Endelig godt på vej til Den Tredje Limfjordsforbindelse


retur
De fleste er nok klar over, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået "Aftale om et sammenhængende Danmark" - og at etablering af en tredje limfjordsforbindelse er et centralt punkt i investeringsplanen.

I planen hedder det blandt andet, at der "især i myldretidstrafikken er (...) udfordringer med trængsel på de eksisterende Limfjordsforbindelser (...). Dette har en negativ afsmittende effekt på trafikafviklingen i Aalborg, Nørresundby og det nærmeste opland med tilhørende forsinkelser og trafikale problemer." Og videre står der i planen, at "parterne er enige om, at en tredje Limfjordsforbindelse er et nødvendigt projekt i en aftale om de langsigtede investeringer i infrastruktur", ligesom man "tager godt imod Aalborg Kommunes tilkendegivelse om at bidrage til finansiering" gennem Aalborg Alliancen.

- Som bekendt er der intet, der tæller, før Dronningen har sat sin signatur på anlægsloven. Men vi kan godt tillade os at være både glade for resultatet - og stolte over, at indsatsen har båret frugt", siger Steen Royberg, der er særligt bestyrelsesmedlem i Erhverv Norddanmark med
fokus på infrastruktur. Og han fortsætter: 

- I første omgang afventer vi en opdatering af VVM-redegørelsen. Den skulle gerne være på plads i 2021. Og derefter er det forligspartiernes forventning, at anlæggelsen af Den Tredje Limfjordsforbindelse kan indledes i 2024. Med tanke på at det tager omkring 9 år at komme i mål, er opgaven nu at se, om ikke det er muligt at komme i gang tidligere end
2024.

VVM betyder "Vurdering af Virkninger på Miljøet" og bruges til at afdække og vurdere, hvilke miljøpåvirkninger og konsekvenser, man kan forvente i forbindelse med store projekter. En VVM-undersøgelse afsluttes med en redegørelse, en offentlig høring og derefter en indstilling til ministeren. Det er derefter op til Folketinget at bestemme, om der skal vedtages en anlægslov.

DERFOR TAGER DET 9 ÅR
  • År 0 Ministeren fremsætter anlægsloven - Folketinget godkender
  • År 1 Folketinget afsætter penge på finansloven
  • År 2 Detailprojektering, udbud, besigtigelse og ekspropriation
  • År 4 Anlægsarbejderne begynder
  • År 9 Indvielse
Skal Den Tredje Limfjordsforbindelse på plads inden 2030, er der tidsmæssigt næppe det store at hente, når først Folketinget har tiltrådt anlægsloven. Skal der vindes tid, er det et spørgsmål, om det er muligt at få VVM-redegørelsen igennem tidligere end i 2021.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest