Rådgivning fra revisoren


Af direktør Henrik Glanz og momsekspert Søren Heimer, Redmark

Danske Revisorer - repræsenteret af vores organisation FSR - har fået en særlig rolle i forbindelse med COVID-19 støttepakkerne til dansk erhvervsliv.

Hjælpepakkerne skal blandt andet sørge for likviditet til pressede virksomheder - også i Nordjylland. De omfatter alt fra lønkompensation, dækning af faste omkostninger, kompensation for omsætningstab og tilbagebetaling af moms til udsættelse af en række indbetalinger til det offentlige.

Der kommer dagligt ændringer og tilføjelser til hjælpepakkerne, og Erhvervsstyrelsen udarbejder løbende fortolkningsbidrag og præciseringer. Selve udbetalingerne trækker desværre lidt ud i øjeblikket, selv om der nu er fremsat forslag om straksudbetaling af lønkompensationen.

Erhvervsstyrelsen gør en stor indsats og er imødekommende, hvis der er behov for ændringer eller præcisering af reglerne. Det arbejdes der løbende med.

For at få del i hjælpepakkerne er det i mange ordninger et krav, at virksomhedens revisor skal afgive en erklæring. Dette skal ske enten i forbindelse med ansøgningerne om kompensation, eller i forbindelse med den efterfølgende myndighedskontrol. Formålet med revisors erklæringer er at sikre, at der udbetales det, som hjælpepakkerne giver mulighed for, hverken mere eller mindre.

Denne samfundsmæssige opgave har revisionsbranchen påtaget sig. I Redmark hjælper vi naturligvis virksomhederne her og nu med at få del i støtteordningerne, og vi vil gøre vores til, at virksomhederne kommer bedst mulig gennem COVID-19 krisen. Dette omfatter blandt andet:
  • rådgivning om ordningerne så nordjyske virksomheder på effektiv vis kan søge om støtte 
  • udfylde ansøgningerne, så de ikke bliver afvist af myndighederne, og sørge for at den nødvendige dokumentation er til stede - også for den efterfølgende kontrol, så støtten ikke skal betales tilbage som følge af manglende dokumentation 
  • sparring om sammenhængen mellem hjælpepakkerne og virksomhedens driftssituation
Vi oplever imidlertid, at støtteordningerne ikke kan stå alene i COVID-19 krisen. Virksomhederne kan ikke nøjes med rådgivning om støtteordningerne og de muligheder, der ligger heri.

Den omfattende nedlukning af dele af samfundet betyder, at der er brug for langt mere solid rådgivning i forhold til de nordjyske virksomheder. Det er helt afgørende, at virksomhederne har det lange lys på. De udfordringer vi står midt i, bliver ikke løst inden for en kort periode. Vi ser i øjeblikket en række eksempler på, at virksomheder træder helt eller delvist ud af lønkompensationsordningen og kalder folk tilbage - desværre for at afskedige dem.

Enkelte eksempler på områder virksomheden også skal tage fat på er: 
  • Udarbejde en plan for driften af virksomheden i en længere periode hvor virksomheden er helt eller delvist nedlukket og kun langsomt kommer tilbage
  • Skabe et likviditetsmæssigt råderum på kort og langt sigt, som ledelsen kan navigere i - i en usikker tid
  • Sparring om virksomhedens strategiske situation - måske et nyt forretningsgrundlag i en længerevarende afmatningsperiode
Vi kan være lidt bekymret for, at fokus nogen steder primært er rettet mod støtteordninger og hjælpepakker, og at der ikke i tilstrækkelig grad bliver sat fokus på at få tilpasset virksomheden til en ny virkelighed. Med andre ord en sparring om driften af virksomheden, og ikke udelukkende kortsigtet fokus på støtteordninger. Denne opgave ligger i høj grad i hænderne på virksomhedernes sædvanlige rådgivere så som advokat, pengeinstitut og revisor, der alle har et indgående kendskab til virksomheden og ejerne. Måske kan man gå så langt som til at sige, at beslutninger aldrig må basere sig på webinar eller elektroniske informationer af mere generel karakter.

Til de virksomheder, der ikke har adgang til den nødvendige rådgivning og sparring, skal der derfor lyde en anbefaling om at kontakte rådgivere.

På samme måde som mange kollegaer, har Redmark opstillet et beredskab, der skal hjælpe virksomheder, der ikke er kunde hos os. Erfarne revisorer tager imod henvendelserne, og tager en dialog med virksomhederne om et fremtidigt samarbejde.

Erhverv Norddanmarks medlemmer kan kontakte os på 98 18 33 33 eller aalborg@redmark.dk.

Læs mere om COVID-19 støtteordningerne på https://redmark.dk/Kontakt/Aalborg.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK