Hjælp dit erhvervsliv - køb lokalt 


retur
Af formand Rasmus Haugaard

I forbindelse med at store dele af den arabiske verden boykottede Danmark i kølvandet på Muhammedtegningerne, bredte der sig en Køb Dansk-kampagne, som i vid udstrækning medvirkede til at opveje tabene på eksportmarkederne. Inden for de seneste uger har vi set en lignende kampagne - nu med fokus på Frankrig - som modreaktion på den tyrkiske præsidents udfald mod sin franske kollega.

Det behøver dog langtfra være udenrigspolitiske forhold, der giver anledning til en opfordring til at handle det ene eller det andet sted. Således er der, nu hvor vi er i fuld gang med den anden opblusning af coronavirus, god grund til at opfordre til, at vi hver især viser lokalt sammenhold og bakker op om vores erhvervsliv.

I al sin enkelhed handler det om at tænke lokalt, når der i de kommende uger skal købes ind. Køb julegaverne lokalt. Giv de ansatte et lokalt gavekort, hvis det ikke er muligt at holde den traditionelle julefrokost i virksomheden. Og brug de lokale kulturinstitutioner, når der er behov for lidt adspredelse i den mørke tid.

Lokal opbakning er det, der vil kunne gøre en markant forskel, så dit lokale erhvervsliv stadig er der, når vi er kommet på den anden side de aktuelle pandemiske udfordringer.




Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest