Skattemæssig symbolpolitik til skade for sammenhængskraften?


retur
Af formand Rasmus Haugaard

Siden vedtagelsen af statsskatteloven i 1922 har det i Danmark været et bærende princip, at alle (borgere og virksomheder) beskattes af årets indtægter med fradrag af omkostningerne til frembringelse heraf, mens formuebevægelser hverken beskattes eller kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ved siden af indkomstbeskatningen er der sidenhen indført en række afgifter, herunder grønne afgifter.

I dag betaler langt hovedparten af alle virksomheder selskabsskat, moms og grønne afgifter med fuld accept af, at dette er et grundvilkår for at drive virksomhed i et velfungerende samfund. Det er kun et begrænset segment af erhvervslivet, som reelt ønsker Danmark forandret til et lavbeskatningssamfund. Ved det nylige folketingsvalg blev Liberal Alliance tilnærmelsesvist udslettet, hvilket ikke mindst vores nye regering bør anerkende betydningen af: Der er ikke i Danmark for tiden klangbund for en politik, hvor ønsket om lavere beskatning sker uden hensyn til den samfundsmæssige pris derved.

Når S foreslår en øget beskatning af virksomhedsformuer i forbindelse med dødsfald, trækker S paradoksalt nok denne (for S positive) udvikling i den modsatte retning.

Beskatning ved arv samt formuebeskatning er beskatning af værdier, som allerede er beskattet én gang. En sådan beskatning, som bryder med princippet fra statskatteloven, har altid og bliver også i dag med rette opfattet som dobbeltbeskatning betinget af misundelsesbårne hensyn.

Dertil kommer, at en sådan beskatning har direkte negative konsekvenser for erhvervslivets evne til at levere den økonomiske vækst, som S i meget høj grad har brug for, når der skal skabes økonomisk grundlag for virkeliggørelsen af regeringens program.

Selskabs- og aktiebeskatningen i Danmark indebærer et stærkt incitament til at spare op i virksomheden. Selskabsskatten er 22 %, mens udlodninger af overskuddet til ejeren privat beskattes med yderligere 42 % (udlodninger over DKK 54.000). Dette er et fundamentalt fornuftigt princip, idet bevarelsen af formuekumulationen i selve virksomheden (fremfor overførsel til privatsfæren) dels betinger økonomisk sundere virksomheder, dels betinger et optimalt grundlag for reinvestering af overskuddet i vækstskabende aktiviteter. Konkret betyder dette også, at mange ejere af virksomheder (små, mellemstore og store) har langt hovedparten af deres formue placeret i virksomheden, mens den private formue er relativt begrænset.

Hvis ejerfamilien ved et dødsfald skal betale en betydelig arveafgift, kan midlerne hertil kun findes ved udlodning fra virksomheden. Det betinger for statskassen en éngangsindtægt, men fjerner grundlaget for skabelse af økonomisk vækst i virksomheden - eller investering i starts-ups, andre virksomheder eller i ny teknologi. Og det er et ubestrideligt faktum, at den væsentligste kilde til øget samfundsmæssig værdi er etablering og opretholdelse af private arbejdspladser, som permanent genererer en indtjening til staten i form af løbende selskabsbeskatning, indkomstbeskatning ved medarbejderne, betaling af moms og grønne afgifter og begrænsning af statens omkostninger til overførselsindkomster.

Et af de væsentligste karakteristika ved Danmark er vores stærke samfundsmæssige sammenhængskraft. I Danmark anerkender et overvældende flertal, at vi alle kan og skal bidrage på forskellig vis til opretholdelsen af det velfungerende samfund, Danmark er. Når internationale samfundsforfattere beskriver den vestlige verdens udfordringer, fremhæves Danmark og de øvrige nordiske lande ofte som eksempler på samfund, hvor udfordringerne er mindre. Uligheden er mindre, arbejdstagerne ejer selv via pensionsfondene en stor del af kapitalen og i Danmark formår vi at møde hinanden på tværs af samfundsskel i folkeskolen, i idrætsforeningerne og i de mange frivilligt bårne organisationer.

Ved siden af dette er der i Danmark en tradition for såvel relativt privat mådehold som engageret samfundsdeltagelse blandt landets formuende virksomheder og familier. Ikoniske personer og virksomheder som Carlsbergfondet, Mærsk Mc-Kinney Møller med fleres omfattende økonomiske engagement i samfundsopgaver har haft større effekt på omgivelserne, end mange antager, og disse udgør fortsat forbillederne for de fleste virksomhedsejere - fremfor de relativt få, som lever luksuriøse liv eksponeret på de sociale medier.

Beskatning af arv og formue båret af venstrefløjens ønsker om symbolpolitik skader alt dette. EL, SF, S og R har de seneste fire år argumenteret imod symbol- og lagkagepolitik indenfor udlændingeområdet. Men kritikken klinger hult, hvis man går samme vej indenfor andre områder.

Vi håber sagligheden vil veje tungest, og at vores nye regering vil vise det lederskab, som kræves.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK