SYDCalifornien
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
De fleste danskere mener, at de taler glimrende engelsk. Det viser sig som regel at være helt korrekt. Danskere har ikke svært ved at kommunikere med amerikanere. Spørgsmålet er, om amerikanerne forstår, hvad danskerne siger. Det store - vigtigere - spørgsmål er, om danskerne forstår, hvad amerikanerne siger.
Hvis jeg vil have et ærligt svar på, om min skjorte passer til mit jakkesæt, vil jeg helst spørge en dansker. Det hjælper ikke meget at få beskeden fra en amerikaner at den kombination, jeg har valgt ser "interessant ud". Ordet "interessant" betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende jeg har spurgt, gerne vil vide, hvorfor jeg har valgt netop den skjorte til netop det jakkesæt. Det betyder ofte, at stilen ikke er faldet i smag og at man hellere vil undgå at støde mig end at give en ærlig mening. Når en amerikaner spørger, hvordan man har det, er det ikke en invitation til at fortælle, hvordan man har det. Med mindre selvfølgelig man har det fremragende, storartet eller fantastisk. Det kan være, man også bare føler sig "great". Ingen detaljer er nødvendige eller endsige ønskede. Man skal for alt i verden lade være med at begynde på en detaljeret udredning af alle de ting, der er gået galt, siden man kørte igennem Limfjordstunnelen på vej til lufthavnen. Det korrekte svar er "great" - fulgt af et spørgsmål om, hvordan den fremmede der spurgte, mon har det.
Hvorfor er det vigtigt at overveje, om vi forstår amerikanerne? Det er en af årsagerne til, at det er vanskeligt for danske virksomheder at trænge igennem på det ellers lovende amerikanske marked. Vi hører ofte om succesrige markedsfremstød og virksomheder, der har deltaget på messer, hvor de har haft masser af besøgende. Gæsterne på messen har fortalt, at de elsker de viste varer og løsninger og begejstringen ville ingen ende tage. Hvordan kan det så være, at så mange danske virksomheder har svært ved at få ordre nummer to i hus? En af årsagerne er, at danskere taler udmærket engelsk. Desværre taler amerikanere ikke engelsk, men deres egen anderledes version af engelsk. Et af mine yndlingseksempler er udtrykket "I would like to table the topic". I England betyder det, at man gerne vil begynde at tale om et emne. I USA betyder det selvsamme udtryk, at man gerne vil stoppe med at tale om et emne. Det illustrerer, hvor vigtigt det er, at man kender det rigtige udtryk i sammenhængen. Det fandt jeg selv ud af for mange år siden, da jeg repræsenterede et dansk firma på en amerikansk modemesse. Det var ikke nok at bede køberne lægge en ordre for de varer, som de fortalte mig, de elskede. Det viste sig, at det var vigtigere at spørge, hvordan vores varer kunne blive optaget i deres permanente sortiment. Svaret var, at de kun ville lægge en prøveordre, men at der ikke kunne blive tale om seriøse ordrer, før vi havde deltaget på den messe i mindst to år. Køberne ville ikke risikere, at de flinke folk fra Danmark ikke kom tilbage, og at deres kunder derfor blev skuffede.
Et af de bedste råd jeg har hørt, er at forestille sig, man er i færd med at udvide forretningen til Kina. På den måde begår man færre fejl som følge af, at man antager at have forstået, hvad der bliver sagt.
Gyldne grønne muligheder
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
i at deltage og vi hører meget gerne fra jer.
Selvom danskere typisk ved meget mere om USA, er det dog tydeligt, at mange aspekter ved USA kan være vanskelige at forstå. At der kan være millioner af mennesker uden anden adgang til sundsvæsenet end skadestuen, synes urimeligt. USA er trods alt verdens største økonomi. Hvordan kan en af verdens førende industrinationer undlade at varetage folkets sundhed? At uddannelsessystemet, selv hos offentlige universiteter, er endog meget dyrt,
kan virke sært. Mange af de ting man i Danmark kan tage for givet som rettigheder,
er fordele, man i USA ofte er afhængig af sin arbejdsgiver for at opnå. Starbucks har været i mediernes søgelys på grund af diskrimination, men selskabet har tidligere modtaget positiv omtale for at give sine medarbejdere tilskud til at betale for deres studier. En mere typisk del af en lønpakke er sundhedsforsikring, som ellers nemt kan koste 5-600 USD pr. måned for en
ung, relativt sund medarbejder uden børn eller partner. Et af problemerne ved at medarbejdere forlader sig på deres arbejdsgiver, til at opnå disse fordele er, at man ikke har samme beskyttelser og opsigelsesvarsel i USA.
Det er i vigtigt at stille mange spørgsmål. Jeg anbefaler, at man opsøger andre, der har erfaring fra det amerikanske marked og spørger dem om råd. En af fordelene ved at være medlem hos Erhverv Norddanmark er, at mange af medlemmerne allerede har aktiviteter i USA. Hvis man ikke havde mulighed for at deltage i arrangementet med Carla Sands, den amerikanske ambassadør i Danmark, er det værd at kontakte Erhverv Norddanmark og spørge om, hvornår det næste arrangement med fokus på USA finder sted.
Her i Los Angeles mener vi, at der kan opstå muligheder på grund af forskellene. I Danmark findes der idéer og løsninger, som måske kunne sælges i USA. Jeg fortæller ofte om Danmarks lægeambulancer, som både redder liv og sparer mange penge. Det er ikke helt så nemt at implementere i USA, da ambulancer betales af individuelle sundhedsforsikringer. Det er blot et
eksempel på, at man bliver nødt til at være kreativ og at ens forretningsmodel formentlig skal ændres for at opnå succes i USA.
Vi har for nylig indledt dialog med viceborgmesteren for teknik og trafik i Los Angeles vedrørende cykelinfrastruktur. Der har længe været et ønske fra bystyret om at gøre det mere sikkert og attraktivt at cykle i Los Angeles. Byen er med 1.213 kvadratkilometer omkring en syvendedel af Nordjyllands størrelse. Til gengæld bor der 3,9 mio. mennesker inden for bygrænsen. I amtet bor der mere end 10 mio. på et areal der svarer nogenlunde til Nordjylland og Fyn tilsammen. Her er trafikken med biler meget tæt og man regner typisk med tid i stedet for afstand. Selvom borgmesteren og mange politikere kan se åbenlyse fordele ved at få flere til at cykle, er det vanskeligt at implementere. Butikker og andre lokale handlende er modstandere af cykelstier, fordi de tror, det vil ødelægge deres forretning. Beboere er
modstandere, fordi de frygter, trafikken bliver værre og fordi de frygter ikke at kunne parkere. Borgmesterens kontor har udtrykt interesse for at lære fra Danmarks erfaringer og for at importere dansk ekspertise til ikke blot at designe og udbygge systemer til cyklister, men også til at opbygge de nødvendige koalitioner til at støtte et initiativ til at udbygge cykelinfrastruktur
og cykelkultur i Los Angeles. Borgmester Eric Garcetti vil være i København i forbindelse med C40-mødet i oktober og vil blandt andet deltage i en cykeltur gennem byen. Vi arbejder på at skabe kontakt til danske virksomheder, der er interesserede i at deltage i et besøg i Los Angeles i foråret 2020. Indtil videre har vi kontakt med rådgivende ingeniører, arkitekter og et cykelfirma. Vi er meget interesserede i at tale med virksomheder, der bruger cykler i deres forretning, som for eksempel cykelbude. Kontakt mig på tr@axel-us.com for at høre nærmere.
En af de ting danskere oftest nævner som en forskel i forhold til Los Angeles, er vejret. Det er ganske rigtigt, at vejret i Los Angeles er mere stabilt og at det er varmere end i Danmark. Det er dog værd at huske, at Los Angeles ligge ligeså langt sydpå som Rabat i Marokko og at danskere
nævnt her i magasinet, at Los Angeles er markedsledende inden for miljø og bæredygtige løsninger. Med New Green Deal, som Los Angeles' borgmester Eric Garcetti netop har offentliggjort, synes førerpositionen udvidet og fordelene for danske virksomheder ved at starte her at være endnu større.
Fremtiden for tech-virksomheder og venture kapital er i Los Angeles
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
Los Angeles. Italic sælger varer fra de fabrikker, der producerer for kendte firmaer som Prada og Lanvin direkte til kunderne, men uden de kendte mærker og til en markant lavere pris. Cai har udtalt, at det var vigtigt for Italic at være i Los Angeles, da det er den vigtigste by på vestkysten for mode og luksusvarer - og fordi der er et godt investormiljø. Italic har indtil
frustrationer med det politiske miljø i Silicon Valley som en af bevæggrundene
meget relevant at være i Los Angeles, selvom Silicon Valley har omdømmet som centrum for tech-industrien. Flere af de nævnte selskaber opererer inden for sektorer, hvor danske virksomheder også har opnået succes. Der er adskillige interessante sektorklynger i L.A. for danske virksomheder og vi står gerne til rådighed for samtaler med medlemmer af Erhverv
Norddanmark om deres interesse for USA. Det er vores erfaring at der er muligheder for danske teknologivirksomheder i Los Angeles og at det vil være muligt både at rekruttere medarbejdere og at opnå investeringer fra lokalt baserede kapitalfonde.
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
Siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 har det været stort set umuligt at føre en samtale med venner, bekendte eller forretningsforbindelser uden en diskussion om Trump.
Set fra Los Angeles har Trumps præsidentperiode været uden fortilfælde i et markant brud med både diplomatiske og forretningsmæssige traditioner. På udenrigsfronten har Trump angrebet langvarige allierede, ofte på en dybt personlig måde, og han har brudt med etablerede forhandlingsmetoder mellem USA og de vigtigste handelspartnere. Internt i USA har Trump
angrebet både Californien og Los Angeles for den politik, der føres her. Det kan synes særligt mærkeligt, når man tager i betragtning, at Californien i høj grad er det økonomiske lokomotiv, der trækker den amerikanske økonomi, på samme måde som Jylland er det i Danmark. Verdens mest værdifulde selskab baseret på markedsværdi har hovedsæde i Californien,
delstaten som selvstændigt land ville være verdens femtestørste økonomi og Los Angeles er verdens tredjestørste byøkonomi.
Denne udvikling har blandt andet medført at Los Angeles og dets bystyre har indtaget en mere betydende rolle internationalt. For eksempel har borgmesteren i Los Angeles valgt, at man her vil følge Paris-aftalens miljøstandarder og at man vil etablere diplomatiske forbindelser uden om regeringen i Washington D.C. ved at oprette en stilling som viceborgmester for International Affairs. Den succes, der er opnået i Los Angeles ved at agere på den diplomatiske verdensscene og ved at forfølge de samme økonomiske interesser som før, Trump blev valgt, viser måske vej til nye metoder for diplomati og international handel.
En af Trumps mest markante handlinger har været en meget aggressiv adfærd over for Kina og den eskalerende handelskrig de to lande. Der er naturligvis flere indgangsvinkler til en samtale om Trumps straftold og regeringens handlemåde, når det gælder Kina. Vi synes her, at den
manglende forståelse for de kulturelle forskelle mellem de to lande er en værdifuld lektie for danske virksomheder med interesse for det amerikanske marked. Det er vigtigt at forstå de dybtliggende kulturelle forskelle mellem Danmark og USA, selv når det er åbenlyst, at virksomhedens produkter er velegnede til markedet. Ud over de vigtige forskelle mellem
forhandlingsmetoder mellem Kina og USA er der endog meget store forskelle på, hvordan man gør forretning og hvilke værdier, der sættes pris på i de to lande. Et område, hvor der er store forskelle mellem Kina og USA, men større lighed mellem Danmark og USA, er inden for miljøbeskyttelse.
Denne forskel betyder blandt andet, at danske virksomheder har en særlig konkurrencefordel ud over fordelene ved ikke at være ramt af straftold. Danske virksomheder er mere miljøvenlige og der er særlig interesse for de virksomheder, der tilbyder miljørigtige løsninger inden for energi, vandbehandling og flere andre områder. Trump modarbejder ikke blot kinesiske værdier og normer, men også værdier og normer i Californien, hvor en
niendedel af den amerikanske befolkning bor. Spørgsmålet er så blot, om danske virksomheder har nye muligheder som følge af ændringerne i international politik og handel.
En del af effekten af Trumps handelspolitik og den eskalerende handelskrig med Kina er, at Kina har svaret igen enten direkte eller indirekte. Selvom det ikke har haft den største bevågenhed, har Kina i mange år været den største aftager af genanvendelige materialer fra Californien og i særdeleshed fra Los Angeles, hvor byen har mere end tre millioner indbyggere og amtet har mere end 10. Den afsætningskanal har Kina lukket som et modtræk til Trumps sanktioner. Dette er et af eksemplerne på, hvordan Trumps politik har skabt problemer i ét område, men skabt muligheder et andet sted. På trods af at international handel er væsentligt mere uforudsigeligt, end det har været i mange år, er der stadig godt gang i økonomien i Californien og for de rette danske virksomheder stadig gode muligheder.
Ved et møde med viceborgmesteren for International Affairs blev blandt andet Danish-American Business Council - Los Angeles bedt om hjælp til kontakt med danske virksomheder, der har ekspertise inden for genanvendelse. Man har på borgmesterens kontor kendskab til Danmarks indgangsvinkel til miljøet og man er særdeles interesseret i at stifte bekendtskab
med virksomheder, der kan hjælpe USAs næststørste by med at etablere et bedre system til genanvendelse.
Vi hører meget gerne fra medlemmer af Erhverv Norddanmark, der er interesserede i at vide mere om mulighederne inden for genanvendelse i Los Angeles.
Den amerikanske drøm har været et trækplaster for danskere i mere end hundrede år. Mulighederne for øget selvstændighed og et tilsyneladende uendeligt marked er stadig vigtige faktorer, der trækker danske virksomheder til USA.
marked. Det første store spørgsmål er hvorfor, men størrelsen af markedet, muligheden for at rekruttere talent og adgangen til risikovillig kapital er åbenlyse svar.
Det næste store spørgsmål må være, hvordan og herunder hvor man skal starte. Det sidste har vi har talt om med Rick Smith, som er Managing Partner hos Venture Capital selskabet CrossCut Ventures. Han har 21 års erfaring som investor i Los Angeles og 10 år som stifter og chef hos CrossCut.
lavere løn. Desuden er medarbejderne mere loyale i Los Angeles.
både inden- og udenfor arbejdstid. Sidst, men ikke mindst, siger han, at det jo er Los Angeles, hvor man rent faktisk kan stå på ski om morgenen og grille på stranden om aftenen - og at vi bestemt har markant bedre vejr end i San Francisco. Vi kunne ikke dy os og spurgte, om han mente, der er flere rokokomøbler hos IKEA eller mere medvind på cykelstierne, men det mente Rick ikke, var tilfældet.
Der er flere specifikke industrier, hvor Los Angeles har en klar fordel over andre steder. Rick nævner først eSport, hvor han mener Los Angeles er nummer ét, i hvert fald i USA. Der er også mange Big Data-firmaer og ehandelsfirmaer her. Underholdningsbranchen har ændret sig markant og betegnes nu som indholdsbranchen og her er Los Angeles formentlig først og størst i verden. Han nævner i flæng flere nordiske selskaber indenfor indhold og eSport, som han er bekendt med.
Et andet vigtigt aspekt ved Los Angeles er, at der er mange mindre og mellemstore fonde med risikovillig kapital. Dog siger han, at der ikke er nok angel-investorer, som skyder den første kapital ind i et nyt selskab. Han mener, det i nogen grad opvejes af, at der er adskillige meget små kapitalfonde. Rick siger, at det ikke er nødvendigt for en virksomhed at have sit daglige virke i Silicon Valley for at tiltrække interesse fra investorerne derfra. Faktisk siger han, at de fleste investorer kun tager imod varme introduktioner fra rådgivere, de allerede kender eller fra selskaber, de allerede har investeret i. Derfor er det vigtigt at netværke på livet løs og at møde så mange mennesker som muligt, som man kan lære fra og som kan hjælpe med andre introduktioner. Han foreslår, at det muligvis er noget, man overser, hvis man kommer fra en mindre by, hvor man kender flere mennesker. Han baserer den observation på sine egne erfaringer med investering i et selskab i byen Elkhart i Indiana, som mindre end halvt
så stor som Aalborg. Den investering bruger han også som eksempel på selskaber, der investerer udenfor Silicon Valley og Los Angeles. Rick og hans partnere er også meget interesserede i Norden og de overvejer netop nu, om de skal deltage på Slush i Helsinki.
deres portefølje på www.crosscut.vc/portfolio.
Et andet forslag er at abonnere på So Cal Tech News, som nederst i deres nyhedsbrev har en liste over events, man kan deltage i. Sidst, men ikke mindst, bør man opsøge relevante organisationer og foreninger.
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
Der er kun cirka 360 km fra Aalborg til grænsen til Tyskland, som er Danmarks største eksportmarked. Eksporten til Tyskland udgør omkring 16 procent af Danmarks eksport - og Tyskland med cirka 82 mio. indbyggere er verdens fjerdestørste økonomi.
Til sammenligning er der cirka 8.775 km fra Aalborg til Los Angeles. USA er verdens største økonomi, men er kun Danmarks fjerdestørste eksportmarked. Eksporten til USA udgør cirka 6 procent af den samlede eksport. Der er cirka 40 mio. indbyggere i Californien og heraf lidt mere end 10 mio. i Los Angeles kommune. Californiens økonomi udgør cirka en syvendedel af den amerikanske økonomi, mens omkring en ottendedel af USA's befolkning bor der. Hvis Californien var et selvstændigt land, ville det være verdens femtestørste økonomi efter Tyskland og foran Storbritannien.
Der er med andre ord store uudnyttede muligheder på det amerikanske marked og i særdeleshed i Californien, hvor økonomien vokser betydeligt hurtigere end i resten af landet. Vi mener her i Los Angeles, at det er utroligt vigtigt for danske virksomheder at gøre et grundigt forarbejde, inden man kaster sig ud i eksport til USA. En ofte gentaget floskel er, at "folk på østkysten er mere ligesom danskerne". Dels er det forkert, dels ignorer denne tanke den enorme mangfoldighed, der er på østkysten alene. Vi mener, det er vigtigere, at man placerer sit første kontor tæt på den vigtigste og største kundegruppe. Dette første vigtige marked vil for mange danske virksomheder være Californien. I Los Angeles er der fokus på flere sektorer, hvor Danmark har spidskompetencer, inklusive cleantech, biotek, design, fødevarer og logistik. Vi mener desuden, at danskere har mere tilfælles med folk i Californien, både hvad angår livssyn, politik og levevis. Hvis det ikke er det vindende argument, har vi stadig vores gode vejr med mere end 330 solskinsdage som trumfkort.
Alle disse fordele forhindrer dog ikke erhvervsfolk fra hele verden i at tænke sig om en ekstra gang på grund af de uforudsigelige beslutninger, der træffes af Trump og hans støtter. Det er da også klart vores anbefaling, at man har ekstra godt styr på alle detaljerne. For eksempel har vi for nylig hørt om en nordmand, som blev anholdt for overtrædelse af immigrationsloven. Han har boet i Los Angeles i mere end 20 år, har hustru og børn her og ejer tre succesrige restauranter. Han blev anholdt, fordi han ikke i tide havde fornyet sit investorvisum. Vi har også hørt om en dansk kvinde, der arbejdede i USA uden at have det korrekte visum. Da hun var på vej tilbage til USA efter at have været på ferie i Danmark, blev hun stoppet i lufthavnen, udvist til Danmark og forment adgang til USA i 10 år. Disse situationer skyldes ikke nogen ændring af loven, men udelukkende at den nu håndhæves anderledes. Det understreger blot vigtigheden af vores første og bedste råd til danske virksomheder: start med gode rådgivere og stil mange spørgsmål. Antag ikke, at der er mange paralleller til lov eller kutyme i Danmark.
Trump har ofte og højlydt kritiseret den amerikanske immigrationslovgivning. Han hævder, at loven ikke er meritbaseret og der har været meget tale om at reducere endog lovlig immigration. Det er stadig ganske svært at opnå visum til at arbejde eller stifte virksomhed i USA. Vi hører ofte om unge mennesker, som via sociale medier spørger om, hvordan man kan finde en stilling i USA. Det er formentlig det mest vanskelige visum at opnå. Har man ikke særlige evner eller en meget specialiseret uddannelse, er det stort set umuligt at få en arbejdstilladelse. Det er derimod noget nemmere at opnå visum til iværksættere eller til et amerikansk datterselskabs ledelse. Der er flere fordele ved det såkaldte E2 investorvisum baseret på en traktat med Danmark. Der er både mulighed for at opnå visa til ledelse eller ejere og til nøglemedarbejdere fra Danmark. Investeringen giver derudover mulighed for at søge om skattefordele i Californien.
Vi anbefaler at overveje hvilke muligheder, der er for eksport til Californien og vi står gerne til rådighed for Erhverv Norddanmarks medlemmer med spørgsmål eller planer om at tage på besøg til Los Angeles for at lære mere om mulighederne.
En god ide og et indtog på markedet i USA
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman Danish-American Business Council - Los Angeles
Kristian Riis er født i Hjørring og har en virksomhed i USA. Hans mors opfordring
om at blive noget ved musikken førte til studier i Musikvidenskab
og Multimedier på Aarhus Universitet. Han har erfaring fra virksomheder
og kommercielle projekter, blandt som projektchef for Music Export
Denmark, for Kulturministeriet og for Eksportrådet, hvor han arbejdede
med, hvordan man fra officielt hold bedre kan hjælpe kreativt fokuserede
virksomheder med eksport. Undervejs oplevede Kristian, hvordan mere
erhvervsorienterede og meget kreative virksomheder eller enkeltpersoner
har vidt forskellige behov, når det gælder eksport. Det føjede nye
aspekter til hans overvejelser om, hvordan kultur og erhverv kan arbejde
sammen på eksportmarkederne.
