To store udfordringer skal håndteres nu
25. oktober 2022
retur
Af formand Rasmus Haugaard
Nordjylland har to store udfordringer med hensyn til arbejdskraft: Andelen af ældre borgere bliver stadig større og samtidig bliver der færre unge til at tage over på arbejdsmarkedet. Og de uddannelsessøgende fordeler sig ikke i tilstrækkelig grad på uddannelser, der matcher fremtidens behov.
En dugfrisk analyse fra Dansk Erhverv dokumenterer, at manglen på arbejdskraft kun bliver værre i løbet at de kommende år. Der er en reel risiko for, at adskillige kommuner løber tør for kvalificerede medarbejdere til både private og offentlige job.
Danmark har en strukturel ledighed på 3,9% og Dansk Erhverv-analysen viser, at ikke en eneste af de nordjyske kommuner ligger over dette tal. Tættest på kommer Aalborg med 3,8% fuldtidsledige, mens billedet er helt galt i kommunerne Thisted (1,8%), Morsø (2,1%), Mariagerfjord (2,4%) og Rebild (2,4%).
Når dertil lægges, at arbejdsstyrken i langt de fleste af regionens kommuner ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose vil falde frem mod 2030, er det ikke svært at se, at der virkelig af behov for handling. Der er befolkningstilvækst i Aalborg og Rebild, men i alle andre nordjyske kommuner bliver der færre i den arbejdsdygtige alder. Værst er billedet i kommunerne Læsø (12%), Hjørring (8,2%) og Vesthimmerland (7,8%). Til sammenligning er det Danmarks Statistiks forventning, at der på landsplan frem mod 2030 vil ske et fald i den arbejdsdygtige alder (her angivet til 16 til 66 år) på i denne sammenhæng beskedne 0,3%.
Allerede i 2026 vil Nordjylland mangle op imod 5.000 faglærte og 3.500 tekniske specialister på tværs af de såkaldte STEM-uddannelser (teknologi, it, ingeniørkundskab og matematik). Det vil ramme ekstra hårdt, fordi disse kompetencer er efterspurgte inden for grøn omstilling, digitalisering og automatisering, hvor Nordjylland har både en positiv udvikling og et stort vækstpotentiale. Det nytter imidlertid ikke meget, hvis arbejdskraften ikke er til rådighed.
I 2030 vil der i Nordjylland være 10% færre mellem 16 og 19 år - mod 7% i landet som helhed. Med andre ord eksisterer udfordringen "færre unge til at bære velfærdssamfundet videre" såvel i denne region som i Danmark overordnet betragtet.
Uanset hvilken farve regeringen har på den anden side af folketingsvalget, er det derfor tvingende nødvendigt med politisk mod og handlekraft. Og der bør sættes ind på to områder: Uddannelse og udenlandsk arbejdskraft.
For det første skal vi sikre, at flest mulige vælger en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse, der dækker et reelt behov. At de unge uddanner sig til det i samfundsmæssig forstand rigtige er ikke nødvendigvis noget, der sker af sig selv, og derfor bør der for fremtiden være mindre frihed til at vælge "de forkerte uddannelser". Dette ikke sagt som en begrænsning af ungdommens frihed som sådan, men skal vi løse det betydelige problem, der tegner sig i en ikke ret fjern fremtid, er det nødvendigt med rettidig omhu og seriøs samfundsledelse gennem væsentlig reduktion af optaget på det almene gymnasium.
For det andet er det lige så påkrævet, at vi målrettet åbner for udenlandsk arbejdskraft. Når det gælder velfærdsområdet, kan det som foreslået af Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup - og til gentaget af Flemming Møller Mortensen på Nordjysk Åbningsdebat - dreje sig om oprettelse af uddannelser i udlandet, så der herfra kan hentes arbejdskraft med forudgående indsigt i danske forhold. Den samme model kan med fordel tages i anvendelse inden for en række andre områder, også når det handler om det private erhvervsliv.
Det er på høje tid at både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Inger Støjberg, S og 3F lægger deres overfølsomhed over for effektiv udenlandsk arbejdskraft på hylden, så også dette nødvendige middel kan tages i anvendelse. Samtidig kan den borgerlige fløj lægge aversionen mod regulering af fri adgang til det almene gymnasium samme sted.
