Ja tak til fremrykning af Den Tredje Limfjordsforbindelse


retur
Af formand Rasmus Haugaard

For et par dage siden besluttede formandsskabet for Aalborg Erhvervsråd at sende et klart signal til finansminister Nicolai Wammen og transportminister med opfordring til, at der sker fremrykning af statslige investeringer i infrastruktur. Konkret handler det om at få Den Tredje Limfjordsforbindelse på bordet nu. Dermed vil staten regionalt kunne medvirke til at sikre mange arbejdspladser i kølvandet på ødelæggelserne som følge af coronakrisen - og i et længere perspektiv kan man undgå, at en hel landsdel bliver koblet af udviklingen i resten af landet.

Kort efter at henvendelsen til de to ministre var offentliggjort i medierne, greb Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen bolden og foreslog regeringen, at der bliver fremrykket statslige anlægsprojekter for et betydeligt milliardbeløb.

"Den tidligere regering lavede en infrastrukturplan, som desværre er blevet revet i stykker. Men vi kan finde tapen frem", sagde Jakob Ellemann-Jensen. Og videre om revitalisering af planen, der blandt andet indeholder Den Tredje Limfjordsforbindelse: "Her kan staten gå ind og bruge nogle af de midler, et bredt flertal i Folketinget alligevel er enige om, at vi skal bruge på at holde hånden under danske arbejdspladser."

Under den aktuelle krise har vi set en - desværre ofte for sjælden - evne til at samarbejde på tværs af sædvanlige de skel, der ofte præger landspolitikken. Det er Erhverv Norddanmarks håb, at denne vilje til at strække sig langt også vil være til stede, når det gælder fremrykning af den anlægslov, der skal bane vejen for Den Tredje Limfjordsforbindelse.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK