Mobilitet helt afgørende for at tingene fungerer


retur
Til august er det ét år siden Nordjyske Jernbaner overtog den regionale togdrift fra Skørping til Frederikshavn fra DSB. Vi taler med virksomhedens administrerende direktør Peter Hvilshøj om erfaringer, udfordringer og udvikling.

- Det er en stor opgave, vi har overtaget, for i de fleste sammenhænge er der tale om en tredobling af Nordjyske Jernbaner: Vi kører tre gange så mange kilometer, vi skal håndtere tre gange så mange passagerer, vi er gået fra otte til 21 togsæt og der er mere end dobbelt så mange medarbejdere som før overtagelsen.

Det er næppe sket helt gnidningsløst?

- Jo, for vores egen organisations vedkommende er det faktisk, selvom vi på nogle områder har måtte strække ressourcerne til det yderste. Den helt store udfordring er, at vi er gået fra at være herre i eget hus - altså med 100 procent egne skinner og signaler - til nu at køre to tredjedele af vores kilometer på statens net.

I har tidligere haft meget høj rettidighed. Er det gået ud over den?

- Det kan ikke undgås, når der hele tiden er hensyn at tage til togdriften på det nationale net. Vi er blevet voldsomt afhængige af de beslutninger, der tages i forhold til statens net. Det lægger et ekstra stort pres på os, for der er stort set ikke en uge uden udefrakommende uregelmæssigheder. Men når det er sagt, så er det faktisk lykkedes os at opretholde en fornuftig rettidighed på over 95 procent. Og helt generelt må jeg sige, at vi er blevet taget rigtig godt imod som den nye regionale togoperatør i Nordjylland.

Ligger der andre udfordringer og venter inden for den femårige periode, som jeres aftale med staten om regional togdrift løber?


- Lige nu er den største, at der skal indføres nyt signalsystem på det nationale net. Faktisk var det en betingelse for vores aftale med staten, at implementeringen af et nyt signalsystem var sket forud for overtagelsen i august 2017. Man sigtede efter udrulning allerede i 2016, men det skete som bekendt ikke. Vi har et fuldt digitaliseret system på vores egne strækninger, men det hjælper jo ikke, når statens system ikke er på plads. Man ville først have indført systemet på hovedstrækningerne, men gør det nu på strækninger, hvor det rammer færrest kunder. Derfor lægger man ud med Lindholm-Frederikshavn til efteråret, derefter følger Vestjylland og så mindre strækninger på Sjælland, inden det er hovedstrækningernes tur. Der er tale om statens største it-satsning og det vil bestemt også kunne mærkes hos os. Vi skal have nye installationer i alle 21 togsæt og når der på den udvalgte strækning bliver lukket for det gamle system, er der ingen vej tilbage. Vi er også på dette område voldsomt afhængige af udefrakommende forhold.

Men alligevel glæder I jer til et nyt signalsystem?

- Bestemt, for det er rigtigt godt i tråd med, at vi ser jernbanenettet i Danmark som et samlet hele, hvor operatørerne ikke er konkurrenter, men virksomheder, der skal løse en fælles opgave. Og der er virkelig noget at forbedre, for eksempelvis er signalsystemet på Hjørring Station fra 1912 og senest opdateret i 1946. En god infrastruktur er en forudsætning for vækst og trivsel - og der er ingen tvivl om, at mobiliteten er helt afgørende for, at tingene fungerer i denne landsdel.

Der tales meget om eltog. Er det også noget af det, vi inden for få år kommer til at se fra Nordjyske Jernbaners side?

- Der er vi igen afhængige af statens dispositioner, så i første omgang har vi koncentreret os om det, vi selv kan styre. Derfor kan alle vores togsæt uden videre skifte fra diesel til et flydende brændstof baseret på naturgas. Miljømæssigt vil det optimale være at gå over til el, men mens vi venter på den mulighed, hjælper vi omgivelserne ved at levere så grøn togdrift, som vi overhovedet kan på nuværende tidspunkt. Overgangen til brændstof på naturgas betyder mindre luftforurening og mindre lugt - til glæde for både passager og medarbejdere i togene, naboer til stationerne og togstrækningerne og de passager, der venter på vores tog.

I har allerede sparet nordjyderne for 2,5 millioner liter diesel om året. Er der andre muligheder, mens vi venter på eltogene?

- Alstom, som vi har købt 13 af vores togsæt hos, arbejder på en forsøgsordning med brint som drivmiddel til netop denne togtype. Helt generelt sker der meget inden for dette område og det er tænkeligt, at batteritog bliver en alternativ mulighed. Og så ser vi ellers frem til eltog, som vil betyde billigere drift, hurtigere tog og yderligere miljøhensyn. Men desværre kan det have ret lange udsigter, for i første omgang vil statens elektrificering kun blive udrullet til Aalborg, men håbet er naturligvis, at vi senere kan få resten af regionen med.

Hvad er den største udfordring på de indre linjer?

- De nye opgaver har betydet, at vi skulle bruge 25 ekstra lokomotivførere. 13 af dem har vi fået fra DSB, mens vi selv har fundet resten. Det løser behovet her og nu, men det er nødvendigt at tiltrække flere. Vi er i gang med at uddanne fem, der er klar til efteråret og derefter tager vi fat på yderligere fem, men vi vil også gerne have nogle stykker, der allerede er uddannede.

Der tales som aldrig før om Den Tredje Limfjordsforbindelse. Hvad er Nordjyske Jernbaners holdning til den?


- Selvfølgelig skal vi have den - og hurtigt. Men måske skal man også til at tænke i en fjerde forbindelse i form af en ekstra jernbanebro over Limfjorden. Når det nye spor til lufthavnen åbner, vil DSB og Nordjyske Jernbaner sende fire tog i timen i hver retning, hvilket fordobler belastningen af jernbanebroen. Jeg siger ikke, at det er noget, den ikke kan klare, men det giver i hvert fald anledning til overvejelser, når en snart 100 år gammel bro skal kunne håndtere en kapacitetsstigning af det omfang. I virkeligheden gælder der jo her den samme argumentation om sårbarhed som for Limfjordstunnelen.


Nordjyske Jernbaner A/S, der har hovedkontor i Hjørring og beskæftiger omkring 100 medarbejdere, blev stiftet i 2001 ved sammenlægning af Skagensbanen og Hjørring Privatbaner. Selskabet er 89 procent ejet af Nordjyllands Trafikselskab.

Siden fusionen er der investeret over 600 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og tog, herunder 13 Alstom LINT-togsæt, der sammen med otte Desiro-togsæt fra 2005 betjener strækningerne Skagen-Skørping og Hirtshals-Hjørring.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK