1. kvartal 2019


Hvad er egentlig meningen?  Vækst og samskabelse - fra buzzwords til handling
I samarbejde med Aalborg Universitet stillede vi sidst i marts 2019 skarpt på det vækstpotentiale, der forløses, når universitet og erhvervsliv samarbejder. Utallige undersøgelser viser, at højtuddannede skaber vækst i virksomheder, så hvorfor ikke starte samarbejdet allerede under studiet? - til gavn for både AAU og virksomheden. Efter en peptalk om meningsskabelse i det hele taget stillede vi nærmere ind på de muligheder, der er for samarbejde mellem studerende og virksomheder, ligesom der blev skabt værdifulde match i den afsluttende networking. Dagens indlæg blev leveret af adjungeret professor ved Aalborg Universitets institut for uddannelse, læring og filosofi Morten Albæk og AAU-adjunkt i innovationsledelse Jimmi Normann Kristiansen.

Galleri_2019/AAU

Generalforsamling 2019
Der er tradition for, at der ved Erhverv Norddanmarks generalforsamling er en gæst på talerstolen - oftest en førende personlighed fra erhvervslivet eller en landspolitiker. Til generalforsamlingen 21. marts 2019 blev det "både og", idet gæstetaleren var Brian Mikkelsen, der var konservativt medlem af Folketinget 1994 til 2018 og i flere omgange minister. I dag er han administrerende direktør for organisationen Dansk Erhverv.
Brian Mikkelsen indledte med at sige, at Aalborg har udviklet sig fra en "halvkedelig industriby" til en blomstrende by med en imponerende udvikling og "et fantastisk universitet". Og han understregede flere gange, at han ud fra fremgangen i byen og i dens virksomheder er optimistisk for både Aalborgs og Nordjyllands vedkommende.


Galleri_2019/generalforsamling19

Trademark: Frem med rovdyret
Mange af Trademarks arrangementer har et fagligt indhold, men ikke det, der fandt sted midt i marts 2019. Denne gang handlede det nemlig om at lære hinanden at kende - ikke kun rent forretningsmæssigt, men også på det mere menneskelige plan. Hvad gemmer der sig af skæve og sjove sider bag facaderne? Eller inspireret af rammerne i Aalborg Zoo kunne man måske spørge: Hvad ligger der af rovdyr og lurer inde i hver af os? Efter jagten på hvad der kan være med til at tegne et billede at det enkelte medlem, blev der meget passende rundet af med en tur i den morgenfriske zoo.

Galleri_2019/frem_rovdyret

Senior: Rare Wine Invest 
Midt i marts 2019 var Seniorgruppen på besøg hos Rare Wine Invest, der er Danmarks største lager for verdens dyreste og mest eksklusive vine. Med et godt glas champagne i hånden blev det til en tur omkring landets mest imponerende "vinkælder" med vine for 125+ mio. kr. Under besøget fortalte direktør Anders Børsen om, hvorfor investering i vin er mere populært end nogensinde, ligesom han gav et indblik i forretningsgangen i en af Europas førende virksomheder inden for handel med sjældne, dyre og eksklusive vine.

Galleri_2019/seniorwine

Rådmandsmødet 2019
Det er helt centralt for Erhverv Norddanmark at have tæt kontakt og god dialog med de politiske beslutningstagere - uanset niveau. Derfor holder vi Nordjysk Åbningsdebat med regionens MF'er, nytårskur med Aalborgs borgmester og siden 2018 også et debatarrangement med Aalborgs rådmænd. Fem af de seks rådmænd var til stede til 2019-udgaven af mødet, der fandt sted 26. februar. Her præsenterede rådmændene visioner og erhvervsrelaterede arbejdsopgaver i deres respektive forvaltninger, ligesom de deltog i en dialog under ledelse af journalist Jørgen Pyndt.

Galleri_2019/Raadmandsmodet2019

Trademark: Skyggebørn og netværk
Trademark indledte i slutningen af årets første måned det nye års arrangementsrække med et besøg hos foreningen Skyggebørn. Jes Dige fortalte om sit arbejde for og med skyggebørn og viste en rørende trailer til en DR2-udsendelse om børn i en sorggruppe. Dagens program sluttede med en workshop om styrkelse af netværksgruppen.

Galleri_2019/Skyggeborn

Nytårskuren
Med omkring 450 deltagere blev dette års udgave af Erhverv Norddanmarks nytårskur med Aalborgs borgmester det hidtil mest velbesøgte arrangement i rækken. Thomas Kastrup-Larsen gav vanen tro en grundig indføring i de emner, der optager ham i det nye år, men journalist Jørgen Pyndt stod for en todelt spørgerunde. Først med borgmesteren og derefter med fire erhvervsledere, der ikke mindst satte ord på deres forventninger til Aalborg Alliancen.

Galleri_2019/Nytaarskur_2019

Skriv mappenavn/gruppenavn:



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest