4. kvartal 2019


Kick-off til Årets Brøl 2.0
Valentin Brands´ smukke omgivelser og lokaler var med til at danne rammen om dette interessante og ikke mindst indsigtsgivende workshop, hvis hovedformål var at afstemme deltagernes forventninger og ønsker angående en mulig renæssance af begivenheden "Årets Brøl". På baggrund af deltagernes flotte engagement samt fantastiske input blev der sørget for en resultatgivende holdningsveksling.

Galleri_2019/aarets_brol_2_kick

Trademark: Julegrilldyst med Myggens
Som led i dette års Trademark-julearrangement var der fokus på det gastronomiske, idet deltagerne blev udfordret i at kreere og anrette de flotteste og lækreste juleretter - med et grilltwist. Martin Mygdam - også kendt som Myggens - sørgede for indkøb af de mange velsmagende ingredienser, ligesom han stod for stedet til indtagelse af maden i form af hans smarte foodtruck.


Galleri_2019/julegrilldyst_myggens

Er Danmark klar til fremtiden?
Til dette utroligt spændende og visionære arrangement med tv-vært og redaktør Clement Kjersgaard blev der sat lup på de udfordringer, Danmark står over for i fremtiden. Det gælder blandt andet inden for områder som teknologi, klima og vækst samt Danmarks muligheder for at kunne bearbejde disse fremtidige problematikker.

Galleri_2019/er_dk_klar_til_fremtiden

Et juleeventyr
Aalborg Teaters medrivende opførelse af Charles Dickens' "Et juleeventyr" dannede igen i år rammen om vores julearrangement.
Indledningsvis blev deltagerne forkælet med lækre æbleskiver og gløgg samt en lille overraskelse til børn og barnlige sjæle. Derudover var der besøg af to magiske ånder, der inden forestillingen fik sat gang i julehyggen med velkendte julesalmer, inden alle tog plads i salen.


Galleri_2019/et_juleeventyr_2019

Den nye ferielov
Endnu et lærerigt arrangement om mulighederne og udfordringerne ved den nye ferielov.
Her blev deltagerne blandt andet klogere på elementer som indfrysningsperioden, ferietillæg og præcis planlægning af ferie.

Galleri_2019/den_nye_ferielov_2019

Fra stor by til storby
En spændende visionsdebat som havde til formål at komme med bud på, hvordan Aalborg kan se ud om 25-50 år. Under arrangementet havde de oplagte paneldeltagere også mulighed for at give deres svar på, hvilke fremtidige muligheder samt udfordringer, Aalborg kan komme til at stå over for inden for områder som infrastruktur og teknologi.


Galleri_2019/stor_by_storby_2

Julearrangement hos Mogens Daarbak
Utrolig hyggeligt julearrangement hos familievirksomheden Mogens Daarbak, hvor vi kom nærmere ind på livet af Danmarks fortrukne leverandør til arbejdslivet.
En virksomhed der startede i Mogens Daarbaks private hjem og som i dag nu har indgået samarbejde med internationale virksomheder for at kunne bevare og øge markedsandel.

Dagen bød også på en spændende lagerrundvisning, hvor der var mulighed for at se virksomhedens avancerede og højteknologiske lagersystem. 

Galleri_2019/senior_jul_daarbak_

Veteraner i job
I samarbejde med Stiholt A/S afholdte Erhverv Norddanmark et interessant arrangement om gevinsten ved at ansætte veteraner, heriblandt hvilke kompetencer en veteran kan tilbyde virksomheden. Afslutningsvis blev deltagerne vist rundt ved Stiholts imponerende værksted.

Galleri_2019/veteraner_i_job

Investordagen: Alternative Bæredygtige Erhvervsinvesteringer
Flot arrangement for private investorer som tiltræk et imponerende deltagerantal heriblandt både unge og ældre. Med hele 23 oplægsholdere var det noget til enhver smag, ethvert niveau samt inden for alle investeringstyper.

Galleri_2019/alternative_erhvervsinvesteringer

Seniorgruppen: Virksomhedsbesøg hos Coolshop
Besøget hos virksomheden Coolshop gav indblik i en forretning, der baseret på moderne købmandsevner og driftslyst har formået at opbygget en konkurrerende fordel over andre webshops.

Galleri_2019/senior_coolshop_2

Ledelse uden pseudoarbejde
Et foredrag som gav deltagerne stof til eftertanke angående den enorme mængde spildtid, som  mange arbejdspladser bliver udsat for hver dag. 
Herudover gav forfatter Dennis Nørmark nogle fantastiske ideer til, hvordan vi i fremtiden kan tilegne vores arbejdsopgaver mere værdi.

Galleri_2019/pseudo

Dimittend match og vækst
Et spændende morgenarrangement hvor oplægsholderne sørgede for indsigtsgivende viden om, hvad der kan være med til at motivere de studerende til at søge job samt hvilke begrundelser virksomhedslederne kan have, når de vælger ikke at ansætte dimittender. Derudover gav arrangementet også anledning til at belyse hvilke muligheder, der er for at nedbringe dimmittendledigheden og øge dimittendbeskæftigelsen.

Galleri_2019/dimittendmatch

Hvidvaskens anatomi
Seniorrådgiver Lars Krull sørgede for en interessant og opsigtsvækkende oktoberaften med fokus på hvidvaskningsprocesser. Her var det muligt for deltagerne at få nærmere viden om, hvordan hvidvaskning opstår - og hvordan det bliver stoppet.


Galleri_2019/hvidvask_



Hovedsponsor:
Business-sponsorer:


ERHVERV
NORDDANMARK

Nyhavnsgade 2
9000 Aalborg
98 16 06 00
info@erhvervnorddanmark.dk

Følg os via

Tilmeld eNYHEDSBREV
MISSION
Det er Erhverv Norddanmarks mission som tværfagligt erhvervsnetværk at være erhvervslivets samlende talerør og give regionens virksomheder værdi gennem dynamik, udvikling og vidensdeling.

VISION
Erhverv Norddanmark er proaktiv i den erhvervspolitiske debat og er den foretrukne dialogpartner i erhvervsudviklingen af Aalborg og Norddanmark.

Ældst · Størst · Stærkest