Fjernelse af dækningsafgift kommer os alle til gode

Af formand Steen Royberg - sendt til Nordjyske Stiftstidende 5-8-2015

Byrådspolitikerne i Aalborg arbejder i den kommende tid på at nå til enighed om det kommunale budget for 2016. I den forbindelse opfordrer Erhverv Norddanmark dem til at se alvorligt på fjernelse af den særskat, der vedbliver med at lægge hindringer i vejen for udvikling af erhvervslivet.

Virksomhederne i Aalborg Kommune betaler næsten 90 millioner kr. årligt i dækningsafgift - en særskat, der giver dem dårligere konkurrencevilkår og kan være med til at skræmme nye virksomheder og dermed arbejdspladser væk. Kommunerne bestemmer selv, om de vil opkræve dækningsafgift - en skat på industri-, kontor- og forretningsejendomme, der opkræves som et tillæg til den egentlige ejendomsbeskatning. Den eneste nordjyske kommune, der har valgt at have dækningsafgift, er Aalborg. Her har den gennem en årrække været på 5,35 promille og alene siden 2007 har denne afgift trukket over en halv milliard kroner ud af virksomhederne og over i kommunens kasse.

Der er i Erhverv Norddanmarks optik ingen tvivl om, at millionerne vil gøre langt mere gavn for alle, hvis de bliver i virksomhederne. Her kan de bruges til at udvikle nye produkter, markedsføre og opsøge nye kunder - alt sammen med det resultat, at virksomhederne kan medvirke til at bevare Aalborgs arbejdspladser og tiltrække nye.

Kommunes største virksomheder betaler et par millioner kr. om året i dækningsafgift, mens mindre betaler måske 15-25.000 kr. Ikke meget for den enkelte virksomhed kan man mene, men det betyder altså noget, om en virksomhed hvert år skal betale to mio. kr. i afgift og ikke kan bruge pengene på for eksempel et par nye medarbejdere - eller om den hvert år skal betale 25.000 kr. i afgift, som så ikke kan bruges på et eksportfremstød eller et kundebesøg i udlandet.

Imidlertid er det ikke udelukkende de direkte berørte virksomheder, der vil kunne mærke den positive effekt at en fjernelse af dækningsafgiften. Der vil også være en indirekte effekt i form at færre omkostninger for både butikslivet og virksomheder, der har lejet deres kontor eller butik. Rigtig mange virksomheder bor til leje og de betaler husleje og drift, der omfatter blandt andet skatter og afgifter, så de vil også få glæde af det, når kommunen fjerner dækningsafgiften. På denne måde vil en hårdt presset detailbranche også kunne få en kærkommen hjælp.

Nogle kommunalpolitikerne i Aalborg har tidligere givet udtryk for, at der ikke kan røres ved afgiften. Til dem er der kun at sige, at det godt kan lade sig gøre andre steder i landet: Alene i 2014 besluttede 19 kommuner enten at aftrappe eller helt afskaffe dækningsafgiften.

Af aftalen om kommunernes økonomi indgået mellem den tidligere regering og Kommunernes Landsforening fremgår det, at staten kompenserer kommunerne for en del af den tabte indtægt, når de reducerer eller fjerner dækningsafgiften - nærmere bestemt 50 procent i 2016 og 2017 og en fjerdedel i 2018. I det lys bør Aalborg Kommune gøre alvor af så hurtigt som muligt at ændre på dækningsafgiften - der er jo ingen grund til at takke nej til statens tilbud om medfinansiering.

Hvis man lever i den vildfarelse, at socialdemokratiske kommuner har en særlig forkærlighed for at opretholde dækningsafgiften, kan man godt tro om. København har gennemført en sænkning af dækningsafgiften. I Aarhus har man aftalt en aftrapningen fra 2021 med fuld afvikling efter 2028 og anvendelse af provenuet til finansiering af letbanens første etape. Og for Odenses vedkommende har man allerede i en periode været i gang med en nedsættelse, idet afgiften er faldet fra 6,4 i 2007 til 3,8 promille i år - og der er indgået en aftale om, at der vil ske yderligere aftrapning i det omfang der skabes nye private arbejdspladser i kommunen. Målet er en fuldstændig afskaffelse i 2018.

Såvel København som Aarhus og Odense er kommuner med socialdemokratisk borgmester. Det samme er Horsens, hvor man har indgået et partnerskab for beskæftigelse, der udmunder i udfasning af dækningsafgiften. Den reduceres til 3 promille i år og det halve i 2016 for at falde helt væk i 2017. Konkret har man aftalt, at erhvervslivet skal medvirke til at skaffe flere i arbejde, hvorefter kommunen kvitterer med en nedsættelse af afgiften. Aftalen viser, at det sagtens kan lade sig gøre at tænke nyt og skabe finansiering, uden at det medfører besparelser på den borgernære service på blandt andet børne-, ældre- og handicapområdet.

I Aalborg er det de totale indtægter, der finansierer de totale udgifter. Dækningsafgiften er ikke øremærket bestemte formål. Derfor kan man ikke uden videre konkludere, at fjernelse af afgiften vil betyde, at der skal spares andre steder. Fjernes afgiften, skal politikerne foretage en ny prioritering af drift, anlæg og eventuelle andre indtægtsmuligheder. Og det er jo præcis, hvad borgerne vælger politikerne til.

Det bliver til tider påstået, at det er begrænset hvor stor en del af det kommunale budget, der reelt fastlægges af kommunens politikere og at der dermed ikke er ret mange skuer at stille op. Men det er en sandhed med modifikationer. Der findes ganske vist ikke et eksakt tal for, hvor stor en del af kommunens budget, der kan disponeres lokalt, for det afhænger blandt andet af, om man tænker på kort eller lang sigt. Men uanset hvad: Selvom der for eksempel er myndighedsopgaver at udføre og servicelovsbestemmelser på det sociale område at overholde, har også Aalborgs politikere ganske store muligheder for at fastsætte serviceniveauer og for at foretage prioriteringer.

Mange kommuner viser i disse år vejen. Lad os nu håbe at Aalborgs politikere tager et lignende initiativ, så vi kan give erhvervslivet - og dermed samfundet som helhed - de bedst mulige ramme- og vækstvilkår.

Er der ikke politisk flertal for at fjerne dækningsafgiften på én gang, kan der forhåbentlig opnås enighed om et aftrapningsforløb. Man kan her forestille sig, at en del udmøntes som en direkte besparelse for erhvervslivet, mens en anden del bliver omlagt til en erhvervsfond. En sådan fond - med repræsentanter for både erhvervslivets interesseorganisationer og kommunen - kunne så få til opgave at anvende disse midler alene på fremme af erhvervsudviklingen.