Under et inspirationsbesøg i Los Angeles for fire år siden begyndte
Kristians tanker om nordisk samarbejde at tage form. Han mødte nordiske
kunstnere, der søgte praktisk vejledning. Kristian samarbejdede med
kunstnere fra hele verden - og indimellem blev der tid til at tale om, hvor
han havde lejet en bil og en lejlighed og mange andre praktiske spørgsmål,
man som kunstner skal have styr på for at have ro til at være kreativ.
De mange erfaringer førte til, at Kristian sammen med partnere etablerede
Nordic L.A. (www.nordic.la), der er dels et landingssted for kunstnere
og kreative folk og virksomheder, dels et sted hvor kreative fra Norden
og mere traditionel nordisk industri kan mødes, arbejde og samarbejde.
Kristian mener, at nordiske værdier, idéer og kultur er en værdifuld
eksportvare, men at det også kan åbne døre for de erhvervstunge
nordiske virksomheder. Han ser en stor idé i at udnytte den troværdighed,
brandingværdi, markedsføring og awareness, som nordiske kunstnere har
til at etablere et samarbejde mellem kunstnere og tunge virksomheder.
Hos Nordic L.A. kan man leje et delekontor, møde masser af mennesker
til koncerter, udstillinger og andre arrangementer, og udveksle erfaringer
med andre fra Norden.
Kristian har erfaret, hvor svært det kan være at finde de rette rådgivere.
Han fik anbefalet en immigrationsadvokat, men det tog næsten 11 måneder
mod de forventede seks at få visum. Her var høj pris ikke tilstrækkelig
andre praktiske problemer, hvor det var afgørende med gode rådgivere.
Det er meget vigtigt at kende reglerne, når man laver arrangementer.
Sammenlignet med Danmark er det lidt mere barskt i USA og der er ikke
nogen, der holder hånden under en.
Kristian er generelt positivt overrasket over amerikanerne, som han
beskriver som meget åbne og villige til at hjælpe. Han advarer dog: Hvis
man ikke har det rette setup og gode rådgivere, kan det koste dyrt. Han
nævner som eksempel, at pli og moral er helt forskellig og at folk, som
Kristian og hans partnere har været i kontakt med, presser hårdt på. Dette
har blandt andet ført til, at de har betalt en meget højere pris i nogen
situationer. Selvom det godt kan koste lidt at have de rette rådgivere,
mener Kristian, at det er pengene værd, for små fodfejl kan koste rigtig
meget i USA.
Kristian mener, der er nogle områder, hvor han kunne have sat sig
mere ind i tingene, men han fortryder ikke spor. Han overvejer, om han
nogensinde var kommet i gang ellers og siger, at man jo skal starte på et
tidspunkt. En af medstifterne af LinkedIn, Reid Hoffman, er kendt for at
beskrive en iværksætter som en person, der er villig til at springe ud fra
en bygning og bygge en flyver på vejen ned.
Det er vigtigt, at den kulturelle transformation fra dansk i Danmark til
dansk i USA kommer godt fra start, og selvom han ikke tog til USA for at
møde andre danskere, har Kristian haft gavn af at lære af folk med dansk
baggrund og erfaringer i Los Angeles.
Kristian siger, at det er vigtigt at have fokus på PR og marketing. Hos
Nordic L.A. tilbyder man blandt andet coworking og konkurrerer med for
eksempel WeWork med en markedsværdi på 30 mia. USD. Da en af Kristians
venner begyndte at følge Nordic L.A. på Instagram, fik han hver dag
serveret reklamer fra WeWork. Kristian mener, at det ikke er nok at have
et marketingbudget. Man må være smart og differentiere sig - og det er
et tilfælde, hvor man med fordel kan bruge sin nordiske baggrund.
Kristian vigtigste råd er, at det er svært at drive forretning i USA, når
man sidder i Danmark. Samtidig med at drive forretning i Los Angeles
har Kristian netop været i studiet med sit band Nephew, hvor han spiller
guitar. I efteråret 2017 udgav han et album med sit andet band True Nord
og var derefter på en mindre turné i Danmark. Derudover er han partner
i Volcano, som også har et stærkt fokus på kreative kræfter inden for
blandt andet musikbranchen.
Skoldhed kaffe, rimelighed, meningsfulde forskelle og en ny nordisk forpost
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman Danish-American Business Council - Los Angeles
Der er formentlig ingen tvivl om, at der er forskelle mellem USA og Danmark. Udover de åbenlyse som sproget, afstandene og den gennemsnitlige størrelse på bilerne, er der mange mindre åbenlyse forskelle. Det er især vigtigt at have et overblik over de meningsfulde forskelle og at være opmærksom på den indflydelse kulturelle og sproglige nuancer har.
Hvem ved, hvem du er, hvor du kommer fra,
hvorfor du er her og hvad du står for?
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman Danish-American Business Council - Los Angeles
Det amerikanske marked er stort og fyldt med spændende potentiale for danske virksomheder. Det er også fyldt med mange andre virksomheder, som måske er direkte konkurrenter til netop dit firma. Derfor bør du forberede en kommunikationsstrategi og meget gerne i samarbejde med et lokalt PR- og kommunikationsbureau. Det er godt at vide, blandt andet hvordan og hvor man bedst og mest effektivt kommunikerer virksomhedens profil og produkter til fremtidige kunder.
Vi har talt med Lana Rushing (www.linkedin.com/in/lanarushing), som er en særdeles erfaren PR- og kommunikationsspecialist. Hun har mere end 20 års erfaring i branchen, hvoraf hun de seneste 9 år har ledet sin virksomhed, Rushing PR, i Los Angeles.
Lana Rushing anbefaler, at man allerede inden man begynder at opdyrke USA, har etableret et solidt fundament for sin kommunikation. Det allervigtigste er en veldesignet hjemmeside, som ikke blot er oversat til engelsk, men som er velskrevet på engelsk. Det er også vigtigt at hjemmesiden tydeligt beskriver virksomheden og den værdi, man bringer til sine kunder. Derudover er virksomhedens historie og baggrund meget interessant. Det kan være en fordel at fortælle historien, da danske virksomheder ofte er ældre eller måske er familieejede. Af samme årsag er det en god ide at have virksomhedens ledelse beskrevet på hjemmesiden og at de har veludbyggede LinkedIn-profiler. Det kan være gavnligt, især fordi en amerikansk kunde eller forretningspartner nemt kan se, at man har fælles bekendte eller fælles interesser.
Den næste del af kommunikationsstrategien bør inkludere, at man viser, hvor seriøst man søger at udvide sin forretning til USA. Det bør blandt andet gøres ved at hjemmesiden har et amerikansk kontor med lokalt telefonnummer og adresse angivet. Det mener Lana Rushing også bør være en del af visitkortet, i hvert fald til medarbejdere som kommer i kontakt med amerikanere. Det viser, hvor seriøst man tager USA som marked. Somme tider kan det være en fordel at kommunikere meget klart, at man er en dansk virksomhed. Det vil for eksempel være tilfældet inden for design, fødevarer og cleantech. Har virksomheden et navn, som har en særlig betydning eller historie på dansk eller som ligefrem er et dansk ordspil, skal det naturligvis kommunikeres. På den anden side kan virksomhedens navn også have en uheldig betydning på engelsk og det skal der tages højde for. Virksomheden Prik Klip ændrede i USA sit navn til Dot Design. En hurtig søgning af "prik" på Google forklarer hvorfor. På den anden side har det været en succes for virksomheden, der laver trolde, at bruge navn på en morsom måde. De sælger deres trolde i USA med beskeden "another Dam thing from Denmark". Det vil være en god diskussion at have med et lokalt bureau.
Når man har de grundlæggende elementer på plads, er man ifølge Lana Rushing parat til at kommunikere mere direkte med markedet. Det er en god ide at melde sig ind i en brancheorganisation eller i et lokalt handelskammer. Her kan et bureau være til stor gavn, selvom man nu skal til at betale for ydelserne. Det er afgørende, at man bruger tid og ressourcer på de rigtige organisationer og det har et bureau, som er bekendt med markedet, typisk bedre styr på. Et lokalt bureau har ofte også kontakter hos relevante organisationer og kan derfor formidle betydningsfulde introduktioner.
Er man nået så vidt, at man er klar til at lancere sine produkter, bør man undersøge, om der er regler for mærkning. Derudover skal ens medfølgende dokumentation enten oversættes til korrekt engelsk eller man skal kontrollere, at det har den ønskede betydning på amerikansk engelsk. USA og Storbritannien beskrives sommetider som to lande splittet af et fælles sprog. Der findes udtryk, som betyder det modsatte på den anden side af Atlanterhavet. Det børe være en del af en større samtale om lancering af varer og tjenesteydelser. Et lokalt bureau har væsentlig viden og oftest etablerede kontakter med relevante medier. Det er naturligvis vigtigt, hvis det er en del af virksomhedens markedsføringsstrategi. Det lokale bureau er som regel også godt at tage med i en dialog om den interne kommunikation i USA. Det er ifølge Lana Rushing en helt anderledes type kommunikation og der er stor risiko for misforståelser, hvis man ikke har søgt lokal bistand.
Endnu to råd fra Lana Rushing: Man børe lære kundernes vaner på sociale medier at kende - og man bør engagere virksomheden i privat velgørenhed. Som eksempel nævner hun virksomheder, der har etableret en "Social Media Zone". Det kan være så enkelt som en væg med et interessant motiv, hvor kunderne kan dele billeder fra forretningen med deres sociale netværk. For en udenlandsk virksomhed er det vigtigt at vide, at privat velgørenhed er langt mere almindeligt i USA end i Danmark. Derfor kan det være en god ide at engagere sig i en sag, som matcher virksomheden eller ledelsen. Det er et fremragende sted at møde nye kontakter og det er en god måde at kommunikere værdier på.
Under en pressekonference i 2002 forklarede daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld, at der findes bekendte bekendte, bekendte ubekendte og ubekendte ubekendte. Med andre ord er der ting, vi ved, at vi ved, ting vi ved, vi ikke ved, men samtidig ting, vi ikke ved, vi ikke ved. Det sidste scenarie synes at være tonet frem i medierne i hvert fald ugentligt siden 20. januar i år.
Der er naturligvis en masse ting, vi ikke ved. Vi kan for eksempel ikke sige med sikkerhed, hvordan en bestemt virksomhed eller et bestemt produkt vil blive modtaget i USA eller i Californien. Vi ved heller ikke, hvad der kan ske, efter at et produkt er slået igennem i USA. Jeg er temmeligt ofte blevet spurgt af danske erhvervsfolk om kaffesagen mod McDonalds fra 1984. Mange husker den ældre kvinde, som spildte en smule varm kaffe og k en uforholdsmæssigt stor erstatning. Der er mange detaljer ved netop den sag, som gør den unik og som følge deraf ændrede både loven og måden virksomheder agerer på i dag. Det mest åbenlyse eksempel er, at der nu står "caution contents hot" på det plastiklåg, der udleveres med den varme kaffe. Den aktuelle årsag til at nævne en 30 år gammel produktansvarsretssag er at forklare en vigtig forskel mellem USA og Danmark. For det første er det nemmere og billigere at beskytte sig mod mange af de kendte ubekendte i USA, end det er i Danmark. Skulle en bruger benytte et produkt forkert og beklageligvis komme til skade, kan man i de fleste tilfælde være dækket af produktansvarsforsikring. For det andet er der i USA en hel industri af rådgivere bygget op omkring evaluering af risiko og rådgivning om, hvordan forskelle risici kan imødegås. Det er for eksempel helt essentielt, at danske virksomheder planlægger deres indtog i USA i samråd med et advokatfirma med erfaring inden for deres industri.
www.dabcla.com
19-3-2017
Blandede meldinger - og følelser
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Der er både sket og sagt meget siden seneste nyt fra det sydlige Californien. Det har resulteret i endnu mere fokus på USA, hvilket vi her i Los Angeles mener er både godt og skidt. Det har været gavnligt, at danske organisationer har haft øget fokus på eksport til USA. Vi mener som bekendt, at Los Angeles-området er stærkt undervurderet og en øget opmærksomhed kunne måske rette op på det. Desværre har det meste af opmærksomheden på det seneste været på grund af præsident Trump. Udtalelser både i traditionelle medier og via Twitter, som har skabt usikkerhed. Derfor er fokus denne gang på de blandede meldinger og de blandede følelelser, de har afstedkommet.
Hos Danish-American Business Council - Los Angeles er fokus på dansk eksport til Los Angeles-området, danske virksomheder der starter eller udvider i Los Angeles og samarbejde med relevante lokale, amerikanske arbejdspartnere. Normalt er vores eneste engagement i politik, når vi søger at øve ind ydelse på amts- eller delstatsniveau med henblik på lovgivning og regler, der er mere erhvervsvenlige. Siden Donald Trump blev valgt som Republikanernes kandidat til præsident, har vi modstræbende udvidet vores virke til at rådgive om ændringer i politiske og handelspolitiske forhold.
Først de gode nyheder. Danmark og danske virksomheder står ikke (umiddelbart) for skud og der er stadig et enormt potentiale på det amerikanske marked. Danske og skandinaviske produkter nyder fortsat godt af en meget positiv interesse. Én af de ting vi ofte hører fra danske virksomheder er, at "folk i New York er mere ligesom os". Vi mener, at har det noget på sig, er folk i Los Angeles bestemt endnu mere lig danskere. En interessant lektion fra valgkampen var, at netop befolkningen på kysterne nok er mere lig danskere end befolkningen i midtvesten, i sydstaterne og i præriestaterne. I hvert fald viste både meningsmålingerne og de endeligt optalte stemmer, at ertallet af befolkningen i de store byer havde stemt på Hillary Clinton og det overvældende ertal uden for de store byer havde stemt på Donald Trump. Det falder fint sammen med vores erfaring, at danske virksomheder ofte har nemmere ved at komme i gang på øst- eller vestkysten. Der er dog mange undta- gelser, som for eksempel Vestas, der har stor succes i Colorado.
Den anden gode nyhed er dels, at økonomien i Californien er i stadig fremgang og endog hurtigere end hele USAs økonomi, dels at dollaren er steget siden Donald Trump vandt valget, hvilket har styrket Danmarks konkurrenceevne i USA.
Nu de dårlige nyheder. Den usikkerhed der er skabt siden november, har bredt sig. Vi har bemærket, at virksomheder er mere forsigtige med at engagere sig i nye projekter og med nye produkter eller samarbejdspartnere. Det er desuden blevet både vanskeligere - og lettere - at diskutere politik med amerikanerne. Nogle er blevet mere bekymrede for at blive hængt ud for deres meninger, mens andre er ivrige efter at høre, hvordan danske erhvervsfolk forholder sig til den amerikanske præsident og hvad vi mener om amerikansk politik.
Hvad skal man så mene om helheden? Der er ingen grund til panik endnu. Som sædvanlig skal man forberede sig grundigt, men man skal i hvert fald ikke holde sig tilbage. I Californien investeres der stadig i miljøet og miljøbesparende foranstaltninger. Borgmesteren i Los Angeles arbejder på at udvide det stærkt begrænsede net af cykelstier. Forbrugerne i Los Angeles efterspørger økologiske fødevarer i rekordstore mængder. Eksemplerne er mange og mulighederne ligeså. Her mener vi af princip, at vi ikke vil lade os hindre af udefrakommende kræfter. Danmark og dansk erhvervsliv har en lang og stolt tradition for eksport og den støtter vi endnu stærkere end før. Der er ikke blot muligheder for at eksportere produkter og serviceydelser, men også for at vise at vejen frem ikke går gennem protektionisme, men gennem mere international handel.
Vi vil meget gerne høre fra medlemmer af Erhverv Norddanmark, der allerede har aktiviteter i USA eller som planlægger nye indtog i USA i 2017. Og vi hjælper gerne.
4-12-2016
Vejen fremad med Trump som præsident
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Den amerikanske valgkamp sluttede for nylig med at udpege Donald Trump som USA's næste præsident. Det var blot det mest chokerende element ved en valgkamp, som minder meget lidt om en typisk dansk. De este europæere har ligesom mange amerikanere en lang række spørgsmål og nervøse trækninger ved udsigten til de kommende fire år. Vi har desværre ikke engang svar på vores egne spørgsmål.
Det er måske nemmest og bedst at begynde med enden. Det er vigtigt, og beroligende, at vide at en stor del af Trumps valgløfter vil være umulige for ham at efterkomme. For eksempel vil løftet om at udtræde af klimaaftalen ikke have megen betydning for de øvrige lande. Ej heller truslen om at opgive atomaftalen med Iran vil have nogen særlig effekt, da de andre deltagerlande stort set alle allerede har udtalt, at de fort- sat støtter aftalen. Sidst men ikke mindst kan truslen om at retsforfølge Hillary Clinton sandsynligvis heller ikke føres til ende, da forbundspoli- tiet FBI allerede har undersøgt sagen til bunds og har opgivet at sigte hende.
Der har været fremsat en lang række analyser af, hvad der førte til val- get af en uprøvet milliardær til USA's næste præsident. Selvom det er få uger siden valget blev afsluttet, er årsagerne til knap så relevante, som hvad der sker herefter og hvad det betyder for erhvervslivet. I Los Angeles er arbejdsløsheden lavere, investeringsniveauet højere og væksten i økonomien hurtigere end i resten af landet. Selvom de este forventer at det vil fortsætte i hvert fald indtil udgangen af 2017, har valgresultatet skabt nervøsitet. Det er derfor vigtigt for os her, at Californiens guvernør Pat Brown er erhvervsvenlig og at hans termin først udløber i januar 2019. Derudover er borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, fokuseret på international handel. Han har været på ere besøg i udlandet
og har netop lanceret et departement, der skal hjælpe ere virksomheder med at komme i gang med eksport. Derudover har det lokale økonomiske udviklingsråd netop etableret en femårig strategiplan med fokus på investering i arbejdsstyrken, styrkelse af eksportorienterede erhverv, erhvervsvenlighed og acceleration af innovation og iværksætteri. Tilsammen underbygger det vores tillid til at fremtiden - uanset om man er tilhænger af Trump eller ej - trods alt ser lys og lovende ud.
En værdifuld lektie, der kom ud af den seneste valgkamp, er nogle af de skillelinjer, der fremstod tydeligt. Tidligere har analytikere talt om demokratiske og republikanske stater. Efter valgkampen er det dog kommet frem, at det nærmere drejer sig om en forskel mellem større byer på den ene side og mindre byer og landområder på den anden. Det er vigtigt at vide for danskere og danske virksomheder med interesse for det amerikanske marked. Udover grundlæggende politiske menings- forskelle og en forskel i værdier er baggrunden blandt andet, at den økonomiske udvikling uden for de større byer ikke har kunnet følge med. Det betyder dels at der kan være muligheder for danske virksomheder i byer som Flint i Michigan, der har store problemer med den kommunale vandforsyning. Dels betyder det også, at der fortsat er store muligheder for danske virksomheder inden for design, fødevarer, clean tech, lm og tv i større byområder som Los Angeles.
Der er stadig mange uafklarede spørgsmål af, hvad de næste fire år med Trump som præsident vil betyde og de este vil forblive ubesvarede i nogen tid. Det bedste vi kan gøre, er at benytte os af eksisterende og nye regler til fordel for vores forretning.
24-9-2016
Praktiske råd om visum når man vil drive forretning i USA
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Et af de vigtige spørgsmål i forbindelse med etablering og drift af virksomhed i USA er, hvordan man opnår et visum. Vi har derfor bedt en god ven af DABC-LA, immigrationsadvokat David Fullmer fra advokatfirmaet Ivener & Fullmer, om at give nogle informationer, vi kan dele med Erhverv Norddanmarks medlemmer.
Der findes en lang række visatyper i USA, hvoraf mange kun henvender sig til folk, der kan opfylde særlige krav. Dog fortæller David Fullmer, at der er visse visatyper, som i hans erfaring er mest relevante for danske erhvervsfolk. Det drejer sig om den såkaldte "non-immigrant" kategori. Disse visa kaldes ganske vist midlertidige, men fælles for dem er, at de kan forlænges så længe den virksomhed, de er knyttet til, fortsætter. De hyppigst opnåede er H1-B, O-1, L-1, E-1 og E-2.
Selvom H1-B er et meget flittigt benyttet visum, er det ikke det mest relevante, blandt andet fordi det typisk er forbeholdt ansatte, som en amerikansk virksomhed har rekrutteret i udlandet. Det kræver, at man som udenlandsk medarbejder mindst har opnået en bachelorgrad, men det er som regel ikke nok. Kan man ikke påvise særlige talenter inden for ens felt, er det typisk meget svært at opnå, selvom man for eksempel har en mastergrad. Det er også en type, hvor ansøgere overstiger det maksimale antal visa med over end fem gange og der trækkes derfor lod, hvilket sjældent er tilfredsstillende.
En anden meget populær kategori - især i Los Angeles - er et O-1 visum. Det tildeles personer med ekstraordinære talenter og er derfor meget anvendt inden for underholdningsbranchen. Det vil typisk kunne opnås af en kendt instruktør som Susanne Bier eller en kendt kunstner som Lukas Graham. Det kræver nemlig, at man kan dokumentere fra blandt andet presseklip, at man er kendt viden om for sit talent.
