1. halvår 2024


Elevate - Stigsborg
Onsdag 3. april fik vi mulighed for at blive klogere på Solsidens helt nye bydel, Stigsborg. Her kunne sekretariatschef Annette Rosenbæk fortælle os om projektets tilblivelse og de mange store tanker og planer der lægger bag.
Annette tog os på en rundvisning rundt i området, hvorefter vi sluttede af i det nye Bylivshus til netværk og forplejning.

Galleri_Elevate2024/Galleri_Stigsborg



Spot konflikten, øg trivslen og styrk bundlinjen
Tirsdag den 12. marts afholdte vi et morgenarrangement med fokus på konflikthåndtering. Her var der fokus på lederens rolle, hvor der bl.a. blev givet redskaber til at vende konflikten til udvikling og styrket samarbejde. Til at gøre os klogere på dette havde vi besøg af Henriette Sørig Rosendal, der lever af at forebygge og løse konflikter. Med sig havde hun Mette Kirstine Goddiksen, der er debattør og  journalist og har detoneret en konflikt eller to i løbet af hendes karriere.

Galleri_2024/Galleri_SpotKonflikten

Erhverv Norddanmarks generalforsamling 2024
Mandag den 4. marts stod på årets generalforsamling. Det var endnu engang med stærke profiler på scenen, hvor de deltagende havde glæde af André Rogaczewski, Marie Bjerre og Janus Sandsgaard. Det overordnede tema var digitalisering, og der blev sat særligt fokus på kunstig intelligens. Dagens talk blev styret af Hans-Christian Lauritzen fra TV2 Nord.
Derudover blev der også givet en pitch fra fire spændende startups, uddelt studielegater fra Erhverv Norddanmarks fond og Aalborg Søndre Rotary uddelte deres initiativpris.

Galleri_2024/Galleri_Generalforsamling24



Elevate - Scheelsminde
Tirsdag den 27. februar havde vi fornøjelsen af et besøg ved det idylliske Scheelsminde. På dagen kunne ejer Anemette Bühlmann fortælle os om familievirksomhedens unikke historie, og om hvordan de i dag har udviklet sig til en stor hotelkæde med mange hoteller, gastronomi på højt niveau og meget mere.

Galleri_Elevate2024/Galleri_ElevateScheelsminde

Rådmandsmødet 2024
Torsdag den 8. februar afholdte Erhverv Norddanmark igen i år Rådsmandsmødet ved Spar Nord på Skelagervej. Også i år var rådmandsmødet velbesøgt og fyldt med debatlystne deltagere - både fra publikums side og politikerne imellem.
I år blev der sat særligt fokus på kvaliteten af den kommunale sagsbehandling overfor erhvervslivet og om hvordan den grønne omstilling skal sikre vækst i Aalborg kommune.

Galleri_2024/Galleri_Radmandsmode2024



Nytårskur 2024
Den 4. januar indledte Erhverv Norddanmark året med den traditionsrige Nytårskur, denne gang med  Lasse Frimand Jensen som borgmester. Derudover bød Nytårskuren på indlæg ved formand Rasmus Haugaard og Spar Nord-direktør John Lundsgaard. 
På dagen blev Små Job med Menings erhvervspris ligeledes uddelt. Her modtog Semler Mobility meget fortjent prisen for deres fantastiske arbejde, hvor de med stor succes har fastansat to medarbejdere gennem Små Job med Mening.

Galleri_2024/Galleri_Nytarskur24



Seniorgruppen på virksomhedsbesøg på Aalborg Handelsskole
Den 22. januar var Seniorgruppen på besøg ved Aalborg Handelsskole, hvor direktør Rikke Christoffersen bød velkommen og fortalte om de merkantile ungdomsuddannelser nu og fremtidens planer. Vi hørte lidt om det arbejde Aalborg Handelsskole lægger i at finde praktikpladser til eleverne og hvordan de bliver målt på deres arbejde.
Poul Søe Jeppesen sluttede af med at fortæller om Aalborg Handelsskoles historie, som i 2025 kan fejres med 150-års jubilæum. Vi hørte også hvordan Erhverv Norddanmark hænger sammen med Aalborg Handelsskoler - b.la. uddeler Erhverv Norddanmark en flidspræmie til alle 4 skoler.


Senior_Galleri/Galleri_AalborgHandelsskole



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest