Netværksgruppe for Personal Assistants/Executive Assistants
Flere medlemsvirksomheder har opfordret os til at etablere et PA/EA-netværk - altså et forum med særligt fokus på Personal Assistants/Executive Assistants.
Baggrunden er, at der kan ligge mange dilemmaer og udfordringer i krydsfeltet mellem at stå side om side med direktøren og samtidig være en del af medarbejderstaben.
Vi er i fuld gang med at finde deltagere til den første PA/EA-netværksgruppe, som får seks til otte deltagere. Medlemmerne tilrettelægger i samarbejde med en erfaren facilitator indholdet i de typisk seks til otte årlige møder. Deltagelse koster 5.500 kr. ekskl. moms pr. år, men det første par møder bliver uden betaling, så deltagerne sammen kan prøve form, indhold og hinanden af.
Er du - eller er der i din organisation - en PA/EA, der kunne have udbytte af at være med i en sådan netværksgruppe, så tag straks kontakt til direktør Kamilla Bittmann.