Der er behov for handling i stor skala. Her og nu.
Nordjylland har to store udfordringer med hensyn til arbejdskraft: Andelen af ældre borgere bliver stadig større og samtidig bliver der færre unge til at tage over på arbejdsmarkedet. Og de uddannelsessøgende fordeler sig ikke i tilstrækkelig grad på uddannelser, der matcher fremtidens behov.
En dugfrisk analyse fra Dansk Erhverv dokumenterer, at manglen på arbejdskraft kun bliver værre i løbet at de kommende år. Der er en reel risiko for, at adskillige kommuner løber tør for kvalificerede medarbejdere til både private og offentlige job.
Danmark har en strukturel ledighed på 3,9% og Dansk Erhverv-analysen viser, at ikke en eneste af de nordjyske kommuner ligger over dette tal. Tættest på kommer Aalborg med 3,8% fuldtidsledige, mens billedet er helt galt i kommunerne Thisted (1,8%), Morsø (2,1%), Mariagerfjord (2,4%) og Rebild (2,4%).
Når dertil lægges, at arbejdsstyrken i langt de fleste af regionens kommuner ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose vil falde frem mod 2030, er det ikke svært at se, at der virkelig af behov for handling. Der er befolkningstilvækst i Aalborg og Rebild, men i alle andre nordjyske kommuner bliver der færre i den arbejdsdygtige alder. Værst er billedet i kommunerne Læsø (12%), Hjørring (8,2%) og Vesthimmerland (7,8%). Til sammenligning er det Danmarks Statistiks forventning, at der på landsplan frem mod 2030 vil ske et fald i den arbejdsdygtige alder (her angivet til 16 til 66 år) på i denne sammenhæng beskedne 0,3%.
Allerede i 2026 vil Nordjylland mangle op imod 5.000 faglærte og 3.500 tekniske specialister på tværs af de såkaldte STEM-uddannelser (teknologi, it, ingeniørkundskab og matematik). Det vil ramme ekstra hårdt, fordi disse kompetencer er efterspurgte inden for grøn omstilling, digitalisering og automatisering, hvor Nordjylland har både en positiv udvikling og et stort vækstpotentiale. Det nytter imidlertid ikke meget, hvis arbejdskraften ikke er til rådighed.
I 2030 vil der i Nordjylland være 10% færre mellem 16 og 19 år - mod 7% i landet som helhed. Med andre ord eksisterer udfordringen "færre unge til at bære velfærdssamfundet videre" såvel i denne region som i Danmark overordnet betragtet.
Uanset hvilken farve regeringen har på den anden side af folketingsvalget, er det derfor tvingende nødvendigt med politisk mod og handlekraft. Og der bør sættes ind på to områder: Uddannelse og udenlandsk arbejdskraft.
For det første skal vi sikre, at flest mulige vælger en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse, der dækker et reelt behov. At de unge uddanner sig til det i samfundsmæssig forstand rigtige er ikke nødvendigvis noget, der sker af sig selv, og derfor bør der for fremtiden være mindre frihed til at vælge "de forkerte uddannelser". Dette ikke sagt som en begrænsning af ungdommens frihed som sådan, men skal vi løse det betydelige problem, der tegner sig i en ikke ret fjern fremtid, er det nødvendigt med rettidig omhu og seriøs samfundsledelse gennem væsentlig reduktion af optaget på det almene gymnasium.
For det andet er det lige så påkrævet, at vi målrettet åbner for udenlandsk arbejdskraft. Når det gælder velfærdsområdet, kan det som foreslået af Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup - og til gentaget af Flemming Møller Mortensen på Nordjysk Åbningsdebat - dreje sig om oprettelse af uddannelser i udlandet, så der herfra kan hentes arbejdskraft med forudgående indsigt i danske forhold. Den samme model kan med fordel tages i anvendelse inden for en række andre områder, også når det handler om det private erhvervsliv.
Det er på høje tid at både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Inger Støjberg, S og 3F lægger deres overfølsomhed over for effektiv udenlandsk arbejdskraft på hylden, så også dette nødvendige middel kan tages i anvendelse. Samtidig kan den borgerlige fløj lægge aversionen mod regulering af fri adgang til det almene gymnasium samme sted.
Der er behov for handling i stor skala. Her og nu.
Tilmeld eNYHEDSBREV