Velkommen i arbejdstøjet


retur
Af formand Steen Royberg - sendt til Nordjyske Stiftstidende 28-9-2015

Nordjylland har fået et nyt hold landspolitikere. En fjerdedel af dem, der sad i Folketinget frem til valget 18. juni 2015, er skiftet ud. Der er kommet lidt flere unge kræfter til. Der er lidt flere erhvervsdrivende. Og også blandt partierne er der sket en ændring: Ud er gledet Konservative og ind er kommet Alternativet.

Uanset om der er tale om nyvalg eller genvalg og uden hensyntagen til hvilken side af folketingssalen eller hvilket synspunkt den enkelte repræsenterer, byder vi de 13 mænd og seks kvinder valgt i Nordjylland velkommen i arbejdstøjet, når Folketinget officielt åbner den første tirsdag i oktober. Vi glæder os til at samarbejde med dem. Og vi ser frem til at holde dem op på deres mærkesager, hvor ikke mindst Bjarne Laustsen (S), Søren Gade (V) og Preben Bang Henriksen (V) i valgkampen har talt varmt for udflytning af statslige arbejdspladser - og hvor adskillige flere har pointeret nødvendigheden af en opprioritering af den tredje limfjordsforbindelse.

Som erhvervslivets talerør har Erhverv Norddanmark ingen partipolitisk farve, men bestræber sig på at samarbejde med alle, der kan gå ind for organisationens arbejdsgrundlag: Aktivt at medvirke til, at Aalborgregionen er attraktiv at drive og udvikle virksomhed i.

Vi har et tæt samarbejde med det politiske niveau fra by- og regionsråd til folketing og europaparlament. Vores samarbejde med medlemmerne af Folketinget kommer blandt andet til udtryk, når vi en gang om året inviterer til Nordjysk Åbningsdebat. Dette traditionsrige arrangement finder i år sted i Kuppelsalen hos NORDJYSKE Medier torsdag 1. oktober 2015, hvor vi endnu en gang kan glæde os over massiv opbakning fra de nordjyske repræsentanter på tinge. Hvis ikke noget lægger hindringer i vejen i sidste øjeblik, får vi besøg af 15 af de 19 nordjyske MF'ere.

På mødet vil politikerne redegøre for, hvad de vil gøre for Nordjylland i det kommende år. Derefter får deltagerne i arrangementet mulighed for at gå i dialog med MF'erne i mindre grupper, hvor temaerne er erhverv, beskæftigelse, uddannelse samt Danmark i balance.

Dette års nordjyske åbningsdebat arrangeres i et samarbejde mellem Erhverv Norddanmark, NORDJYSKE Medier, Dansk Industri, Kommunekontaktrådet i Nordjylland, LO, Region Nordjylland, University College Nordjylland og Aalborg Universitet.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest