Vi har givet den gas - nu skal vi forfine


retur
De seneste knap 10 år har det centrale Aalborg været inde i en rivende udvikling med masser af nyt byggeri. De fleste projekter har været omkring stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsens bord - derfor taler vi byudvikling med ham.

Man kan vist ikke sige andet, end at der har været fuld knald på byggeriet i Aalborg - blandt andet på havnefronten - de seneste mange år. Er der grænser for vækst?

Vi har været inde i en periode, hvor vi har givet den gas. Det har været nødvendigt, fordi vi dermed har fået skabt kritisk masse i antallet af borgere i de bydele, hvor vi har sat ind. Nu bevæger vi os ind i en periode, hvor vi skal forfine. Det handler blandt andet om, hvordan der
bliver skabt liv mellem husene. Og liv mellem husene har vi jo netop fået på den centrale havnefront i Aalborg, blandt andet i kraft af de mange ungdomsboliger.

Netop ungdomsboligerne står som et temmelig centralt element for udviklingen af Aalborgs havnefront?

Nogenlunde samtidig med at jeg i 2010 kom til Aalborg, besluttede byrådet at bygge et pænt stort antal ungdomsboliger. Det var en simpel nødvendighed, fordi der var stadig flere studerende, der søgte bolig i forbindelse med deres videregående uddannelse i Aalborg. På det
tidspunkt var vi som alle andre hårdt ramt af finanskrisen og der var ikke udsigt til, at der ville ske nogen udvikling på de kommunalt ejede arealer på havnefronten foreløbig. Eller andre steder i byen for den sags skyld. Derfor opfordrede den daværende borgmester Henning G. Jensen developere og boligselskaber til at komme med nogle byggeprojekter - i første omgang med 500 ungdomsboliger. Ret hurtigt kom yderligere 500 til og i dag har vi bygget omkring 7.000 ungdomsboliger, hvoraf cirka 900 ligger på den centrale havnefront. Det er spændende at tænke på, at Aalborg tog det skridt dengang, for man kunne sagtens have ventet med at sætte de centralt beliggende grunde i spil og så havde byen set helt anderledes ud.

Hvordan kom du som stort set nyudnævnt stadsarkitekt til at sætte dit fingeraftryk på den udvikling?

Det gjorde jeg blandt andet, fordi jeg sagde til borgmesteren, at eftertiden ville dømme ham på byggeriets kvalitet og at han derfor efter min mening måtte kræve to ting af bygherrerne: For det første at de leverede ordentlig arkitektur og for det andet at der blev tale om bæredygtigt
byggeri. Heldigvis var der ikke langt fra tanke til handling, så med afsæt i en beslutning i byrådet fik vi i forvaltningen mulighed for at gå til eksempelvis et boligselskaber og sige, at her har vi et projekt, som er nødt til at blive endnu bedre på de og de punkter.

Hvordan blev det modtaget?

Heldigvis positivt. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi i forvaltningen samtidig satte fokus på en langt mere dialogbaseret sagsbehandling. Alfa og omega er jo, at vi kan have en fornuftig dialog om tingene, men det kræver, at vi hører om et givent projekt i god tid. Det ved
boligselskaber og developere heldigvis nu.

Er du tilfreds med resultatet, når du ser på Aalborgs havnefront i dag?


Altovervejende synes jeg, at strukturen er i orden. Det er - blandt andet på grund af de mange ungdomsboliger - ikke blevet noget, der kun er for de rige. Her har vi jo netop det blandede byggeri, hvor beboerne har vidt forskellig uddannelse, beskæftigelse, alder, nationalitet, religion og social status. Det giver en diversitet, der er enormt spændende og som er medvirkende til at skabe liv i en by. Blandt andet i det lys har det været positivt at være Aalborgs stadsarkitekt de seneste otte år. Det er et privilegium at være et sted, hvor der virkelig sker noget og hvor der er kort fra tanke til handling.