En anden og ofte mere anvendelig visumtype er et L-1, hvor man kan overføre en medarbejder fra en dansk virksomhed til et amerikansk datterselskab. Der er selvfølgelig en lang række krav til denne medarbejder. Blandt andet skal han eller hun have arbejdet for moderselskabet mindst ét af de seneste tre år i en ledende eller chefstilling eller i en stilling, der kræver specialiseret viden. Hvis en medarbejder kan leve op til alle kravene, kan der opnås et visum med gyldighed fra fem til syv år. Det er vigtigt at vide, at medarbejderen skal have opnået den påkrævede arbejdserfaring inden ansøgning og at der er begrænsninger på, hvor mange gange denne visumtype kan forlænges.
En af de mere fleksible visumtyper er det såkaldte E-2 Traktat Investor Visum. Det er beregnet til, at en potentiel investor har mulighed for at investere i en ny eller eksisterende virksomhed og samtidig bevare kontrol og opsyn med investeringen. Dette er også et non-immigrant visum, som kan søges af danskere, fordi USA har en handelsaftale med Danmark, som dækker netop denne type visum. For at en dansker kan opnå et E-2 visum, skal man enten have investeret i en virksomhed eller man skal eje majoriteten i virksomheden. Dette visum giver ret til både at bo og arbejde i USA. En af de glimrende kvaliteter ved et E-2 visum er, at det indledningsvist bliver udstedt i fem år og at det kan forlænges et ubegrænset antal gange. Ved hver indrejse i USA tildeles visumindehaveren og dennes familiemedlemmer - det vil sige samrejsende ægtefælle og børn under 21 år - to års ophold.
Der er ligesom ved de andre visumtyper en lang række krav for at opnå et E-2 visum. De vigtigste er:
- Ansøgeren skal være statsborger i et land, der har en relevant traktat med USA. Fordi Danmark har sådan en traktat, er dansk statsborgerskab tilstrækkeligt.
- Ansøgeren skal rejse til USA med henblik på at arbejde i et rma, som han eller hun ejer fuldt ud eller som er mindst 50 procent ejet af andre udlændinge fra samme land.
- Ansøgeren skal enten være ejeren, som planlægger at lede og udvikle virksomheden eller en nøglemedarbejder i den amerikanske virksomhed.
- Ansøgeren eller virksomheden skal have en "betydelig" investering i den amerikanske virksomhed. Fastsættelsen af hvad der udgør en betydelig investering afhænger af hvilken type virksomhed, det drejer sig om. Der findes ikke nogen lovfast regel om, hvad mindstebeløbet er, men det er typisk mere end 100.000 dollars. Det er afgørende, at ansøgeren har satset kapital eller aktiver med henblik på at opnå profit. Beløbsstørrelsen skal desuden være betydelig i forhold til virksomhedstypen.
- Den amerikanske virksomhed skal være engageret i kommercielle aktiviteter og skal opfylde kravene til lovligt at drive forretning i Los Angeles. Desuden kan virksomheden ikke udelukkende drives med henblik på at forsørge investoren. Det underliggende formål med E-2 visa er at skabe arbejdspladser til amerikanere.
- Ansøgeren skal have til hensigt at forlade USA, når dennes forretning i landet er afsluttet. Det er dog ikke et krav, at en investor opretholder en bopæl i hjemlandet.
I samarbejde med en amerikansk immigrationsadvokat giver et E-2 visum fremragende muligheder for en dansk investor eller virksomhed, som kan opfylde kravene, til at etablere og drive virksomhed i USA.
Der findes også en nyere, men meget interessant mulighed, som er særligt interessant for iværksættere, der ikke kan opfylde kravene til et E-2 visum. Det giver mulighed for at visse iværksættere kan opnå et to års "prøvevisum" - eller en såkaldt "parole". Kravene til dette inkluderer blandt andet:
- Ansøgeren skal have en betydelig ejerandel i en startup-virksomhed (mindst 15 procent) og skal desuden indtage en ledende og aktiv rolle i virksomhedens drift.
- Virksomheden skal være stiftet i USA inden for de seneste tre år.
- Virksomheden skal være betydelig og desuden have demonstreret potentiale for hastig vækst og også potentiale for jobskabelse ved for eksempel:
- At have modtaget investering på mindst 345.000 dollars fra kvali cerede amerikanske investorer, som har demonstreret en succesrig historik med investering i virksomheder.
- At have modtaget betydelige legater eller lignende på mindst 100.000 dollars fra bestemte offentlige enheder enten nationalt, i delstaten eller lokalt.
- Delvist at tilfredsstille en eller begge af de ovenstående kriterier samtidig med andre pålidelige indikationer af virk- somhedens potentiale for jobvækst.
Dette "prøvevisum" vil det formentlig være et vigtigt supplement til især E-2 og L-1 visumtyperne. Det vil tillade erhvervsfolk i mange situationer at opnå muligheden for at ytte til USA for at etablere, lede eller drive virksomhed.
David Fullmers advokatfirma har hjulpet flere nordiske virksomheder og iværksættere med deres visumansøgning, men har klienter fra en lang række lande over hele verden. Han har mere end 15 års erfaring med immigrationsret og hans fokus er netop erhvervsrelaterede visa. Man kan lære mere om David Fullmers firma på www.usworkvisa.com.
5-6-2016
Los Angeles er fyldt med potentiale - også for danske virksomheder
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Det er formentlig en slet skjult hemmelighed, at vi her hos DABC-LA er fans af Los Angeles og de mange muligheder og potentiale, der ndes her. Vi er dog også udmærket klar over, at der er mindre gode aspekter. Heldigvis er vi ikke alene om at mene, at når både fordele og ulemper er taget i betragtning, er Los Angeles fyldt med potentiale både for amerikanske og for danske virksomheder.
De fleste besøgende i Los Angeles husker formentlig det gode vejr. Der er mere end 300 solskinsdage og der er ofte over 30 grader og skyfri himmel i februar. Det kan synes helt fantastisk, men det har også en bagside. Omkostninger til husleje og boligpriserne er steget kraftigt de seneste år. Det skyldes blandt andet at økonomien i Californien og i Los Angeles er vokset hurtigere end landsgennemsnittet og at arbejdsløsheden her er faldet mere og hurtigere end andre steder. Derudover er trafikken det, som flest mennesker beklager sig over. Der findes tre motorveje, som passerer tæt forbi centrum, og i myldretiden er alle spor i begge retninger tæt pakket.
Selvom der er bedre vejr, er der meget få cykelstier og ikke meget medvind og Ikea har ikke indført flere rokokomøbler. Spørgsmålet er så, hvorfor så mange er villige til at finde sig i dyre boliger og tæt trafik. Det amerikanske handelskammer har for nyligt gennemført en sammenligning af 25 amerikanske storbyer for at finde ud af hvilke, der var bedst inden for en række områder. Rapporten er baseret på blandet andet kvaliteten af tilgængelig arbejdskraft, adgang til risikovillig kapital, specialisering inden for industrier, tæthed inden for udvikling og industriklynger, tilslutningsmuligheder til bystyre og organisationer samt opstarts- og erhvervskultur. Konklusionen var, desværre, at Los Angeles ikke vandt. Heldigvis konkluderede rapporten, at Los Angeles opnår gode resultater inden for stort set alle kategorier og samlet ender på en femteplads.
Vi synes, et af de vigtigste resultater er, at innovative virksomheder bør søge til Californien. Her finder man selvfølgelig Silicon Valley, men også både San Diego og - ikke mindst - Los Angeles. Rapporten konkluderer ikke overraskende, at Silicon Valley stadig tiltrækker det største antal startups, men at New York, Boston og Los Angeles er ved at indhente forspringet. Det kan blandt andet skyldes, at der i Los Angeles hvert år uddannes omkring 11.000 ingeniører fra de mange universiteter i området. Derudover viser andre undersøgelser, at disse ingeniører i gennemsnit er hos samme virksomhed i tre måneder i Silicon Valley, mens de fortsætter hos deres arbejdsgiver i Los Angeles i gennemsnit i to år. Det viser samlet set, at det er meget vigtigt at overveje, hvor man starter sin virksomhed i USA og at nærheden til risikovillig kapital på den legendariske Sandhill Road i Silicon Valley langtfra er den vigtigste årsag.
20-3-2016
Danske værdier er værdifulde i Los Angeles
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Los Angeles er kendt verden rundt som hjemsted for Hollywood, Oscar-prisuddelinger, smog, jordskælv, og meget tæt trafik. Nogle ting er man stolte af her, andre vil man gerne ændre eller forbedre. Miljøet er i stigende grad blevet et fokusområde.
Der er flere initiativer til at investere i nye teknologier og til at udnytte eksisterende viden bedre. Det åbner naturligvis muligheder for danske virksomheder, men mere end blot lokalt. Danmark er i USA anerkendt for at være førende inden for bæredygtig vækst, vedvarende energi og cleantech. Blandt andet har det været nævnt flere gange under den igangværende præsidentvalgkampagne.
Et af initiativerne ledes af blandt andre Mike Swords, der er Vice President for Strategisk Partnerskab hos Los Angeles Cleantect Incubator (LACI). Det er et initiativ sat i værk af den tidligere borgmester for at tiltrække de nyeste teknologivirksomheder inden for cleantech. Mike Swords erfaring er, at Californien er Ground Zero for fremadrettet tænkning inden for bæredygtig vækst og cleantech-løsninger. Ikke blot er Los Angeles hjemsted for det største offentligt ejede forsyningsselskab, men der planlægges udbygning af blandt andet infrastruktur, opbevaring og vedvarende energi for langt over 10 mia. USD i de kommende år. Californien er ledende inden for innovation og nye lov, der skaber nye markeder. Der er netop vedtaget et nyt mandat for opbevaring af energi, så man bedre kan udnytte blandt andet vindenergi, hvilket straks har skabt et marked og ere nye virksomheder. Ingen anden stat i USA har tilsvarende ind ydelse på hele det amerikanske marked for cleantech eller planlægger investeringer i samme målestok og omfang.
Hos LACI er man med rette stolt af, hvad man har udrettet. Der er etableret et center på 6.000 kvadratmeter med kontorer, laboratorier og mødelokaler. Her mødes cleantech-virksomheder, garvede erhvervsledere og investorer. Det er særligt vigtigt at LACI holder til i Californien, hvor investorer forstår sig bedre på teknologisk innovation og hvor mange af dem har en forkærlighed for cleantech. For at en virksomhed kan blive optaget i LACIs portefølje, skal den igennem et udskilningsløb, hvor omkring 90% bliver sorteret fra. Kun de allerbedste og mest relevante virksomheder og teknologier bliver udviklet med hjælp fra LACI. Det går faktisk så godt, at LACI er placeret som nummer 3 på UBI Globals liste over 1.200 inkubatorer, der er associeret med et universitet.
Hos LACI har man den holdning, at man søger at arbejde med de bedste virksomheder, hvor end de måtte be nde sig. Det skaber muligheder for at danske virksomheder kan drage nytte af LACIs fokus på cleantech. Mike Swords fortæller gerne om de fire initiativer, som kan hjælpe virksomheder ind hos LACI og i Los Angeles:
- Market Gateway Program: Et introduktionsprogram fokuseret på globale virksomheder. Det består af et to ugers såkaldt bootcamp-program. Den første uge består er grundig indføring i, hvordan man gør forretning i Los Angeles. Det inkluderer overblik over intellektuel ejedomsret, samtaler med revisorer, med Californiens guvernørs handelskontor og anden vigtig viden og partnere. Den anden uge er fokuseret på at hjælpe virksomheden i gang med specifikke forretningsmuligheder og inkluderer introduktioner til både potentielle kunder og investorer.
- Landing Pad Program: Et længere program, som varer én til fire måneder. Her har man adgang til de samme ydelser og faciliteter som porteføljeselskaberne, der har deres daglige gang hos LACI. Desuden har virksomheder i dette program mulighed for at søge om at blive optaget som porteføljeselskab.
- Network for Global Innovation: LACIs mest udprægede internationale initiativ, hvorigennem man har kontakt med 15 inkubatorer og acceleratorer verden over, heriblandt Tyskland - men endnu ikke Danmark. Det er hensigten at skabe kontakt mellem interessante virksomheder og iværksættere i andre lande og den risi- kovillige kapital, som støtter LACI. Se www.ngin.org
- LACI GlobalShow: En årlig konference 3.-4. oktober i Los Angeles for at forbinde cleantech-virksomheder med investorer og kunder. Der er seks programmer, som har til hensigt at give de deltagende virksomheder størst muligt udbytte af deres deltagelse. Blandt andet er der Investor Showcase, hvor virksomheder konkurrerer om at kunne præsentere deres virksomhed for venture kapital-investorer, og Investor Speed dating, hvor virksomheder efter tur har mulighed for kort at få råd og vejledning fra investorer. Derudover er der Thought Leadership, hvor der hver dag er talere og netværksaktiviteter. Det er gratis for udenlandske virksomheder at deltage og at udstille og i 2015 gjorde seks nordiske virksomheder det. Se http://glosho.la
De mange aktiviteter og det høje aktivitetsniveau på LACI er en indikation af de muligheder, der er for danske virksomheder, som allerede er etableret inden for cleantech. Mike Swords fortæller, at hensigten med LACI er, at man gerne vil gøre en forskel for miljøet. Der er mangfoldige muligheder og et samarbejde med LACI er blot én indgangsvinkel til et langt større marked. På grund af positionen som markedsledende ser mange stater og større byer andre steder i USA på hvilke løsninger, man vælger i Los Angeles. Derfor er Los Angeles formentlig det bedste sted at starte, hvis man vil sælge cleantech-løsninger i USA.
29-11-2015
Fordelene ved Los Angeles
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Los Angeles er en international storby, der er interesseret i at handle med hele verden og i at dele sine goder med folk fra alverdens lande.
World Trade Center Los Angeles (WTC-LA) er et non-profit foretagende dedikeret til at hjælpe internationale virksomheder med at etablere sig blandt Los Angeles Countys mere end 10 millioner indbyggere. En af de primære opgaver er at give virksomheder adgang til relevant information, som ligger til grund for vigtige beslutninger om beliggenhed, tidsramme og budget.
Stephen Cheung er nylig udnævnt direktør for WTC-LA. Han har erfaring fra en stilling som direktør for det international handelskontor for både den nuværende og den tidligere borgmester i Los Angeles. Her har han planlagt og udført handelsdelegationer fra Los Angeles til Kina, Mexico og Canada. Derudover har han arbejdet for Port of Los Angeles - det største havnekompleks i USA, hvor mere end 40 procent af alle USAs importvarer lander.
- En meget vigtig fordel ved Los Angeles er, at her findes en lang række forskellige industrier. Der er nye tech virksomheder og finansielle institutioner. Los Angeles er hjemsted for flere fremstillingsvirksomheder end nogen anden by. Byen er hovedstad for underholdningsindustrien. Og den har både biotech, cleantech, rumfarts- og forsvarsindustri, siger Stephen Cheung.
Mange industrier har haft til huse i Los Angeles i op imod 200 år, som er meget længe for USA. Det er vigtigt, for det betyder, at hele forsyningskæden til både eksport og import også er på plads. Det inkluderer virksomheder som Maersk Line, der er meget synlig i havneområdet, hvor selskabet har egen terminal:
- Det gør Los Angeles til en ideel base for europæiske virksomheder, som herfra kan ekspandere til Sydamerika og Asien. Borgmester Eric Garcetti omtaler Los Angeles som den vestlige hovedstad i USA, den nordlige hovedstad i Latinamerika og den østlige hovedstad i Stillehavet.
Stephen Cheung fremhæver både mangfoldigheden og størrelsen af markedet i Los Angeles:
- Mængden af forbrugere er i sig selv interessant. Der er over 22 millioner i det sydlige Californien, hvilket er kun godt 10 procent mindre end hele Norden, her er ingen grænser og man forstår det samme sprog overalt. Og der er hele 88 byer i Los Angeles County, hvoraf for eksempel Beverly Hills, Pasadena, Santa Monica, West Hollywood og Long Beach er kendte over det meste af verden.
Stephen Cheung mener, at Danmark har stærke kompetencer inden for fødevarer, møbler, design, cleantech, biotech og finansielle markeder:
- Der er særdeles værdifulde muligheder for virksomheder inden for alle disse felter i Los Angeles. For eksempel indtager vi en førerposition inden for cleantech med implementering af ny teknologi og nye løsninger i USA. Bystyret har udstukket meget aggressive mål for eliminering af forbrug af kul og skift til vedvarende energi og det giver unikke muligheder for danske virksomheder. Los Angeles er et stort marked i sig selv, men der er også mulighed for succes i resten af USA, for langt de fleste amerikanske byer har enten ikke befolkningsgrundlaget til at eksperimentere med ny teknologi eller de venter indtil Californien har vist vejen.
Stephen Cheung understreger vigtigheden af at gøre grundige forberedelser:
- Los Angeles kan forekomme meget kompleks og det kan let forstyrre billedet. Derfor er det vigtigt med lokale partnere, som kan give råd og vejledning. Jeg foreslår, at man tager kontakt til WTC-LA allerførst, for her kan vi hjælpe med rådgivning om for eksempel den rigtige beliggenhed. Fordi WTC-LA er en non-profit virksomhed, kan vi bedre være fordomsfri og mere fokuserede på den danske virksomheds succes. Selvom det er komplekst, er det overskueligt, så længe man har gode lokale partnere og tager sig tid til grundig forberedelse.
www.laedc.org/wtc
20-9-2015
Silicon Beach og Cleantech Global Show
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs,
Danish-American Business Council - Los Angeles
Når talen blandt danske erhvervsfolk - og måske især blandt iværksættere - falder på venture kapital i USA, er fokus oftest på Silicon Valley. Der er ingen tvivl om, at man deroppe har været igang længere og har et stærkere brand. Selvom de har first-mover-fordele, er det ikke nødvendigvis det rigtige sted for en dansk virksomhed, selvom den måtte være tech-fokuseret. Det sydlige Californien har længe arbejdet på at indhente forspringet fra ærkerivalen Northern California. Rivaliseringen mellem Los Angeles og San Francisco er årelang og kan i denne sammenhæng udnyttes fordelagtigt af danske virksomheder.
I Los Angeles har to af de bedste forskningsuniversiteter, UCLA og California Institute of Technology, hjemme. Det resulterer i, at der er et relativt stort udbud af netop den type medarbejdere, som techvirksomheder har behov for. Flere undersøgelser har vist, at de studerende efter adskillige år på skolebænken i Los Angeles meget gerne vil blive. Sammenholdt med et mindre konkurrencepræget jobmarked og et billigere boligmarked er der her en væsentlig fordel for arbejdsgivere. Derudover har flere undersøgelser vist, at medarbejdere i Los Angeles bliver hos deres arbejdsgiver længere, end de gør nordpå.
Et andet meget vigtigt element er et tiltag, som går under navnet Silicon Beach. Det er blevet markedsført i flere år i USA og er endelig ved at slå igennem. Det drejer sig om, at Los Angeles og byerne ved kysten, især Santa Monica, Venice, Marina Del Rey og Playa Vista, mener at de sagtens kan konkurrere med Silicon Valley og ovenikøbet kan tilbyde bedre leveforhold. Der er nyere tiltag i andre områder, som også har vokset sig store, heriblandt West Hollywood, Downtown Los Angeles og Pasadena. De helt store navne har også fået øjnene op for Silicon Beach og YouTube, Google og Microsoft har alle etableret store afdelinger i Los Angeles-området.
Måske en af de vigtigste ting er, at der er rigeligt med venture kapital i Los Angeles og der kommer mere kapital og flere investorer hele tiden. Blandt de mere kendte er Brian Lee (især kendt for at have startet LegalZoom), Jason Nazar (kendt fra DocStoc) og ikke mindst Tony Pritzker, som sammen med sin bror har 7 mia. USD at investere. Der er også en lang række såkaldte angel-investorer, som investerer i nye selskaber meget tidligt i forløbet.
Nye inkubatorer, kreative kontormiljøer og delekontorer etableres med rivende hast. Universiteterne har ofte deres egne inkubatorer, som for eksempel USC Viterbi. Selvom Cross Campus var ét af de første kreative delekontorer, er der nu flere lignende i hele området. Danske og andre udenlandske virksomheder har bedre mulighed end nogensinde tidligere for at starte billigt og uden at risikere for meget. Samtidig er mulighederne for at komme i forbindelse med starthjælpere og kapital også bedre end nogensinde. En af de seneste års succesrige startup-virksomheder i Silicon Beach er Dollar Shave Club. De senere års succes er heller ikke gået upåagtet hen, men er velbeskrevet i medier fra Forbes og Inc. til Huffington Post og Tech Crunch.
Alt dette er meget godt, men det drejer sig jo i sidste ende om netop din virksomhed og hvordan du kan finde den bedste partner, den bedste inkubator eller den bedste investor. Der er naturligvis en høj grad af specialisering, for eksempel inden for Cleantech, der betragtes som en spidskompetence for Danmark og danske virksomheder. For eksempel er der angel-fonden The Climate Corporation og inkubatoren Los Angeles Cleantech Incubator (LACI). Selvom det kan være lidt af en jungle, er Silicon Beach og Los Angeles stadig fyldt med guldklumper.
Cleantech er et meget populært område at investere i og at udvikle nye virksomheder og produkter inden for. LACI holder hvert år konferencen Cleantech Global Showcase (GloSho) - næste gang 21.-22. oktober 2015 på J.W. Marriott i Downtown Los Angeles. I år er der et særligt fokus på nordiske virksomheder og LACI har taget kontakt til blandt andre DABC-LA og det finske generalkonsulat i Los Angeles med henblik på at tiltrække danske og nordiske virksomheder. LACI arbejder på højtryk med at udvikle en særligt fordelagtig pakke til nordiske virksomheder, der er interesseret i at deltage. Blandt andet er de i gang med at planlægge en tredje konferencedag med et program udelukkende for nordiske deltagere.
