Vi kan blive endnu bedre sammen

På generalforsamlingen i marts 2019 blev Christina Ørskov valgt til bestyrelsen for Erhverv Norddanmark. Formand Rasmus Haugaard og direktør Kurt Bennetsen har besøgt værftsdirektøren på Orskov Yard A/S i Frederikshavn til en snak om blandt andet udvikling af regionen.

Haugaard: Vi er glade for, at du har sagt ja til at træde ind i bestyrelsen for regionens ældste, største og efter vores mening stærkeste erhvervsorganisation. Men med tanke på, at din virksomhed er placeret i Frederikshavn - og du har dit engagement i andre virksomheder og organisationer i Frederikshavn - er der måske nogen, der undrer sig over, hvorfor du vil være med i en sammenhæng som vores.

Frederikshavn. 

Haugaard: Og du ser ikke en traditionel rivaliseren mellem de forskellige større byer i Nordjylland som en udfordring for et samarbejde? 

Ørskov: Nej, det gør jeg ikke. Jeg har altid set Aalborg som storebror, men også som en foregangsmand og jeg mener, at vi kan blive endnu stærkere ved at arbejde sammen. Og blandt andet ved at gøre Erhverv Norddanmark til et endnu stærkere talerør.

Haugaard: Hvis vi vil have bedre fart i udvikling rundt om i regionen, er vi efter min mening nødt til at se os selv som én sammenhængende helhed. Vi må finde styrken sammen frem for at prøve hver for sig. 

kommunegrænsen.

Haugaard: Det er oplagt med hensyn til Den Tredje Limfjordsforbindelse, men der er også en række andre punkter, der med fordel kan sættes på en nordjysk dagsorden. Dem skal vi i fællesskab finde frem til, så derfor har Erhverv Norddanmark den seneste tid arbejdet på at få et indledende møde mellem politikere og erhvervsfolk fra Frederikshavn og Aalborg på plads. De sidste detaljer er i hus nu, så i midten af september holder vi erhvervsdialog med deltagelse af blandt andre borgmestrene fra Frederikshavn og Aalborg - og naturligvis virksomhedsledere fra begge kommuner.

Bennetsen: På Orskov Yards hjemmeside kan man læse, at I har et mål om, at 10 procent af arbejdsstyrken altid skal være lærlinge. 

Ørskov: Det har vi, fordi vi gerne vil være med til at sikre, at der bliver uddannet unge mennesker - både til gavn for os selv og det samfund, vi er en del af. Vi må jo erkende, at det er en udfordring at tiltrække medarbejdere. Vi har heldigvis mange skolebesøg, men når det kommer til skolernes vejledning, er det som om, det kun er de gymnasiale uddannelser, der tæller. Jeg ved ikke hvorfor, men måske det beror på en misforståelse om, at håndværksfag ikke er godt lønnede. Eller det kan være, at det er forældrene, der påvirker deres børn til en opfattelse af, at en akademisk uddannelse er det eneste, der dur.

Haugaard: I en kommune, hvor vel mere end halvdelen af erhvervsaktiviteterne er maritimt relaterede, er det noget af en udfordring. 

Ørskov: Det er det bestemt. Og det er jo også derfor, vi gerne vil have den tætte dialog med vores politikere. Senest har vi haft 24 af 28 byrødder på rundtur og det var fedt at kunne vise dem hvem og hvad vi er og fortælle dem, hvad vi har brug for. En af de ting, vi slår på, er
behovet for et nyt kollegium, for uden det vil vi blive ved med at have svært ved at tiltrække unge til erhvervsuddannelser i Frederikshavn. Men det er jo ikke fordi, politikerne skal være - eller er - alene om at løse opgaven. For eksempel har det maritime erhvervsliv etableret en
ordning, hvor vi deler lærlinge og på den måde samarbejder om at give dem den bedste uddannelse. I begyndelsen var fire virksomheder med i ordningen - nu er vi 13.

Bennetsen: Frederikshavn har en stor styrkeposition på blandt andet det maritime område, som mange nordjyske virksomheder og netværk kan tage ved lære af. Jeg håber og tror, at din tilstedeværelse i Erhverv Norddanmark kan være med til at bane vejen for mere samarbejde til
gavn for alle parter.

Haugaard: Er jeres behov med hensyn til arbejdskraft anderledes i dag end for eksempelvis 20 år siden? 

Ørskov: Ja, indtil 2003 havde vi en nybygningsafdeling, men i dag koncentrerer vi os udelukkende om reparations- og konverteringsløsninger. Det skifte skete i erkendelse af, at vi ikke kan konkurrere på pris - og slet ikke når det gælder nybyggeri - men det kan vi, når det
gælder kvalitet, effektivitet og fleksibilitet. Det handler jo rigtig meget om tillid, når man skal have et skib på værft, for et dagstab på mange tusinde dollars, når skibet ligger stille, er ikke usædvanligt. Det fordrer stor fleksibilitet hos os, for ofte er der pludseligt opståede følgeopgaver i forbindelse med værftsbesøg, hvor vi kan få brug for 20 mand ekstra
nærmest fra time til time. Men det kræver også både kvalitet, effektivitet og fleksibilitet ude i byen, for mens vi før i tiden havde alle funktioner inden for hegnet, har vi i dag en række underleverandører. Jeg vil tro, der er tre-fire medarbejdere hos disse underleverandør for hver af de godt 200 ansatte på værftet.

Haugaard: I har verdens tredjemest befærdede stræde med 100.000 skibe årligt så at sige lige uden for døren. Hvad gør I for at få flere af disse kunder?

Ørskov: Vi udvider. De kommende år investerer vi et trecifret millionbeløb i en udbygning af værftet, der vil gøre os i stand til at servicere endnu større fartøjer. Der er tale om et projekt i to etaper, der omfatter en ny 180 meter dok og senere en ny 250 meter dok. Vi regner med at
være på plads med den første fase ved indgangen til 2021, hvor vi så har fire dokke og meget stor variation. Det bliver endnu bedre, når den sidste af de fem dokke kan tages i brug et år eller to derefter.

CHRISTINA ØSKOV: Medejer af Orskov Yard A/S i Frederikshavn; tilknyttet virksomheden siden 2003; fra 2016 den ene af dens to direktører; direktør og direktionsmedlem fra marts 2019,
hvor hendes direktørkollega blev administrerende direktør; udpeget som kommende bestyrelsesformand, når den nuværende fratræder. I bestyrelsen for Fonden Kattegat Silo, Cralog A/S, MNF (Maritime Netværk Frederikshavn), DI Vendsyssel, Frederikshavn Erhvervsråd og Erhverv Norddanmark.

ORSKOV YARD A/S: Grundlagt i 1958 som Ørskov Christensens Stålskibsværft. Det er virksomhedens mission at levere overlegne maritime reparations- og konverteringsløsninger, der altid overskrider kundernes forventninger. På årsplan servicerer værftet, der pt. beskæftiger godt 200 medarbejdere, flere end 100 skibe - fra tankere, offshore supportfartøjer og ro-ro til færger, fiskerfartøjer, flådeskibe og andre specialfartøjer.