På høje tid at fordele universiteternes basismidler refærdigt
20. september 2021
retur
Af formand Rasmus Haugaard, Erhverv Norddanmark og formand Mette Schmidt, ErhvervsNetværk 9220
Der hersker næppe nogen steder tvivl om, at Aalborg Universitet har haft afgørende betydning for udviklingen af både hjembyen og Nordjylland som helhed. Universitetet blev etableret på et tidspunkt, hvor Aalborg tabte pusten, hvad angår traditionel industriproduktion, og har de seneste årtier i stadig stigende grad været eksponent for en landsdel baseret mere og mere på uddannelse og forskning.
Der er imidlertid alvorlig risiko for, at meget af det, der er vundet gennem ihærdig indsats, vil blive sat over styr. Det hænger sammen med, at man i Folketinget skal i gang med forhandlinger om fordelingen af universiteternes basismidler til forskning. Det drejer sig om cirka 9 mia. kr., der udgør grundpillen i de danske universiteters økonomi. Af disse basismidler fordeles 13% ud fra universiteternes resultater, hvor devisen er, at bedre resultater giver større andel. Dog fordeles de fleste af pengene ved, at man kopierer fordelingen fra det foregående år og tilføjer lidt. Den praksis har man anvendt lige siden 1970'erne, hvor Aalborg Universitet kort efter dets etablering blev rangeret lavere end de gamle universiteter. Da fremgangsmåden i dag grundlæggende er den samme som dengang, får Aalborg Universitet fortsat en mindre andel af midlerne, end resultaterne berettiger til. Og det er det, der kan betyde, at det nordjyske universitet ikke får lov fortsat at udvikle sig.
Skal der for alvor fordeles midler efter resultater, bør Folketinget træffe beslutning om ikke længere at give de ældste universiteter forrang, blot fordi de fik det for snart 50 år siden.
En fordeling baseret på retfærdighed vil ifølge tal fra Dansk Industri - DI betyde, at Aalborg Universitet vil få yderligere 200 mio. kr. årligt. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det vil have kolossal betydning for universitetet, Aalborg og Nordjylland som helhed - blandt andet fordi de ekstra midler vil give grobund for innovationsprojekter og teknologiske landvindinger, der kan skabe ny udvikling og vækst i det nordjyske.
Misforstå os ikke: Det er ikke vores tanke, at Aalborg Universitet skal have specielle vilkår, blot fordi det ligger, hvor det gør. Men vi må i det mindste kunne tillade os at forvente lige vilkår. Det kan vi få, hvis politikerne har modet til at fjerne de særordninger og privilegier, de gamle universiteter har haft i et halvt århundrede.
Som formænd for to stærke erhvervsnetværk med base i Aalborg kan vi skrive under på, at Aalborg Universitet er af umådelig betydning for et stort antal af de virksomheder, vi repræsenterer. De - og Nordjylland som region betragtet - har særdeles stor gavn af at have et stærkt, innovativt og virkelig erhvervsorienteret universitet i baghaven. Vi tvivler ikke om, at det er en af de vigtigste trædesten for eksisterende og kommende virksomheder i vores område. Så meget desto mere er der brug for, at Aalborg Universitet bliver styrket, så det har endnu bedre forudsætninger for at medvirke til den fortsatte udvikling i en både national og international kontekst.
Vi er på det rene med, at velerhvervede rettigheder ikke let lader sig ændre på, selvom de har mistet sammenhæng med samtiden. Men nu er det på høje tid at tænke nyt og fordele midlerne på en måde, der afspejler, at den der yder det bedste resultat, bliver belønnet derefter - også selvom der er tale om et universitet, der i historisk sammenhæng er ungt og geografisk ikke er hjemmehørende i hovedstadsområdet.
Der er imidlertid alvorlig risiko for, at meget af det, der er vundet gennem ihærdig indsats, vil blive sat over styr. Det hænger sammen med, at man i Folketinget skal i gang med forhandlinger om fordelingen af universiteternes basismidler til forskning. Det drejer sig om cirka 9 mia. kr., der udgør grundpillen i de danske universiteters økonomi. Af disse basismidler fordeles 13% ud fra universiteternes resultater, hvor devisen er, at bedre resultater giver større andel. Dog fordeles de fleste af pengene ved, at man kopierer fordelingen fra det foregående år og tilføjer lidt. Den praksis har man anvendt lige siden 1970'erne, hvor Aalborg Universitet kort efter dets etablering blev rangeret lavere end de gamle universiteter. Da fremgangsmåden i dag grundlæggende er den samme som dengang, får Aalborg Universitet fortsat en mindre andel af midlerne, end resultaterne berettiger til. Og det er det, der kan betyde, at det nordjyske universitet ikke får lov fortsat at udvikle sig.
Skal der for alvor fordeles midler efter resultater, bør Folketinget træffe beslutning om ikke længere at give de ældste universiteter forrang, blot fordi de fik det for snart 50 år siden.
En fordeling baseret på retfærdighed vil ifølge tal fra Dansk Industri - DI betyde, at Aalborg Universitet vil få yderligere 200 mio. kr. årligt. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det vil have kolossal betydning for universitetet, Aalborg og Nordjylland som helhed - blandt andet fordi de ekstra midler vil give grobund for innovationsprojekter og teknologiske landvindinger, der kan skabe ny udvikling og vækst i det nordjyske.
Misforstå os ikke: Det er ikke vores tanke, at Aalborg Universitet skal have specielle vilkår, blot fordi det ligger, hvor det gør. Men vi må i det mindste kunne tillade os at forvente lige vilkår. Det kan vi få, hvis politikerne har modet til at fjerne de særordninger og privilegier, de gamle universiteter har haft i et halvt århundrede.
Som formænd for to stærke erhvervsnetværk med base i Aalborg kan vi skrive under på, at Aalborg Universitet er af umådelig betydning for et stort antal af de virksomheder, vi repræsenterer. De - og Nordjylland som region betragtet - har særdeles stor gavn af at have et stærkt, innovativt og virkelig erhvervsorienteret universitet i baghaven. Vi tvivler ikke om, at det er en af de vigtigste trædesten for eksisterende og kommende virksomheder i vores område. Så meget desto mere er der brug for, at Aalborg Universitet bliver styrket, så det har endnu bedre forudsætninger for at medvirke til den fortsatte udvikling i en både national og international kontekst.
Vi er på det rene med, at velerhvervede rettigheder ikke let lader sig ændre på, selvom de har mistet sammenhæng med samtiden. Men nu er det på høje tid at tænke nyt og fordele midlerne på en måde, der afspejler, at den der yder det bedste resultat, bliver belønnet derefter - også selvom der er tale om et universitet, der i historisk sammenhæng er ungt og geografisk ikke er hjemmehørende i hovedstadsområdet.
Tilmeld eNYHEDSBREV