Schockerts Legat til to erhvervskvinder


retur
Sædvanligvis kommer E. Schockerts legat kun én modtager til gode, men Erhverv Norddanmarks bestyrelse har denne gang valgt, at to skal have en portion hver.
Legatet, der uddeles til kvinder med en sund forretningsidé, tilfalder denne gang Thea Melgaard fra Storvorde og Sofie K. Ellegaard fra Aalborg, der hver får 45.000 kr.

Thea Melgaard driver virksomhed Theamelgaard.dk som bibeskæftigelse, men vil gerne gøre det på fuld tid. Virksom- heden er så velkørende, at det er et spørgsmål om at få en økonomisk håndsrækning til det sidste skridt mod at kunne leve af den. Thea Melgaard, der pt. har fast stand på Klarupgaard, er blevet tilbudt showroom og lagerfaciliteter på gården. Theamelgaard.dk er et importagentur, der for forskellige typer kunder importerer eksempelvis kunsthåndværk, møbler, tekstiler og musikinstrumenter, alle Fair Trade-producerede af kvinder på Bali. Varerne produceres blandt andet som private label efter kundernes ønsker og forhandling sker både gennem webshop og på messer og markeder.

Sofie K. Ellegaard ønsker at etablere Butik Gejst, hvor hun vil gøre op med brug og smid væk-kulturen. Det er hensigten at butikken skal indeholde en kjolebytteafdeling, en kaffebar, retrofund og -interiør, tilbehør/accessories og skiftende kunstudstillinger med ukendte og up-coming kunstnere og designere. Sofie K. Ellegaard har en del af de første retrofund og kjoler - og hun har behov for et lån for at kunne dække alle etableringsomkostninger.

Legatet gives som et femårigt rente- og afdragsfrit lån, hvorefter det kan afdrages efter nærmere aftale med Erhverv Norddanmark.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest