
Med andre ord: Uden et tilstrækkeligt elnet, så kommer Nordjylland ikke til at være en del af den fremtidige grønne omstilling af erhvervslivet. Og dette er ikke er spørgsmål om hønen og ægget, som flere folketingspolitikere på Erhverv Norddanmarks åbningsdebat fremførte. Infrastruktur (grøn eller traditionel) er forudsætningen for erhvervsmæssig vækst og bosætning.
Også elektrificering af jernbanen er en betydelig udfordring for Nordjylland. Der blev i 2021 på Christiansborg indgået en infrastrukturaftale, der lægger op til batteridrevne togstrækninger nord for Aalborg. Det er det glade vanvid, for det umuliggør grundet fordyrende omlæsninger effektiv godstransport på bane. Det udfordrer den sammenhængende fjerntogsdrift. Og det harmonerer meget dårligt med både tidligere landspolitiske udmeldinger om elektrificering og EU's plan et fælleseuropæisk netværk (TEN-T). Heraf kan man tydeligt læse, at samtlige Danmarks ruter på netværket skal elektrificeres, og dermed også strækningen i Nordjylland til Hirtshals og Frederikshavn.
Virkelighedens verden er, at der ikke har kørt godstog til og fra Hirtshals og Skagen via den statslige jernbane Aalborg-Frederikshavn siden 2018. Når der er tale om godstog fra Norge, kører de i stedet via Sverige og Sjælland - dette til trods for at der i Norge er opbakning fra både politikere og Bane NOR til at udnytte korridoren gennem Nordjylland til netop godstransport.
Ganske som da der i sin tid blev rullet mobildækning ud over landet, er det en statslig opgave at sørge for, at der er tilstrækkelig elkapacitet, når der er behov for den - også i provinsen.
Det er i virkeligheden temmelig enkelt: Nordjylland kan ikke være en del af den fremtidige grønne infrastruktur i Danmark, hvis der ikke er strøm nok. Så det store spørgsmål til de nationale beslutningstagere er: Skal vi have et land, der stopper ved Limfjorden eller skal vi have et helt Danmark?
Kaare Dybvad udgav i 2015 - seks år før han blev indenrigsminister - en debatbog med titlen "Udkantsmyten - Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft".
Dybvad har med afsæt i bogen flere gange fremhævet Nordjylland som et eksempel til efterfølgelse, fordi denne del af landet - modsat Lolland-Falster, Vest- og Sønderjylland - fik etableret afgørende infrastruktur (motorveje og lufthavn) og et universitet på internationalt højt niveau. Derefter fulgte en positiv erhvervsudvikling.
Beklageligvis er der fra et nordjysk perspektiv igen grund til at komme med et højt og utvetydigt opråb. Sagen er, at centrale dele af den grønne infrastruktur går uden om Nordjylland og derfor risikerer vi at gå glip af store erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer. Særligt den hastige elektrificering af samfundet præsenterer to betydelige nordjyske udfordringer: Udbygning af elnettet og jernbanenettets overgang til el.
Ifølge den nationale klimaaftale om grøn strøm og varme skal produktion fra solceller og landbaseret vindmøller firedobles frem mod 2030. Det er en fin ambition, men den står desværre i skærende kontrast til, at processerne i forbindelse med tilkobling til transmissionsnettet kan tage op til otte år. Eller sagt på en anden måde: Det vil gå næsten et årti, fra et elbehov er dokumenteret og frem til det dækkes.
Men det er faktisk værre end som så: En screening, som Aalborg Universitet i år har foretaget for Business Region North Denmark, konkluderer nemlig, at "kapaciteten i transmissionsnettet ikke står mål med kommunerne og virksomhedernes planer frem mod 2030". Og at "så snart der er tale om el-intensive processer, såsom Power to X, så opstår der problemer i transmissionsnettet."
Har det nordjyske transmissionsnet ikke kapacitet til el-intensive virksomheder, bliver potentialerne for at understøtte erhvervslivets grønne omstilling og for at tiltrække virksomheder, investeringer og arbejdspladser skævvredet. Og uden tilstrækkelig kapacitet er vi ikke i stand til at udnytte Nordjyllands unikke styrkepositioner og gunstige forhold såsom et universitet med 400 energiforskere, store arealer til virksomheder og produktion af grøn strøm samt mulighed for modning og skalering af teknologier inden for Power to X og CO2-fangst, -anvendelse og -lagring.
Med andre ord: Uden et tilstrækkeligt elnet, så kommer Nordjylland ikke til at være en del af den fremtidige grønne omstilling af erhvervslivet. Og dette er ikke er spørgsmål om hønen og ægget, som flere folketingspolitikere på Erhverv Norddanmarks åbningsdebat fremførte. Infrastruktur (grøn eller traditionel) er forudsætningen for erhvervsmæssig vækst og bosætning.
Også elektrificering af jernbanen er en betydelig udfordring for Nordjylland. Der blev i 2021 på Christiansborg indgået en infrastrukturaftale, der lægger op til batteridrevne togstrækninger nord for Aalborg. Det er det glade vanvid, for det umuliggør grundet fordyrende omlæsninger effektiv godstransport på bane. Det udfordrer den sammenhængende fjerntogsdrift. Og det harmonerer meget dårligt med både tidligere landspolitiske udmeldinger om elektrificering og EU's plan et fælleseuropæisk netværk (TEN-T). Heraf kan man tydeligt læse, at samtlige Danmarks ruter på netværket skal elektrificeres, og dermed også strækningen i Nordjylland til Hirtshals og Frederikshavn.
Virkelighedens verden er, at der ikke har kørt godstog til og fra Hirtshals og Skagen via den statslige jernbane Aalborg-Frederikshavn siden 2018. Når der er tale om godstog fra Norge, kører de i stedet via Sverige og Sjælland - dette til trods for at der i Norge er opbakning fra både politikere og Bane NOR til at udnytte korridoren gennem Nordjylland til netop godstransport.
Ganske som da der i sin tid blev rullet mobildækning ud over landet, er det en statslig opgave at sørge for, at der er tilstrækkelig elkapacitet, når der er behov for den - også i provinsen.
Det er i virkeligheden temmelig enkelt: Nordjylland kan ikke være en del af den fremtidige grønne infrastruktur i Danmark, hvis der ikke er strøm nok. Så det store spørgsmål til de nationale beslutningstagere er: Skal vi have et land, der stopper ved Limfjorden eller skal vi have et helt Danmark?
Tilmeld eNYHEDSBREV