Tilpasning skal sikre virksomheder og medarbejdere bedre


retur
Af formand Rasmus Haugaard, bestyrelsesmedlem René Daarbak og direktør Kurt Bennetsen

De efterhånden ganske mange hjælpeordninger som følge af coronavirus COVID-19 er et godt tilskud til hverdagen for en lang række af Erhverv Norddanmarks medlemsvirksomheder. Imidlertid står det klart, at de nuværende regler desværre ikke har helt den langsigtede effekt, der er nødvendig.

Da den øverste linje på omkostningssiden altid er løn til medarbejderne, er det nødvendigvis der, virksomhederne må sætte ind, hvis der for alvor skal reddes noget, mens den aktuelle krise er på sit højeste. Det fører i sagens natur til mange og tunge overvejelser om tvingende nødvendige afskedigelser, så skaden for den enkelte virksomhed kan blive begrænset mest og hurtigst muligt. For mange handler det slet og ret om overlevelse.

Erhverv Norddanmark foreslår derfor en tilpasning, så det er muligt at opretholde tilskud til medarbejdere, uanset at de vender tilbage til deres job inden tilskudsperiodens udløb. Det vil sige frem til 9. juni. Vil man gøre det endnu bedre for erhvervslivet, bør man forlænge betalingen juni ud. Og i den ideelle verden faktisk juli med, for så er vi på den anden side af sommerferien, hvor indtjeningen er minimal for rigtigt mange virksomheder. Det vil sikre en vis reduktion af omkostningerne og dermed bane vejen for, at vi kan komme bedst muligt i gang, når vi er på den anden side coronakrisen.

Denne ekstra håndsrækning vil gøre det muligt for virksomhederne at komme væk fra tvangstankerne om massefyringer, fordi det så igen vil være muligt at tænke på mere end et helt kortsigtet plan. Resultatet vil være til at tage at føle på: Samfundet kan spare milliarder i dagpenge, virksomhederne kan undgå tidsspilde ved at skulle afskedige og genansætte, ligesom vi kan holde på vores gode medarbejdere. Endelig kan vi sikre, at de ansatte ikke skal igennem det ekstra psykiske pres, som denne ulykkelige situation medfører.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK