Hvorfor ikke differentieret genåbning?
27. april 2020
retur
Af formand Rasmus Haugaard
Det er helt på sin plads, at landets ledelse arbejder ud fra en gradvis genåbning af Danmark: Ikke alt er klar til at vende tilbage til tiden før coronakrisen og på visse områder må vi fortsat være tilbageholdende.
Dog er jeg forundret over den manglende politiske opbakning til differentieret genåbning - altså at én kommune eller én region kan åbne før en anden, fordi dens situation beviseligt skiller sig positivt ud. Er der nogen tungtvejende grund til, at vi betragter landet som én størrelse, når de seneste uger har vist, at det er meget forskelligt, hvordan forskellige dele af Danmark er påvirket?
I skrivende stund kan man af Sundhedsstyrelsens omfattende datamateriale blandt andet se, at Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner den seneste uge ingen bekræftede COVID-19-smittede har haft. Og for de øvrige nordjyske kommuner er der generelt tale om nogle af de laveste tal i landet. Det kunne nok give anledning til overvejelser om, hvorvidt det er muligt at genåbne nogle af de nordjyske kommuner som de første - frem for at lade dem vente på resten af landet.
Solidaritet kan være en udmærket ting. Men jeg kan ikke lade være med at se det en misforstået en af slagsen at skulle lide sammen med andre, hvis det nu ikke er nødvendigt. Det hjælper jo hverken den enkelte kommune eller helheden, at alle skal vente på, at den sidste kommune er klar til genåbning.
Jeg kan på mediernes dækning af spørgsmålet om en eventuel differentieret genåbning forstå, at spørgsmålet ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag er en del af de igangværende forhandlinger om den gradvise genåbning. Forhåbentlig er de politikere, der skal træffe beslutningen, klar over, at der - også på dette punkt - er forskel på Danmarks kommuner og regioner.
Det er helt på sin plads, at landets ledelse arbejder ud fra en gradvis genåbning af Danmark: Ikke alt er klar til at vende tilbage til tiden før coronakrisen og på visse områder må vi fortsat være tilbageholdende.
Dog er jeg forundret over den manglende politiske opbakning til differentieret genåbning - altså at én kommune eller én region kan åbne før en anden, fordi dens situation beviseligt skiller sig positivt ud. Er der nogen tungtvejende grund til, at vi betragter landet som én størrelse, når de seneste uger har vist, at det er meget forskelligt, hvordan forskellige dele af Danmark er påvirket?
I skrivende stund kan man af Sundhedsstyrelsens omfattende datamateriale blandt andet se, at Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner den seneste uge ingen bekræftede COVID-19-smittede har haft. Og for de øvrige nordjyske kommuner er der generelt tale om nogle af de laveste tal i landet. Det kunne nok give anledning til overvejelser om, hvorvidt det er muligt at genåbne nogle af de nordjyske kommuner som de første - frem for at lade dem vente på resten af landet.
Solidaritet kan være en udmærket ting. Men jeg kan ikke lade være med at se det en misforstået en af slagsen at skulle lide sammen med andre, hvis det nu ikke er nødvendigt. Det hjælper jo hverken den enkelte kommune eller helheden, at alle skal vente på, at den sidste kommune er klar til genåbning.
Jeg kan på mediernes dækning af spørgsmålet om en eventuel differentieret genåbning forstå, at spørgsmålet ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag er en del af de igangværende forhandlinger om den gradvise genåbning. Forhåbentlig er de politikere, der skal træffe beslutningen, klar over, at der - også på dette punkt - er forskel på Danmarks kommuner og regioner.
Tilmeld eNYHEDSBREV