Planlægning og partnerskab er som altid det vigtigste, når man er interesseret i det amerikanske marked. Vi er bekendt med danske virksomheder, der har fundet partnere, som ikke kunne levere de lovede resultater. Derfor er det ekstra rart, at man som medlem af Erhverv Norddanmark har en forbindelse til USA i Los Angeles, som kan være behjælpelig med råd og vejledning.
Los Angeles Cleantech Incubator: www.laincubator.org
7-6-2015
En ny plan for bæredygtig vækst i Los Angeles
Af formand Thomas S. Løgstrup Riebs, Danish-American Business Council - Los Angeles
Los Angeles er kendt for at have godt vejr og mange danskere har sikkert på en gråvejrsdag om vinteren i Danmark sukket sig hen til byen med de røde løbere og palmerne.
Hvad der formentlig er mindre kendt, er at Los Angeles er bygget i et ørkenområde. Byen får mindre end 30 cm regn om året i gennemsnit. Til sammenligning er gennemsnittet for Aalborg næsten 70 cm. Det medfører at vand altid er en knap res- source og i de seneste fire års tørke er problemerne kun blevet større.
Derudover er der andre miljømæssige problemer for en by med tre mio. indbyggere beliggende i et amt med mere end 10 mio. indbyggere. Bystyret forventer desuden en forøgelse i indbyggertallet inden for bygrænsen på omkring en halv million frem mod 2035. Det har nu resulteret i at bystyret har fremsat en plan for bæredygtig udvikling kaldet Sustainability pLAn. Det medfører nu endnu mere fokus på områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt og hvor danske virksomheder nu får endnu bedre mulighed for at drage fordel af et stort og stærkt marked.
Planen er inddelt i tre hovedområder: Miljø, Økonomi og Retskaffenhed. Derefter er den delt op i 14 hovedområder: Lokalt Vand, Lokal Solkraft, Energirigtige Bygninger, CO2 og Klimalederskab, Affald og Lossepladser, Boliger og Udvikling, Mobilitet og Transport, Velstand og Grøn Økonomi, Forberedelse og Modstandskraft, Luftkvalitet, Miljømæssig Velfærd, Bymæssigt Økosystem, Beboelige Kvarterer samt Miljømæssigt Lederskab. Hensigten er at skabe de rette rammer for en prioritering af bæredygtig vækst, som tilgodeser såvel økonomien som miljøet. Der har ikke tidligere været en lignende plan og derfor er disse områder ikke blevet målt eller fokuseret på. Planen sætter nye og ambitiøse mål for forbedringer inden for stort set alle områder.
Los Angeles er allerede i førertrøjen hvad angår vandbesparende foranstaltninger blandt større byer i USA. Det har dog ikke forhindret ambitiøse mål for yderligere forbedringer. Trods den normalt meget begrænsede nedbør er der i løbet af de sidste fire års tørke sat nye rekorder. For eksempel fik Los Angeles i hele sidste år mindre nedbør end der faldt i Vodskov 15.-16. oktober 2014. Derfor skal der investeres i at opfange og genanvende regvand, investeres i grundvandsoprensning, og i en 25 % reduktion i vandforbruget pr. person frem mod 2035.
Selvom byen er kendt for sine mange biler og imponerende motorveje, har den allerede flere solceller installeret end nogen anden by i USA. Der skal under denne plan investeres i endnu mere vedvarende, ren energi. Formålet er dels at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, dels at reducere forureningen. Det forventes desuden, at investeringer i vedvarende energi vil skabe lokale arbejdspladser og grobund for yderligere innovation. Der skal også investeres i opbevaring af energi, for at sikre et mere pålideligt system, som kan drage bedre nytte af sol- og vindenergi på alle tider af døgnet. Investeringerne i vedvarende energi hænger i høj grad også sammen med bestræbelserne på fuldstændig at eliminere brugen af stærkt forurenende kulkraftværker.
Bygninger og boliger er de største strømforbrugere og det er hensigten, at dette forbrug skal reduceres, da det resulterer i en meget stor udledning af drivhusgasser. Energirigtige bygninger skal dels reducere det enorme energiforbrug, dels bidrage til at gøre vedvarende energi mere relevant. Planen indeholder målsætninger om en reduktion på 30 % i forbruget og en forbedring på 15 % i energieffek- tiviteten over planens løbetid.
Der skal også fokuseres på reduktion af affaldsmængden og en højere grad af genanvendelse. En af tankerne bag denne del af planen er, at der vil være muligheder for at etablere lokale arbejdspladser inden for genanvendelse af forskellige materialer som for eksempel emballage og elektronik. Det vil endvidere lette presset på områdets lossepladser, som eller er på vej mod at blive fyldt helt op.
Fokuseringen på den økonomiske bæredygtighed betyder, at den store mangel på boliger til rimelige priser er et problem, der skal gøres noget ved. Det understreges i planen, at der skal skabes flere, billigere boliger i de områder, hvor de fleste mennesker bor og tættere på, hvor de arbejder. Det vil lette presset på forureningen, da det vil reducere den afstand, folk kører på arbejde, hvilket også vil reducere forbruget af fossile brændstoffer. Der skal ikke blot etableres 275.000 nye boliger, men det er også vigtigt, at der samtidig skabes bedre betingelser for at benytte offentlige transportmidler.
Offentlig transport er endnu et fokusområde. Det skal skabe de fornødne rammer for en forventet indbyggertilgang på omkring 500.000 i de næste 10-15 år. Det står efter selv et ganske kort besøg i Los Angeles klart, at Danmark er langt foran med især offentlig transport og fokus på cyklister. Der skal da også investeres massivt i både dyre projekter som lokaltog og metro og billigere projekter som cykelstier. Det er hensigten at op til 50 % af al transport kommer til at være til fods, på cykel eller med offentlig transport. Derfor er investering i flere og bedre cykelstier, bedre forhold for fodgængere samt nemmere og kortere adgang til offentlige transportmidler en nødvendighed. Det anslås i planen, at kun omkring en sjettedel af indbyggerne bruger enten offentlig transport, cykler eller går på deres vej til arbejde i dag.
En integreret del af planen er, at alle tiltag ikke blot skal bidrage til bæredygtigheden, men også bidrage til en fortsat stærk udvikling af økonomien i området. Det vil sige, at der ikke blot skal etableres ny permanente arbejspladser inden for cleantech, miljø, genanvendelse og affaldsbehandling samt offentlig transport. Det forventes også, at lokale virksomheders konkurrencedygtighed som følge af investeringerne vil føre til etablering af flere arbejdspladser i lokalområdet og at de eventuelt også vil bidrage til en øget eksport.
Byen skal i henhold til planen også være bedre forberedt til at imødegå skader som følge af jordskælv og skovbrande. Det skal investeringerne i nye energiformer og i vandforsyningen blandt andet også hjælpe med. Der skal også arbejdes hen imod, at byen hurtigere kan vende tilbage til nogenlunde normal tilstand efter større eller mindre katastrofer.
Endelig skal der fokuseres på indbyggernes sundhed og velvære, hvilket igen er et område, hvor Danmark er foran og har længere erfaring, end man har i Los Angeles. Der er allerede sket store fremskridt siden 1970'erne, men det er meningen, at der skal ske yderligere reduktion af luftforureningen. Et af tiltagene er en udvidelse i antallet af elektriske biler. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af investeringer i opladningsnettet. Målsætningen er, at 25 % af bilerne vil være eldrevne i 2035. Der skal også etableres flere grønne områder, så alle borgere har bedre adgang til naturen. For eksempel skal Los Angeles River, som nu ledes gennem en flodseng af beton, inkorporeres mere i bybilledet, så indbyggerne har adgang til at nyde den. Der skal også etableres flere parker og grønne områder overalt i byen.
Planen indebærer mange vidt forskellige muligheder for danske virksomheder. Mulighederne er så forskellige som viden om design af energirigtige bygninger, miljørigtige byggematerialer såsom vinduer og isolering samt vindmøller og anlæg af cykelstier.
Interesserede kan rekvirere en kopi af "City of Los Angeles Sustainability pLAn" ved at maile til info@erhvervnorddanmark.dk.
30-3-2015
Etablering af virksomhed eller datterselskab i USA
Af Thomas S. Løgstrup Riebs, Chairman, Danish-American Business Council - Los Angeles
Der er mange gode grunde til at stifte en virksomhed eller et datterselskab i USA. Markedet for danske varer og tjenesteydelser er robust og mange danske spidskompetencer er meget efterspurgte. Generelt har såvel Danmark som danskere et godt ry i USA - langt ud over omdømmet som et af verdens lykkeligste lande med verdens bedste restaurant. Desuden er der for tiden mere fremgang i økonomien i USA og i særdeleshed i Californien.
Når man har truffet beslutning om at gøre sit indtog på det amerikanske marked, melder der sig straks en masse spørgsmål. Et af disse er, hvordan man bedst opretter sin virksomhed og hvor. Vi giver her et overblik over virvaret af muligheder.
USA har mange flere selskabsformer Danmark, blandt andet tilpasset bestemte industrier eller forretningsmodeller. Det er vigtigt at have et overblik over disse selskabsformer samt deres fordele og ulemper, så man kan træffe en velovervejet beslutning. Listen er fyldt med forkortelser: C-Corp., S-Corp., LLC, LP, LLP, LLLP, P.C. Derudover er forkortelserne IRS, FTB og EIN uhyre vigtige at kende.
Næst efter registrering af virksomheden er det amerikanske skattevæsen Internal Revenue Service (IRS) det sted, man skal henvende sig. Så snart man har sit virksomhedsnummer, kan man på IRS' hjemmeside gratis ansøge om et Employer Identification Number (EIN), som man skal bruge til at oprette bankkonti og ind- sende årsopgørelser til skattevæsenet. Fordelen ved at ansøge på hjemmesiden er, at man får sit nummer med det samme. Endelig skal man registrere sin virk- somhed hos Franchise Tax Board (FTB), som er skattevæsenet i den delstat, hvor man har sit hovedkontor.
Introduktion til selskabsformer
C-Corp. er et aktieselskab er stiftet under afsnit C i Internal Revenue Code, som er navnet på den samlede amerikanske skattelovgivning. Et C-Corp. svarer nogenlunde til et dansk A/S og har aktionærer i traditionel forstand og det er nemt at ud- vide ejerkredsen ved udstedelse af aktier. Denne type er særligt velegnet til større virksomheder eller virksomheder, der planlægger salg eller børsnotering. En af ulemperne er, at der er to lag beskatning, dels på virksomheden, dels på ejerne når de får udbetalt andel af overskuddet. Derfor er det også en smule dyrere i drift, da rapporteringskravene er lidt mere omfattende.
S-Corp. er et aktieselskab stiftet under afsnit S i Internal Revenue Code og minder om en hybrid mellem et dansk A/S og ApS. Forskellene mellem S-Corp. og C-Corp. er primært skattemæssige. Hvor C-Corp. er skattepligtigt på to niveauer, er S-Corp. et såkaldt "pass-through entity". Det betyder at virksomhedens indtægter rent skattemæssigt behandles direkte hos ejerne, som beskattes af indtægterne.
LLC (Limited Liability Company) minder mest om et dansk ApS. LLC har ikke ak- tier, men såkaldte "medlemsskabsinteresser", hvilket svarer nogenlunde til anparter. Et LLC betragtes som et partnerskab, hvis der er mere end én ejer. Det er en meget populær selskabsform, da den er nem at oprette, meget fleksibel og i lighed med S-Corp. kun bliver beskattet hos ejerne.
LP, LLLP og LLP står for henholdsvis Limited Partnership og Limited Liability Limited Partnership, der begge er partnerskaber med en General Partner, som hæfter for partnerskabets forpligtelser og også leder virksomheden samt én eller flere Limited Partners. Begge former ses mest anvendt blandt advokatfirmaer og hedgefonde. Endelig er der LLP (Limited Liability Partnership) som også er et partnerskab, men her hæfter alle partnere solidarisk. Der er typisk en administrerende partner, der leder virksomheden. Denne form er oftest anvendt blandt advokatfirmaer og revisionsvirksomheder. I modsætning til andre virksomhedstyper kræver disse alle mindst to ejere.
P.C. (Professional Corporation) er forbeholdt erhverv, der kræver autorisation, eksempelvis advokater, revisorer og læger. Denne form anvendes typisk af enkeltmands advokat- eller revisionsfirmaer.
Valg af jurisdiktion
USA betragtes ofte som ét stort land, men det er en sammenslutning af 50 delstater med ofte meget forskellige love. Når man etablerer virksomhed i USA, er det i første omgang vigtigt at overveje, hvor man vil placere sin virksomhed. Dernæst skal man overveje, hvor man vil registrere den. I modsætning til gængs opfattelse kan man sagtens have sit hovedkontor i Texas, mens firmaet er registreret i Californien.
Hver delstat har forskellige fordele og ulemper, men de tre mest populære er Californien, New York og Delaware. De skiller sig ud ved at have et særligt erhvervsorienteret retssystem og en særdeles veletableret retspraksis inden for erhvervsjura. Det er vigtigt at vide, at en amerikansk virksomhed kan sagsøges, hvor den har sit hovedkontor, i delstater hvor den driver forretning og i den delstat, hvor den er registreret.
Forskellene mellem registrering i en af de tre nævnte delstater er komplicerede og noget man bør diskutere med en amerikansk advokat. Dog kan det her nævnes, at især større virksomheder bør overveje at registrere sig i Delaware, da man der har særlige domstole med dedikerede dommere, der udelukkende behandler erhvervsret. For mindre virksomheder vil overvejelserne om, hvor de potentielle kunder befinder sig formentlig være mindst lige så vigtige.
Rådgivning
På grund af forskellene mellem rets- og skattesystemerne i Danmark og USA er det særligt vigtigt at få god rådgivning inden for netop disse to områder.
Der findes mange flere advokater pr. indbygger i USA end i Danmark. Det kan derfor være svært at vælge og det er altid bedre at få en advokat anbefalet fra en tilfreds bekendt eller fra en anerkendt organisation. Det kan være meget dyrt at hyre en advokat, men det kan ofte blive dyrere at springe den gode advokats råd- givning over. Salærer kan svinge fra omkring 200 til over 900 USD pr. time, men kan også være et fast beløb for et projekt eller et dokument. En god advokat kan ud over rådgivning om etablering vejlede om andre områder, som man skal være opmærksom på, eksempelvis produktansvar og personalejura.
Det er særligt vigtigt at have en god revisor, hvis man fortsætter med at drive virksomhed i Danmark eller hvis den amerikanske virksomhed er et datterselskab af den danske virksomhed. Et selskab skal oplyse til IRS, at det er udenlandsk ejet ved at indsende en ekstra formular på én side. Hvis denne formular ikke føl- ger med virksomhedens selvangivelse, koster det en bøde på 10.000 USD pr. år. Derfor bør revisoren have særligt kendskab til regler gældende for internationale selskaber. Derudover er der så store forskelle mellem dansk og amerikansk skat- teret, at salæret til en god revisor som regel er godt givet ud. For eksempel er der i USA langt flere fradragsmuligheder end i Danmark.
Det amerikanske marked er stort og har tilsvarende store og righoldige muligheder. Det kan dog somme tider virke unødigt omstændeligt at komme i gang. Hvis man har sikret sig god rådgivning fra starten, kan det gøres både nemmere og også ofte bedre. God forberedelse i forbindelse med etablering på det amerikanske marked kan spare både penge og hovedpiner senere.
16-1-2015
Californien er USAs tredjestørste, men folkerigeste stat. Med et areal på 423.970 kvadratkilometer er Californien næsten 10 gange større end Danmark. Selvom befolkningen i delstaten er på hele 38,8 mio., er befolkningstætheden væsentligt lavere end i Danmark.
Det sydlige Californien er et ikke nærmere afgrænset område, som inkluderer i hvert fald Los Angeles, San Diego og Long Beach. Det er hjemsted for mere end tre fjerdedele af befolkningen og er det 13. største byområde i verden. Los Angeles dækker alene et areal på over 1.300 kvadratkilometer, svarende til næsten halvdelen af Fyn.
Det sydlige Californien byder ikke bare på et væld af muligheder for danske virksomheder, men også et meget behageligt klima. Gennemsnitstemperaturen er lige over 20 grader og der registreres hele 292 dage med solskin hvert år. Det årlige nedbør er omkring 378 mm, eller under halvdelen af hvad der falder i Danmark.
Los Angeles County dækker et område på mere end 12.000 kvadratkilometer, som er mere end Fyn og Sjælland tilsammen. Amtet er hjemsted for mere end 10 mio. mennesker, hvoraf omkring 30 % har en Bachelor-grad eller højere. De sektorer, som beskæftiger flest menesker i Los Angeles County er
- sundehedssektoren: 395.100,
- varer og tjenesteydelser: 372.500,
- hotel og restauration: 326,800,
- ejendoms-, bygge- og anlægssektoren: 203.100,
- handel: 163.600.
Den "nye" økonomi i Los Angeles er især baseret på biotech, IT og greentech. Dette skal ses i lyset af de betragtelige forskningsressourcer, som findes i området. Det sydlige Californien er hjemsted for adskillige verdensklasseuniversiteter inklusive University of California Los Angeles (UCLA), California Institute of Technology (Cal Tech) og University of Southern California (USC). Dette medfører blandt andet, at der er et righoldigt udbud af teknologisk orienteret arbejdskraft.
Der er desuden et meget vigtigt startup-miljø i Los Angeles, som kun overgås af Silicon Valley. Dette inkluderer initiativer som for eksempel Silicon Beach. Enhver dansk startup-virksomhed bør overveje Los Angeles i lige så høj grad som Silicon Valley.
Selvom Los Angeles er mindre kendt i Europa som hjemsted for startup-virksomheder, er der mange store succeser. For eksempel blev Oculus Rift sidste år solgt til Facebook for 2 mia. USD. Der findes en lang række inkubatorer, for eksempel Digital LA, og der er talrige venture kapital-fonde med hovedsæde i Los Angeles. Derforuden har en række af de største IT-virksomheder etableret store kontorer i Los Angeles. For eksempel har både YouTube og Google for nylig udvidet deres tilstædeværelse. Der er også udenlandske virksomheder i området. For eksempel har finske Rovio, som er kendt for Angry Birds, etableret deres amerikanske hovedsæde i Santa Monica.
Der er mange interessante muligheder for danske virksomheder i Los Angeles-området. Der er stor interesse generelt i USA for flere af Danmarks anerkendte kompetencer, men flere af dem er særligt interessante i det sydlige Californien:
- Greentech: Californien har været i tørketilstand i mindst tre år og man er ifærd med større ivesteringer i vandbesparende foranstaltninger. Der er også stor interesse for vandrensning, retablering af grundvand og der investeres nu penge i den stærkt forældede vandforsyningsinfrastruktur i Los Angeles. Derudover granskes mulighederne for bedre spildevandsrensning. Alternative og vedvarende energiformer er også i fokus. Guvernør Jerry Brown nævnte i sin årlige State of the State-tale, at det er hans mål at reducere Californiens afhængighed af udenlandsk olie. Han fokuserede på, at løsningen skal komme gennem investering i vedvarende energi.
- Der vil også være muligheder for danske virksomheder der fokuserer på bygge- og anlægsbranchen. For eksempel er den såkaldte "building code" under revision. I sin nye udgave vil den formentlig stille skærpede krav til isolering og bedre vinduer. Dette vil være med til at reducere den udstrakte brug af klimaanlæg i hjemmene og vil dermed reducere Californiens energiforbrug.
- Dansk Design: Der har længe været stor interesse for dansk design inden for møbler. Dette har givet sig udtryk ved danske møbelauktioner, men også ved succes hos danske producenter såsom BoConcept, Louis Poulsen og Fritz Hansen. Der er nu også stigende interesse for dansk mode.
- Fødevarer: Den enorme interesse for New Nordic Food er bestemt også tilstede i Californien. Derudover er folk i Californien, særligt i de større byområder, meget interesserede i fødevarer af høj kvalitet generelt og i særdeleshed i økologiske fødevarer. Der findes en læng række specialforretninger, hvoraf den største er Whole Foods, som er bedst kendt for både høj kvalitet og pris.
- Shipping: Det sydlige California er hjemsted for det største samlede havneanlæg i USA og mere end 40 % af USAs import indføres herigennem. Maersk Terminals ejer en meget stor containerterminal i San Pedro og der er en lang række andre danske transport- og shippingvirksomheder repræsenteret allerede.
- Transport: Der er et udstrakt behov for offentlig transport i Los Angeles og det eksisterende system er ikke særligt effektivt eller velorganiseret. Der er desuden et stærkt stigende fokus på udviklingen af en cykelkultur og systemer, som kan understøtte den. For eksempel vil dansk viden om etablering af cykelstier være meget værdifuld, idet borgmesteren i Los Angeles, Eric Garcetti, har bebudet, at der skal etableres 1.600 km nye cykelstier i byen i det kommende år. Californien har den højeste dødelighed blandt cyklister i hele USA.
- Sundhed: Præsident Obamas initiativ til at tilbyde sundhedspleje til alle amerikanere, kendt som Affordable Care Act eller "Obamacare", har ført til fokus på effektivisering, besparende teknologi og forebyggelse. Den danske sundhedssektor er langt mere effektiv og koster kun cirka det halve pr. indbygger i forhold til USA.
Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:
- Danish-American Business Council - Los Angeles
LinkedIn-gruppe
Erhverv Norddanmarks samarbejdspartner:
- Danish-American Business Council - Los Angeles
LinkedIn-gruppe
Tilmeld eNYHEDSBREV