Godstransportbarometer viser stort område med lav hastighed
17. marts 2017
retur
Erhverv Norddanmark og Aalborg Universitet iværksatte i 2016 forskningsprojektet "Godstransportbarometer" - nu foreligger de første resultater.
Traditionelt har fokus i trængselsdebatten været på privatbilisme og offentlig transport, mens godstransport - og dermed grundlaget for danske virksomheders konkurrenceevne - har været negligeret. Der er derfor et stort behov for ny viden om, hvordan trængslen påvirker godstransport i Danmark, idet sådan viden er et nødvendigt grundlag for velfunderede politiske beslutninger på godsområdet.
- Det er baggrunden for et projekt, som Erhverv Norddanmark og Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet iværksatte i efteråret 2016 og som nu kan præsentere de første resultater. På baggrund af over 500.000 timers tracking data indsamlet i perioden 2012-16 via FREJA Logistik & Transport A/S' cirka 1.500 lastvognstrailere har vi undersøgt, hvordan hastigheden i godstransport på nordjyske veje har udviklet sig, oplyser transportforsker, lektor Kristian Hegner Reinau, der står i spidsen for projektet. Og han fortsætter:
- En generel tendens er, at hastighederne for lastvognene på motorvejene omkring Aalborg er signifikant lavere end gennemsnitligt i Nordjylland. Det er ikke kun i Limfjordstunnelen og umiddelbart omkring denne, at godset bevæger sig langsomt. Problemet er udbredt, for området med lavere hastighed strækker sig til omkring Støvring og Svenstrup og op nord for Nørresundby - og det er blevet stadigt større fra 2012 til 2016.
Når det gælder motortrafikveje og andre større veje, viser analyserne, at hastigheden er lav på vejene nord for Limfjorden, men den er højere på vejene centralt i Himmerland og på vejene til Thisted. Det er forhold, som forskerne nu vil se nærmere på.
- I dag er de fleste lastvogne og chauffører fuldt tracket. Det betyder, at transport -og logistikvirksomheder ved, præcist hvor og hvordan godset bevæger sig, og dermed også hvor udfordringerne for godstransport er. Kommuner og Vejdirektoratet er derimod afhængige af systemer, der er rettet mod trafikken generelt og ikke specifikt mod gods. Der har øjensynligt været en mere eller mindre eksplicit formodning, at lastvogne følger de samme mønstre som personbiler. Vi bevæger os med vores forskning forbi denne fejlagtige antagelse, og som det første projekt af sin art fokuserer vi på lastvogne og godstransport. Fordi vi har adgang til tracking data, har vi mulighed for præcis analyse af, hvor hurtigt gods bevæger sig på de nordjyske veje, hvor flaskehalsene for gods er, og hvordan dette har udviklet sig over tid. Det giver helt ny viden om godstransport og om, hvor fremkommeligheden for gods kan forbedres, siger Kristian Hegner Reinau.
I den videre forskning vil der blive inddraget tracking data fra Danske Fragtmænd A/S, der også er blandt regionens største aktører inden for godstransport.
Erhverv Norddanmarks bestyrelse har bevilget 60.000 kr. til første fase af projektet. Desuden støtter Det Obelske Familiefond projektet med 50.000 kr.
Traditionelt har fokus i trængselsdebatten været på privatbilisme og offentlig transport, mens godstransport - og dermed grundlaget for danske virksomheders konkurrenceevne - har været negligeret. Der er derfor et stort behov for ny viden om, hvordan trængslen påvirker godstransport i Danmark, idet sådan viden er et nødvendigt grundlag for velfunderede politiske beslutninger på godsområdet.
- Det er baggrunden for et projekt, som Erhverv Norddanmark og Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet iværksatte i efteråret 2016 og som nu kan præsentere de første resultater. På baggrund af over 500.000 timers tracking data indsamlet i perioden 2012-16 via FREJA Logistik & Transport A/S' cirka 1.500 lastvognstrailere har vi undersøgt, hvordan hastigheden i godstransport på nordjyske veje har udviklet sig, oplyser transportforsker, lektor Kristian Hegner Reinau, der står i spidsen for projektet. Og han fortsætter:
- En generel tendens er, at hastighederne for lastvognene på motorvejene omkring Aalborg er signifikant lavere end gennemsnitligt i Nordjylland. Det er ikke kun i Limfjordstunnelen og umiddelbart omkring denne, at godset bevæger sig langsomt. Problemet er udbredt, for området med lavere hastighed strækker sig til omkring Støvring og Svenstrup og op nord for Nørresundby - og det er blevet stadigt større fra 2012 til 2016.
Når det gælder motortrafikveje og andre større veje, viser analyserne, at hastigheden er lav på vejene nord for Limfjorden, men den er højere på vejene centralt i Himmerland og på vejene til Thisted. Det er forhold, som forskerne nu vil se nærmere på.
- I dag er de fleste lastvogne og chauffører fuldt tracket. Det betyder, at transport -og logistikvirksomheder ved, præcist hvor og hvordan godset bevæger sig, og dermed også hvor udfordringerne for godstransport er. Kommuner og Vejdirektoratet er derimod afhængige af systemer, der er rettet mod trafikken generelt og ikke specifikt mod gods. Der har øjensynligt været en mere eller mindre eksplicit formodning, at lastvogne følger de samme mønstre som personbiler. Vi bevæger os med vores forskning forbi denne fejlagtige antagelse, og som det første projekt af sin art fokuserer vi på lastvogne og godstransport. Fordi vi har adgang til tracking data, har vi mulighed for præcis analyse af, hvor hurtigt gods bevæger sig på de nordjyske veje, hvor flaskehalsene for gods er, og hvordan dette har udviklet sig over tid. Det giver helt ny viden om godstransport og om, hvor fremkommeligheden for gods kan forbedres, siger Kristian Hegner Reinau.
I den videre forskning vil der blive inddraget tracking data fra Danske Fragtmænd A/S, der også er blandt regionens største aktører inden for godstransport.
Erhverv Norddanmarks bestyrelse har bevilget 60.000 kr. til første fase af projektet. Desuden støtter Det Obelske Familiefond projektet med 50.000 kr.
Tilmeld eNYHEDSBREV