Du har titel af stadsarkitekt, men det du har beskrevet, handler nok så meget om hvad man måske kunne kalde bystrategi.

Det er lidt skægt, for noget af det allerførste jeg deltog i, da jeg kom til Aalborg, var første spadestik til Musikkens Hus. Her spurgte den daværende kommunaldirektør Jens Kristian Munk mig: "Du er mere til strategier end arkitektur, ikke?" Jeg svarede måske lidt vævende, men i al fald bekræftende - og han sagde: "Det er godt nok". Og det er det jo, for der er brug for strategier. Strategisk byledelse, siger vi i dag. Strukturen skal være i orden.

Men der er mere arkitektur i det i dag?

Ja, jeg og mit kontor er blevet mere og mere 'smagsdommer'. Det er nødvendigt med et stærkt fokus på arkitektur, når der bygges tæt og meget.

Tæt byggeri er netop noget af det, der går igen, hvis man læser debatindlæg. Der er sågar nogen, der er af den opfattelse, at det er developerne, der bestemmer det hele.

Jeg kan ikke følge det med, at det skulle være developerne, der bestemmer en hel masse, for det får de ikke lov til. Men det er heller ikke forvaltningen, der blander sig i alt muligt. Som nævnt foregår det i en god dialog. Og når udgangspunktet er den gode arkitektur, kan vi komme langt. Så er vi fri for at skulle kæmpe fra mursten til mursten - eller fra
betonelement til betonelement - fordi det ikke er tilstrækkelig visionært fra starten. Noget andet er, at det ind imellem har vist sig at være temmelig tæt byggeri, når først det har stået færdigt. Et eksempel er godsbaneområdet, hvor der godt nok ikke er ret langt mellem altanerne. Her er det så meget desto mere vigtigt, at vi får sikret byrummene og skabt liv mellem husene. Det er der heldigvis ved at være fokus på også fra developernes side.

Der har været talt ganske meget om højhuse. Hvad er din holdning til den type byggeri?

Jeg vil hellere have en ny arkitekturpolitik end en højhuspolitik, for berettigelsen af et højhus afhænger af, hvor i byen man har tænkt sig at placere det. Et hus på bare seks etager kan være for højt og den forkerte løsning ét sted, mens et 12-etages hus på en anden adresse måske vil
tage sig meget bedre ud med yderligere nogle etager.

Men som sagt: Når der bygges tæt og højt, er det bydende nødvendigt, at alle anstrenger sig for at få bygninger, byrum, infrastruktur og parkering til at hænge sammen. Og det kniber en gang imellem for bygherren.

"Vi har givet den gas - nu skal vi forfine", siger du. Levner det ikke plads til nye, store projekter i Aalborg?

Vi har jo både Stigsborg Havnefront og den tidligere spritfabrik som projekter, der dårligt nok er gået i gang endnu, så der er bestemt plads til store tanker. Og interesse for dem. Tidligere på året var jeg sammen med blandt andre borgmester Thomas Kastrup-Larsen til ejendomskonferencen MIPIM i Cannes, hvor Aalborg præsenterede tankerne om Spritten.
Hér spidsede investorerne for alvor ører, for det projekt rummer elementer, der vil være med til at løfte byen. Det er jo ikke udelukkende antallet af boliger, der skal vokse - vi skal også formå at få skabt både arbejdspladser og kulturtilbud.


PEDER BALTZER NIELSEN. Byplanarkitekt fra Arkitektskolen i København (1980). I 17 år ansvarlig for den fysiske planlægning i Hirtshals, først som planchef og senere som
vicekommunaldirektør. 1997-2007 kontorchef først i Landsplanafdelingen og siden i Skov- og Naturstyrelsen. Derefter chefkonsulent i Realdania Arealudvikling A/S og dermed
involveret i byudviklingsprojekter rundt om i landet. Aalborgs stadsarkitekt siden 2010.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK