1. kvartal 2018


Trademark: BoxTown
8. februar 2018 besøgte Trademarkerne BoxTown, hvor Kathrine Skovsgård fortalte om stedets tilblivelse og aktiviteter. Der var selvfølgelig rundvisning i BoxTown og der blev rundet af med en menuen præget af råvarer fra lokale gårde - alt sammen bæredygtig og økologisk og dermed i tråd med konceptet for BoxTown.

Galleri_2018/trademark_boxtown

Rare Wine Invest
Med et godt glas champagne i hånden besøgte vi Danmarks største lager for sjældne, dyre og
eksklusive vine. Hos Rare Wine Invest ligger vin for tæt ved 100 mio. kr., så besøget åbnede ind til en lukket verden, hvor vi fik et sjældent indblik i forretningsgangen i en af Europas største virksomheder indenfor handel med sjældne, dyre og eksklusive vine. Direktør i Rare Wine Invest Anders Børsen fortalte om, hvorfor investering i vin er mere populært end nogensinde og gav svar på, hvorfor nogle vine stiger i værdi, mens andre ikke gør og hvilke tanker man gør sig, når man forvalter investeringsvin for flere end 70 investorer. I forbindelse med arrangementet var Rare Wine Invest vært med tre gode glas vin og passende snacks.


Galleri_2018/Rare_wine_invest

Seniorgruppen: Kræftens Bekæmpelse
Erhverv Norddanmarks seniorer indledte 5. februar 2018 det nye års mødeprogram med et besøg hos Kræftens Bekæmpelse i Aalborg. Efter en kort rundvisning i huset var der orientering om blandt andet organisationens arbejdsopgaver og tilbud, husets rådgivning og ansatte, de daglige funktioner og de frivilliges opgaver.

Galleri_2018/senior_kb

Nytårs kick-off: Ledelse af den digitale generation
Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen stod for 2018-udgaven af Erhverv Norddanmarks nytårs-kickoff, da han 30. januar klædte deltagerne på til at lede morgendagens digitale medarbejdere. Han gav blandt andet et indblik i, hvordan man som leder kan udnytte deres potentialer og skabe de rette rammer, så man undgår demotiverede medarbejdere og skaber grobund for innovative vidensarbejdere. Samtidig leverede han et indblik i de unges univers og forventninger til kommunikation, ligesom han gav ledelseværktøjer til, hvordan man kan mindske kløften mellem den yngre og den ældre generation.

Galleri_2018/Nytaars_kickoff

Nytårskuren 
Erhverv Norddanmark tog den anden mandag i 2018 hul på det nye år med et brag af en nytårskur. Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen gav en fyldig indføring i igangværende og kommende projekter og udfordringer i kommunen, journalist Jørgen Pyndt formidlede et stort udvalg af de mange spørgsmål, der var kommet ind fra organisationens medlemmer, og direktør Lasse Nyby gav det nye hovedsponsorsamarbejde mellem Spar Nord og Erhverv Norddanmark velvalgte ord med på vejen. Med flere end 350 deltagere og en alenlang venteliste satte nytårskuren 2018 ny rekord for dette traditionsrige arrangement.

Galleri_2018/Nytaarskuren_2018



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:
ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html