Den Nordjyske Ledelsespris 2019


retur

Har din leder fortjent den Nordjyske Ledelsespris i år?
Nu er tiden kommet, hvor Nordjylland skal finde kvalificerede kandidater til Den Nordjyske Ledelsespris 2019. Prisen tildeles en leder, der er noget særligt. En leder som gør en forskel for medarbejderne og for virksomheden som helhed.

Arbejder du sammen med en særlig dygtig leder, så indstil vedkommende til Den Nordjyske Ledelsespris 2019.

Prisvinderen får - udover æren - overrakt en statuette af kunstneren Lene Purkær Stefansen med personlig inskription samt en gavecheck til kompetenceudvikling til en værdi af 25.000 kr.

For at komme i betragtning til prisen er det en forudsætning, at den pågældende er leder eller ejer af en virksomhed eller organisation i Region Nordjylland og udøver personaleledelse i det daglige. Derudover vil lederen blive udvalgt efter følgende kriterier:

  • Lederen evner i høj grad at motivere og anerkende medarbejderne i hverdagen, så de føler sig set, hørt og mødt.
  • Lederen evner i høj grad at skabe et godt arbejdsmiljø i afdelingen/virksomheden.
  • Lederen opnår positive mål og resultater.
  • Lederen motiverer medarbejderne til at udvikle og vedligeholde de nødvendige digitale og/eller teknologiske kompetencer.
  • Lederen har en høj grad af troværdighed, integritet og ledelsesmæssigt mod.

De indstillede kandidater offentliggøres i uge 43. Kontaktpersoner på de tre nominerede kandidater kontaktes af UCN act2learn i uge 45/46.


Dommerkomite 2019
Initiativtagerne bag Den Nordjyske Ledelsespris har sammensat dommerkomiteen, der blandt alle indstillede ledere udpeger tre nominerede.

  • Bankdirektør Carl Pedersen, Nordjyske Bank
  • Formand Pernille Simonsen, Lederne Himmerland
  • Direktør Torben Abildgaard, Curia Aalborg, udvalgsformand Erhverv Norddanmark
  • Områdedirektør for Ledelse og Organisation, Ane Davidsen, UCN act2learn
  • Hoteldirektør Mette Bonderup, Comwell Hvide Hus, Aalborg
  • Regionsdirektør Morten Haugaard Jacobsen, COWI A/S
  • Adm. direktør / CEO Michael Jacobsen, EICO - prisvinder 2018

Registrering og sandwich

  • Velkomst v/ Lederne Himmerland og facilitator v/ Line Baun Danielsen
  • Lad os give hjernen bedre arbejdsbetingelser v/ Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff
  • Kåring af årets nordjyske leder
  • Pause og networking med let forfriskning
  • Livsvigtig ledelse i en digital verden v/ Imran Rashid og Christian Ørsted
  • Afrunding
                                          

Oplægsholderne 

Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff
Autoriserede psykologer og partnere i Mindwork

Henrik og Vibeke præsenterer dig for årsagerne til og konsekvenserne af ubalance i menneskehjernen. Og ifølge dem går vejen til bæredygtig ledelse gennem menneskets særlige evne til compassion. I deres fælles indlæg giver de deres kvalificerede bud på en langtidsholdbar tilgang til ledelse samt praktiske og forskningsbaserede strategier, der kan implementeres i hverdagen for at give hjernen mere optimale arbejdsbetingelser.

Imran Rashid og Christian Ørsted
Hhv. læge med speciale i mental digital forurening & ledelsesekspert, rådgiver og bestsellerforfatter

Imran og Christian er gået sammen i et unikt samarbejde, for at give os indsigt i den nødvendige teori, som man som leder skal kende til, for at kunne udføre livsvigtig ledelse i en digital verden. I deres indlæg sætter Imran og Christian nogle af de mest udbredte myter om bæredygtig ledelse under lup og diskuterer nogle af de dilemmaer, som du som leder kan finde dig selv i, i en digital verden. Meget tyder nemlig på, at der eksisterer en lang række myter, som står i vejen for, at vi lykkes med at skabe bæredygtige virksomheder.



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest

Erhverv Norddanmark anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK