Gæstetalen i 2015 blev startskuddet


retur

Erhverv Norddanmark har i en lang årrække uddelt et større antal legater fra sin fond i forbindelse med årets generalforsamling. I 2015 var en af modtagerne Charlotte Rantzau Almtorp, der har sendt denne beretning om sit udlandsophold.

Jeg startede på min bachelor i Export and Technology Management og i marts sidste år blev jeg den heldige modtager af et legat fra Erhverv Norddanmark til mit semester i udlandet. Det foregik i Californien på California State University, Fullerton, med flere end 30.000 andre studerende, hvor 3.000 var internationale.

Gennem fagene Managing operation, Communication and culture understandings, Export/import marketing strategies og Entrepreneurial leadership udviklede jeg mine internationale kompetencer og forbedrede min tværfaglighed. Fagene jeg tog, havde ikke relation til hinanden, men det var alligevel muligt at forbinde ere af koncepterne og bruge dem i projekter og opgaver gennem semesteret.

Mens jeg lærte om produktionssystemer, kvalitetsstyring og statistik i et fag, arbejdede jeg og mine medstuderende med et projekt for en ekstern klient i et andet fag. Projektet bestod i nyudvikling af kommunikationskanaler i klientens virksomhed Recruit360, som havde hovedsæde i Orange County. Dette projekt har lært mig rigtig meget om håndteringen af klienter, at være omstillingsparat og koordineret og at blive mere initiativrig, når man skal sælge eller præsentere sine resultater.

California State University, Fullerton har givet mig mange positive udfordringer, og jeg har oplevet den amerikanske selvstændighed, som er drivkraften bag manges succes. De netværk skabes på kryds og tværs gennem universitetet via studerende, professorer og mentorer, men også privat via rejser og arrangementer.

Jeg tilbragte det meste af min fritid sammen med mine værelseskammerater. Jeg boede sammen med tre amerikanske piger, som kom fra Colorado, Arizona og Nordcalifornien. Jeg har nydt at være den eneste internationale i vores lejlighed, da jeg virkelig blev trænet i mine sproglige færdigheder og blev klogere på de kulturelle forskelle. Ofte lavede vi små ture til stranden eller gik ud og spiste i lokalområdet. Derudover deltog jeg i nogle gudstjenester i en dansk lutheransk kirke, hvor jeg mødte mange danske tilflyttere, som kom til Californien for mere end 50 år siden. Det var en rigtig god oplevelse.

Inden studiet gik i gang, var nogle venner og jeg på road trip, hvor turen gik til nationalparker som Sequoier og Yosemite, forladte guldgraverbyer i ødemarken og lokalsamfund med cowboys med hat, hest og lasso. Vi nåede også San Francisco og kørte derfra ned af den berømte Highway 1.

Jeg er på nuværende tidspunkt i gang med mit praktikforløb hos Coloplast i Nordsjælland. Jeg arbejder i virksomhedens Pilot-afdeling i Global Research and Development, hvor jeg er med til at undersøge og teste proces- og produktionssystemer. Jeg har i længere tid kendt til Coloplast og virksomhedens produkter og har været meget interesseret i, hvordan det går Coloplast på det globale marked. Med gæstetalen ved Erhverv Norddanmarks generalforsamling i 2015 - holdt af administrerende direktør Lars Rasmussen fra Coloplast - blev min nysgerrighed endnu større og det blev startskuddet til min praktikansøgning. Interessen for virksomheden har fulgt mig gennem hele mit udlandsophold, og jeg har nu en chance for at undersøge, hvordan det fungerer i praksis i en af Danmarks førende medicovirksomheder.

I fremtiden vil jeg gerne forsætte med at arbejde med processystemer og optimering af disse. Det er noget af det, som jeg beskæftiger mig med hos Coloplast og derudover vil jeg gerne lære mere om validering og veri cering af medicinske produkter og produktionsudstyr.

  • CALIFORNIA STATE UNIVERSITY, FULLERTON blev grundlagt i 1957 og havde sidste år næsten 39.000 studerende og har i årenes løb udklækket flere end 250.000 kandidater.

  • CHARLOTTE RANTZAU ALMTORP har siden 2013 studeret Bachelor of Export and Technology Management på University College Nordjylland. Der er tale om en international professionsbachelor, som lægger vægt på tværfagligheden mellem den sælgende organisation og produktudvikling i en virksomhed. Uddannelsens tre kerneområder er

    ? Teknik - Produktudvikling, konstruktion, design og projektledelse
    ? Salg - Marketing, industriel eksport, logistik og innovation
    ? Kommunikation - Kulturforståelse og forhandlingsteknik



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest